Fintech: Danske Bank i modangreb på Revolut med supertilbud

Effektive fintech-selskaber begynder nu at påvirke konkurrencebilledet i den danske banksektor: Beta­lingstjenesten Revolut tilbyder danskerne gratis be­talingskort med udenlandske valutahævninger uden de sædvanlige valutakurstillæg på 1-2 pct. Det kan være en af grundene til, at Danske Bank i al stilhed også har fjernet valutakurstillægget. Det kan ses som et defensivt tiltag, men det kan også være fordi, ban­ken afventer en retssag, som skal skabe klarhed om valutakurstillæggene, skriver finansanalytiker Per Grønborg.

Hvad gør man som en større dansk bank, hvis der kommer en aggressiv udenlandsk fintech-virksomhed ind over hjemmebanen med et tilbud, som kan få værdifulde pri­vate banking-kunder og andre kunder til at flytte hele eller dele af deres forretning væk? Den overvejelse må Danske Bank have haft, da det internationale betalingskontokort Revolut gik mere massivt ind i Danmark med en hidtil uset prissætning:

Betalingskortet, som i øvrigt er gratis, tager ikke det sædvanlige valutakurstillæg ved brug af betalingskortet i udlandet. Stort set alle danske banker beregner sig et va­lutakurstillæg på 1-2 pct. i forhold til middelkursen på den udenlandske valuta, der købes i.

Ingen markedsføring

Jeg stødte første gang ind i Revolut for seks-syv år siden – anbefalet af en kollega – og blev kunde på grund af et løfte om valutaveksling uden kurstillæg. Det har fungeret godt, og jeg har sparet mange penge på den gratis valu­taomveksling.

Men jeg har også lagt mærke til, at Danske Bank i al ubemærkethed lancerede gratis valutaomveksling i for­året 2022. Bemærkelsesværdigt har banken gået meget stille med dørene med initiativet, og banken har valgt ikke at køre marketingkampagne eller lignende promovering af den unikke prissætning.

Selv når man gransker bankens hjemmeside og prisli­ster, skal man lede dybt for at finde oplysningen. Så man kan altså ikke beskylde Danske Bank for at prale med det gode tilbud.

Umiddelbart virker det som dårligt købmandskab at hemmeligholde et slagtilbud. Forklaringen kan selvfølgelig også være, at bankens ledelse ikke ønsker at åbne døren for skærpet priskonkurrence i banksektoren. Det kan også være, at det er et defensivt og selektivt tiltag rettet mod potentielle eller nuværende private banking-kunder.

I virkeligheden er Danske Banks pristilbud endnu bedre end hos Revolut, der ikke har vekselgebyr mandag til fre­dag, hvor man også kan veksle til senere brug. På Revolut kan der føres underkonti i en række valutaer, så man kan undgå weekendgebyrer ved at veksle på forhånd, eller hvis man i dag vil sikre sig en vekselkurs til en fremtidig rejse.

I EU og EØS har Danske Bank et tilbud, der virker bedre end Revolut: Revolut er et debetkort – det vi sige, der skal være penge på kontoen, for at man kan betale, mens Dan­ske Banks Mastercard tilbyder gratis 10-40 dages kredit. Revoluts gratis version har et maksimum på 1000 euro på den gratis valutaveksling – hos Danske Bank er der ingen beløbsgrænse.

Revolut tager ikke gebyr, når man hæver op til 1500 kr. om måneden i kontanter i en pengeautomat. Det gør Danske Bank heller ikke i lande, hvor euro er nationalva­lutaen. Men man skal sikre sig, at man bruger debet-de­len af sit Mastercard, og der er ingen beløbsgrænse hos Danske Bank.

Revolut bedst uden for Europa

Uden for EU slår Revolut klart Danske Banks kort. Dan­ske Bank tager 1,5 pct. i vekselgebyr – Revolut har samme priser worldwide. Eneste udfordring kan være, at Revolut ikke understøtter alle valutaer. Noget jeg selv oplevede på Bali tidligere på året. Men stadig mandag til fredag var det gratis at veksle op til modværdien af 1000 euro om må­neden. I kontantautomater udenfor Europa tager Danske Bank et gebyr på 30 kr. Hos Revolut er der ikke gebyr på de første 1500 kr., man hæver.

Konkurrencerådet har tidligere haft fokus på banker­nes valutatillæg: Rådet pålagde i marts 2022 Danske Bank og Nordea, at de inden for fire måneder skulle sænke va­lutatillægget, fordi de blev vurderet til at være urimeligt høje. Pålægget kom, efter rådet blev opmærksom på, at bankerne havde hævet tillægget.

Efter at EU’s betalingsdirektiv lagde loft over gebyret, som kortudstedere, typisk banker, måtte modtage fra bu­tikkerne på hver kortbetaling, henholdsvis 0,3 pct. for kre­ditkort og 0,2 procent for debitkort, valgte bankerne kort efter at hæve valutatillægget med typisk 0,5 procentpoint.

Danske Bank ankede afgørelsen, mens Nordea fulgte efter, og sagen afventer nu en afgørelse fra Østre Lands­ret. I oktober 2023 sænkede Nordea sine valutatillæg på EU-valutaer fra oprindeligt 1,5 pct til 0,5 pct, Konkurrence­styrelsen stoppede efterfølgende sin undersøgelse af, om Nordea efterlever påbuddet fra 2022.

Forinden havde Nordea sænket tillægget til 1 pct., uden at det tilsyneladende stillede Konkurrencestyrelsen tilfreds. Samtidig noteres det, at Danske Bank helt fjer­nede sit valutatillæg umiddelbart efter påbuddet i marts 2022.

Det overordnede billede er, at de øvrige banker fast­holdt deres valutatillæg efter påbuddet til Danske Bank og Nordea. En del har efterfølgende sænket det med 0,5 pro­centpoint, mens kun Nordea og Danske Bank har sænket gebyret mere. Som det fremgår af oversigten fra Mybanker, er der fortsat høje valutakurstillæg i de fleste banker.

Planlægger Danske Bank atter at hæve valutatillæg­get, såfremt de vinder sagen ved Øster Landsret? Det kan være begrundelsen for, at Danske Bank holder et attrak­tivt prisfast produkt hemmeligt. Som kunde fik man et brev om de ændrede priser i foråret 2022. Bortset fra det holder banken kortene forbavsende tæt til kroppen.

Per Grønborg

Per Grønborg ejer 11.960 stk. Danske Bank-aktier og 5100 stk. Sydbank-aktier. 

Svært af finde oplysningerne på Danske Bank hjemmeside

På Danske Bank hjemmeside under enten Mastercard Guld eller Visa/Dankort nævnes det ikke med ord, at Dan­ske Bank ikke tager vekselgebyr i det meste af Europa. Man skal helt ned i den underliggende prisliste.

På begge kort har man oven i købet en overskrift ”Betal med kort og få bedre valutakurs” hvor banken alene skri­ver, at man får bedre valutakurs ved at betale med kort end ved at købe valuta hjemmefra.