Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

First North-selskabet Waturu ligner nu et kæmpe bluffnummer

Morten W. Langer

mandag 08. juni 2020 kl. 7:00

Greentech selskabet har den ringeste informationskvalitet på den danske børs, og værdierne er indtil videre kun baseret på flotte ord og erklæringer: Positive summariske nyheder om fremtidige begivenheder udsendes i en lind strøm, men der følges ikke op med oplysninger om konkrete resultater. Problemet er, at selskabet fortsat hverken har færdige produkter, produktionsanlæg eller salg, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

Selskabet Waturu Holding ApS blev etableret 10. juni 2016, og i maj sidste år blev det noteret på minibørsen First North Copenhagen, hvor der blev solgt aktier for 27 mio. kr. til private investorer. Ifølge selskabets børspræsentation blev der i 2016 opsat testfaciliteter for at teste selskabets miljørigtige vandvarmere baseret på højampere, der angiveligt kan fjerne bakterier i vandet og have helende virkninger på mennesker.

Ifølge planen skulle produktionen af vandvarmerne være i gang september-oktober 2019. Først efter at Økonomisk Ugebrev henne i december 2019 påpegede, at der endnu ikke var produktionsanlæg på plads, meddelte selskabet den 23. december, at anlægget var forsinket: I overskriften hed det, at lancering af Waturu´s decentrale vandvarmer er forsinket til medio 2. kvartal 2020 .

LAVE INVESTERINGER
Salget skulle altså starte i april 2020. Men efter det oplyste er der stadig ikke produktion i gang, nu ca. to måneder senere og godt fire år efter selskabets etablering, trods en relativ enkel teknologi. I 2019 blev der bemærkelsesværdigt kun investeret 2,8 mio. kr. i faste anlæg, selvom det nye anlæg efter planen skulle kunne producere 250.000 enheder årligt.

Ifølge børsmaterialet skulle der være omsætning på 5 mio. kr. i 2019 og 22 mio. kr. i år. Men ifølge årsregnskabet for 2019 blev salget sidste år nul, og det er særdeles tvivlsomt, om der har været noget salg i første halvår. I en såkaldt trading update fra 14. maj i år oplyses intet om status for færdiggørelse af produktionsanlæg og de første eventuelle salgsresultater. Men Til gengæld oplyses, at forventningerne for 2023 opjusteres under den noget vildledende overskrift ”opjustering af finansielle forventninger,” som umiddelbart opfattes som en traditionel opjustering.

Waturus ledelse med Toke Reedts i spidsen har tilsyneladende fået blod på tanden med børsnoteringer, hvor der hentes penge fra private investorer på et ret løst grundlag. Nu lægges der op til to IPO’er mere: Den 6. december 2019 meddelte ledelsen for Waturu, at der var indtrådt en fremtrædende amerikansk ekspert i datterselskabet Waturu Medical, som efter planen skal børsnoteres selvstændigt med en børsværdi omkring 250 mio. kr. i slutningen af 2020. I børsmeddelelsen omtales den ”amerikanske specialist i medicinsk udstyr Jonathan Sorger, Vice President – Research, INTUITIVE SURGICAL indtræder i bestyrelsen i WATGEN MEDICAL A/S.” I dag, et halvt år senere, er amerikaneren endnu ikke registreret som bestyrelsesmedlem i datterselskabet, hvor der kun er interne folk.

LØS HISTORIE
Det oplyses også i meddelelsen, at der er indgået LOI-aftale med en professionel investor om at indskyde 10 mio. kr. i Waturu Medical. Ifølge CVR-registeret er der ikke angivet uafhængige professionelle investorer som medejere af datterselskabet. Men der er registeret en ny 10 pct.-aktionær, nemlig HEBO Danmark Holding ApS ved Henrik Nicolai Hørdum Clausen, som i forvejen er næststørste aktionær i det børsnoterede moderselskab Waturu. Altså en ikke-uafhængig part, der har en klar interesse i at understøtte historien.

Det oplyses, at ”beløbet skal sikre driften, herunder den fortsatte udvikling af produkter og gennemførelse af kliniske forsøg, som skal dokumentere den anti-inflammatoriske effekt på eksem og en forbedret behandlingsmetode for sårpatienter, foruden klargøre virksomheden til den kommende børsnotering.” Meget tyder således på, at der søges en børsnotering, endnu før der er sikker viden om effekter af behandlingen. Altså endnu en løs historie.

Samme historie fortælles om børsnoteringen af et andet datterselskab, nemlig Aquaturu A/S , hvor ledelsen til efteråret ventes at sælge nye aktier for 25-35 mio. kr. til eksterne investorer. Det oplyses, at “Aquaturu A/S has developed a new anti-algae and anti-bacterial solution for land-based fish farming. The solution can ensure fish producers, higher revenue through higher survival rates and lower costs through savings on drugs, antibiotics and chemicals.” Waturu har tidligere oplyst om samarbejdet med et dansk dambrug om at teste teknologien. Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger foreligger der endnu ikke resultater fra de foreløbige tests, der er blevet ændret flere gange undervejs, angiveligt på grund af utilfredsstillende eller uklare resultater.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank