Flere fagforbund kræver lovindgreb mod kursskæring på pensioner

Efter Økonomisk Ugebrevs kortlægning af problemerne med skjult kursskæring kræver flere fagforbund nu, at alle omkostningerne kommer frem i lyset. Pensionsbranchen har haft rigeligt med chancer for selv at løse problemet, og derfor må politikerne nu på banen. Men først skal Finanstilsynet belyse problemet og svare på centrale spørgsmål i sagen, lyder opfordringen fra professor i pensionsopsparing.

Tre af Danmarks mest indflydelsesrige faglige organisationer gør nu fælles front mod de kommercielle pensionsselskaber. Deres kritik går på, at flere aktører i pensionsbranchen har taget ekstra indtjening på danskernes pensioner, når der er handlet værdipapirer, og dette bliver ikke oplyst kunderne i de officielle informationer om omkostninger. De ekstra omkostninger er i det skjulte blot blevet fratrukket afkastet på pensionsopsparingen.

”Pensionsselskaberne må stå ved, hvad de tager i samlede omkostninger, og de må fortælle, hvor meget de tjener på pensionsopsparerene. Kun på den måde kan man se, hvad man betaler i omkostninger og sammenligne selskabernes afkast efter omkostninger.” siger Simon Tøgern, sektorformand fra fagforeningen HK/Privat.

”Der er jo ikke nogen pensionsselskaber, der bør have noget imod at give danskerne reelle oplysninger om omkostningerne. Men siden selskaberne og deres brancheforening ikke selv vil eller kan, så må politikerne jo bestemme for dem. Vi vil og skal ikke gå ind i al den teknik og de begrebsøvelser, som F&P forsøger at sløre det her spørgsmål med,” fortsætter han.

ØNSKER SÆRORDNING

Brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) har efter længere tids tovtrækkeri nu erkendt, at andre dele af den finansielle sektor oplyser klart og entydigt om de samlede omkostninger ved at handle værdipapirer, herunder spreads og kursskæring. Men F&P ønsker tilsyneladende alligevel en særordning. Eksperter har tidligere i Økonomisk Ugebrev vurderet, at der er tale om et stort, trecifret millionbeløb, der hvert år forsvinder fra danskernes pensionsdepoter, uden at kunderne bliver oplyst om det.

”Vores medlemmer skal have det bedste udgangspunkt for at kunne gennemskue, hvad deres pensionsopsparing koster. Derfor støtter vi fuld åbenhed om udgifterne til pensionsordninger. Hvis branchen ikke klarer at løse opgaven selv, så går vi ud fra, politikerne træder til,” siger Lone Engberg Thomsen, forbundsformand for Teknisk Landsforbund og medlem af PFA’s bestyrelse 2016 – 2018.

De skjulte omkostninger fremkommer, når pensionsselskaberne køber og sælger værdipapirer i kundernes pensionskroner. Så er der i dag vide rammer for at ”overfakturere” kunderne i forhold til de reelle omkostninger ved værdipapirhandel. F&P erkender , at der har været en situation, hvor omkostninger ikke har kunnet sammenlignes på tværs af branchen.

SPØRGSMÅL TIL FINANSTILSYNET

En af landets mest kyndige professorer inden for handel med værdipapirer og pensionsopsparing, forstår slet ikke, at myndighederne vil tillade den nuværende praksis.

”Det er mig en gåde, at pensionsbranchen tilsyneladende selv kan bestemme, hvordan deres omkostninger gøres op.” siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.

”Kursskæring og spreads bliver allerede i dag indregnet ved opgørelse af omkostningerne i banker og investeringsforeninger, og det sker efter EU-regler. Nu synes jeg, at det er på tide, at Finanstilsynet melder klart ud. Er de enige i fortolkningen af, at pensionsselskaber ikke skal oplyse om indirekte omkostninger? Hvordan skal kunder i danske pensionsselskaber få troværdige og brugbare oplysninger om investeringsomkostninger? Hvordan kan det gå til, at kursskæring er lovligt? Kursskæring er jo et brud på helt fundamentale principper om interessekonflikter. Hvordan kan vi i Danmark tillade en så forældet forretningsmodel,” spørger Carsten Tanggaard.

