Forleden udpegede erhvervsministeren adm. direktør i Forenet Kredit Louise Mogensen som ny direktør for Finanstilsynet. Hun er måske på papiret et oplagt valg. Men det er hun alligevel ikke efter et nærmere eftersyn, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar. Hun skal nu virkelig vise, at hun har integritet og kan stå op mod de dygtige lobbyister i finanssektoren, som er hendes tidligere kolleger.
Louise Mogensen kan sikkert udvikle sig til at blive lige så dygtig og stærk som hendes forgængere, Jesper Berg og Ulrik Nødgaard, hvor sidstnævnte som direktør for tilsynet ikke var bange for at tage konfrontationer med sektoren, trods et massivt personligt modpres.
Men hun starter milevidt bagud på point, så hun har virkelig noget at bevise. Umiddelbart var jeg ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste om udnævnelsen af hende. Hun har været direktør i Forenet Kredit siden 2016, altså i knap syv år. Foreningen ejer hovedparten af Nykredit-koncernen, og det øverste ledelsesorgan er et repræsentantskab valgt af medlemmerne, altså låntagere og långivere.
Magtfuld junta
Problemet er, at demokratiet har haft ekstremt vanskelige kår i foreningen. Trods forbedringer i valgprocesserne de seneste år er der meget lang vej til et fair og ordentligt demokrati. Udefra ligner det stadig et setup, hvor en lille junta af magtfulde bestyrelsesmedlemmer, anført af skyggefyrsten, Nykredit-CEO Michael Rasmussen, fuldstændig styrer Nykredit via marionetter i foreningen.
I årtier har en lille gruppe personer i Nykredit og foreningen i realiteten bestemt, hvem der skulle sidde i repræsentantskabet og bestyrelsen. Dels har valgreglerne været så bøvlede, at demokratiet ved nyvalg ikke fungerede. Stemmeprocenten var ekstremt lav. Dels har ansatte i Nykredit og Totalkredit-bankerne stemt på de kandidater, som bestyrelsen fremmede, og det har givet begrænset rum for eksterne kandidater.
Denne fortid skal Louise Mogensen nu forsøge at gøre op med. Spørgsmålet er også, hvordan hun har kunnet leve med dette ikke særligt flatterende setup. Måske er det også for meget at forlange, at hun som en enmandshær skulle kunne ændre på forholdene. Men under alle omstændigheder ser det ikke godt ud for hendes moralske habitus.
Hendes anden store udfordringer bliver, om hun har tidstrækkelig dyb faglig indsigt til at kunne hamle op med finanssektorens dygtige lobbyister. Umiddelbart synes det mest oplagte valg som ny tilsynsdirektør at været tilsynets vicedirektør Kristian Vie Madsen, som er ekstremt dygtig og indsigtsfuld. Han har været konstitueret i en overgangsperiode.
Han ses dog ikke at været særligt interesseret i at skulle blive en offentlig person med dialog med medierne og politikere og deltagelse i det politiske spil. Han ses som en dygtig, lidt introvert fagnørd, der er dybt nede i sit fagstof. Så han ser måske Louise Mogensen som den oplagte partner, da hendes styrke er relationer, præsentationer og dialog med interessenter. Hun vil sikkert være en god talsperson for Finanstilsynet, og så er hun en kvinde.
Hendes tredje store udfordring er, om hun har integritet, skarphed og arbejdskraftressourcer til at tage de nødvendige opgør med topcheferne i den finansielle sektor. Den danske finanssektor står over for massive problemstillinger, ikke mindst med manglende konkurrence, konsolidering, koncentration, høje priser og manglende forbrugerbeskyttelse.
Rumlen i Konkurrenerådet
Konkurrencestyrelsen omtaler det i den seneste årsberetning: ”Effektiv konkurrence i den finansielle sektor har stor betydning for erhvervslivet, forbrugerne og samfundsøkonomien. Konkurrencerådet venter at træffe afgørelse i flere konkurrencesager på det finansielle område i indeværende år.” Meget tyder på, at problemerne stikker så dybt, at tilsynet også må spille en rolle her.
Hendes fjerde store udfordring er, i forlængelse heraf, at medvirke til at skabe bedre rammer for konkurrence i realkreditten, hvor Nykredit som bekendt kæmper for at bevare eksklusivaftaler med Totalkredit-bankerne, og hvor Jyske Bank forsøger at tage et opgør. Louise Mogensen har i seks år været ”gift” med den ene part, og hun har arbejdet med mange af sine andre ”modparter” i FinansDanmark.
Det vil kræve mere end normalt, hvis hun lige pludselig skal sætte hårdt mod hårdt over for sine gamle venner, og det er slet ikke sikkert, at hun har det i sig. Kilder i den finansielle sektor vurderer dog, at det har hun faktisk.
Morten W. Langer
