Finn Østrup: ”Finanskrisen – er vi der igen?”

Sådan lyder en overskrift i et indlæg i den aktuelle udgave af fagtidsskriftet Finans/Invest, som udgives af FinansForeningen. Professor emeritus Finn Østrup har begået et omfattende og tankevækkende bogværk ”Danske Finansielle kriser siden 2000”, som går bag om forklaringer på de seneste danske finanskriser og ikke mindst spørgsmålet, om det kan ske igen. Chefredaktør Morten W. Langer har talt med ham.

Finn Østrup var en af de få økonomiske forskere, der op til finanskrisen i år 2008 råbte vagt i gevær. Og nu gør han det igen. Østrup, der nu er pensioneret professor fra Institut for Finansiering på CBS, har anvendt de seneste år på at skrive en særdeles velresearchet bog om de seneste finanskriser i Danmark, og han forkaster flere af systemets egne forklaringer.

Han mener, at det i 2007 var et spørgsmål tid, hvornår krisen ville bryde ud på grund af store indenlandske ubalancer, uanset om der var kommet en international krise. ”Opbygningen af risici i dansk økonomi og i det danske finansielle system i årene forud for 2008 var formentlig så ekstrem, at der under alle omstændigheder var kommet en stor dansk økonomisk og finansiel krise. Det er bemærkelsesværdigt, at de første danske banksammenbrud (BankTrelleborg og Roskilde Bank) ikke har sammenhæng med problemerne på de internationale markeder,” siger Finn Østrup.

Uheldig cocktail
Han påpeger, at der forud for krisen i dansk samfundsøkonomi var fire markante tendenser, som tilsammen var en meget uheldig cocktail: (1) en højkonjunktur drevet frem af bl.a. et omfattende boligbyggeri og et højt niveau for erhvervsinvesteringer, (2) stærke stigninger i priserne på boliger og erhvervsejendomme, (3) en stor stigning i lån optaget af husholdninger og ikke-finansielle virksomheder samt (4), at de finansielle virksomheder forfulgte ekspansive strategier, hvilket medførte en stor udlånsstigning og en forøgelse af sårbarheder.

Finn Østrup ser i dag særligt det danske boligmarked som meget sårbart. ”Et sandsynligt scenarie i dag er, at vi står over for en krise, men at den vil forme sig anderledes end 2008-krisen, idet et sammenbrud af finansielle virksomheder er mindre sandsynlig.”

I et historisk tilbageblik påpeger han, at fra 2002 til udgangen af 2007 steg det reale prisniveau for enfamiliehuse med 52 pct. Efterfølgende dykkede det reale prisniveau for enfamiliehuse med 28 pct. frem til udgangen af 2012. Tilsvarende forløb var der på priserne på ejerlejligheder og fritidshuse. Som bekendt har der også gennem de seneste år været store prisstigninger på enfamiliehuse, ejerlejligheder og fritidshuse. Den reale pris på enfamiliehuse har i efteråret 2021 nået omtrent samme niveau som før finanskrisen.

”En gentagelse af forløbet fra 2006-2007 er i dag realistisk. Stigende inflation har medført, at centralbanker verden over har erklæret, at de vil stramme pengepolitikken. En stigende rente vil særligt medføre problemer for boligejere, der har finansieret sig gennem rentetilpasningslån. Andelen af rentetilpasningslån er faldet siden 2013, men ligger på omtrent samme niveau som forud for finanskrisen,” siger Finn Østrup.

Mere solid finansiel sektor
Han påpeger, at der allerede er vendingssignaler på boligmarkedet: Faldet i udbuddet af boliger ser ud til at være standset, ligesom der også er tegn på et omslag i prisforventningerne. ”Det er muligt, at fremtidige boligprisfald vil blive større end under finanskrisen. Under flere tidligere perioder med boligprisfald – i begyndelsen af 1980’erne, i begyndelsen af 1990’erne samt i 2003 – har det således lagt en bund under boligmarkedet og banet vejen for nye prisstigninger, at der har været iværksat liberaliseringer af vilkårene for realkredit. Under 2008-finanskrisen letter det situationen for boligejere, at der er et stort rentefald. Det er vanskeligt at se, hvordan disse midler kan bringes i anvendelse under en fremtidig periode med boligprisfald. Renten ligger i dag tæt ved nul og kan derfor ikke sænkes yderligere.”

Med andre ord ser Finn Østrup stor risiko for større prisfald på boligmarkedet. Men denne gang vurderer han, at den større kapitaldækning i den finansielle sektor gør det mindre sandsynligt, at det vil komme til fremtidige sammenbrud i finansielle virksomheder. ”Afhængigt af den politik, myndighederne vil følge med hensyn til overholdelsen af kapitalkrav, vil det også være sværere at forestille sig, at finansielle virksomheder kommer i en situation, hvor de skærer ned på lån for at sikre en overholdelse af kapitalkrav. Der er herved lagt op til et lettere forløb af en mulig fremtidig krise,” siger Finn Østrup.