Vi har forsøgt at få svar på professorens spørgsmål hos Finanstilsynet, men vi afventer fortsat svar. Økonomisk Ugebrev har også i flere uger presset på for svar hos den ansvarlige erhvervsminister. Heller ikke han er endnu vendt tilbage. Derfor ønsker de faglige organisationer nu en bedre belysning af problemets omfang – som vurderes at være størst i de pensionsselskaber, der er sat i verden for at tjene penge.

”Der skal være fuld gennemsigtighed omkring alle omkostninger. Når det er sagt, så tror jeg dog ikke, der er problemer med skjulte omkostninger i forhold til kursskæring i de overenskomstbaserede ordninger, hvor der ikke skal skabes overskud til ejerne. Hvis billedet om fuld gennemsigtighed ikke er det samme i de kommercielle ordninger, som jo også har et – ja – kommercielt sigte, er det et problem, der bør gøres noget ved. Men i første omgang er det en god ide at få belyst problemet, og dets eventuelle omfang,” siger Arne Grevsen, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

”Det er problematisk, at der igen og igen dukker historier op, der sætter pensionssektoren i et dårligt lys. Vi skal kunne stole på, at pensionsselskaberne er ærlige og åbne om deres produkter. Pension er kompliceret stof for rigtig mange, og det fordrer en gensidig tillid, og at man spiller med åbne kort,” slutter Lone Engberg Thomsen fra Teknisk Landsforbund.

Kommentar fra Forsikring & Pension

Økonomisk Ugebrev har fra brancheforeningen F&P modtaget en uddybende forklaring omkring problemstillingen med kursskæringer. Jan V. Hansen fra F&P siger: ”Vi mener, at omkostningshenstillingen er klar. Den løser det problem, som blev påpeget i Finanstilsynets temaundersøgelse fra 2018, nemlig at et enkelt selskab foretog kursskæringer og aftalte spreads, der endte som indtjening hos selskabet eller den koncern, som selskabet indgåri og IKKE blev indregnet i omkostningerne til kunderne. Disse omkostninger bliver nu indregnet. Som nævnt er det pågældende selskab stoppet med sin praksis.”

”I temaundersøgelsen nævnes der ganske vist flere selskaber. Men der er reelt tale om ét selskab, hvis praksis vi adresserer med den ændrede omkostningshenstilling. De øvrige selskaber omfatter andre situationer.” Videre siger han: ”Til forskel fra de eksperter, som har kritiseret forholdet i Økonomisk Ugebrev, mener F&P, at det giver god mening, at skelne mellem to situationer: På den ene side kursskæringer og aftalte spreads, der ender som indtjening hos selskabet eller den koncern, som selskabet indgår i. De skal inkluderes i omkostningerne.

Kursskæringer og aftalte spreads, der ender som indtjening hos en ekstern kapitalforvalter, og som træder i stedet for direkte feeds til forvalteren, skal også inkluderes. På den anden side de små forskelle – spreads – der kan observeres på selv velfungerende markeder mellem købsog salgspris, som selskabet ikke selv har indflydelse på og ikke tjener på. De skal ikke medregnes. Det har ikke karakter af en omkostning, som kunderne betaler. Det figurerer i givet fald som lavere afkast.”

F&P ønsker alligevel ikke, at ændre formuleringen om, at ”markedskonforme” spreads er i orden. I praksis lægges op til, at selskaberne skal afregne til de priser, de selv eller eksterne partnere handler til i markedet. Med andre ord kunne ”markedskonforme priser” erstattes med et krav i omkostningshenstillingen om, at der skal afregnes