Flere virksomheder varsler massefyringer

Ikke siden finanskrisen har så mange virksomheder varslet massefyringer, viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. De mange fyringsvarsler kan være de første tegn på lavere vækst og faldende forbrugertillid, mener eksperter.

I løbet af ugen varslede Vestas fyringer af 350 medarbejdere få dage efter, at Nykredit annoncerede fyringer af 156 ansatte. Og umiddelbart ser november ud til at ligne oktober, hvor hele 74 virksomheder varslede massefyringer. Ikke siden januar 2009 – midt under finanskrisen – har så mange virksomheder annonceret afskedigelser i stor skala.

”Temperaturen falder på det danske arbejdsmarked. Vi kommer ikke til at se minusgrader med øget arbejdsløshed. Men vi kommer til at se lavere plusgrader, når virksomheder retter ind efter den faldende vækst,” siger Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i LO.

Påvirker ledigheden Ifølge de seneste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for antallet af fyringsvarsler faldt antallet af varsler i faktiske tal fra 2574 personer i september til 1540 personer i oktober. Mens økonomer ser faldet som positivt, ændrer det ikke ved, at der i september og oktober til sammen er varslet godt 4100 fyringer. Ikke siden efteråret 2010 har niveauet for fyringsvarsler ligget så højt, skriver Nykredit i en analyse af de nye tal.

Ifølge Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, er antallet af fyringsvarsler så voldsomt, at det ikke kan undgå at sætte sig som spor i ledigheden over de kommende måneder. ”Vi mener ikke, at det danske arbejdsmarked nu går en ny krise i møde. Langt fra. Men vi må nok berede os på, at det seneste mange måneders flotte fremgang i beskæftigelsen er passé for nu,” siger han.

Tore Stramer peger endvidere på, at det høje antal fyringsvarsler de seneste to måneder kan påvirke forbrugertilliden negativt. Han fremhæ-ver, at tallene for både virksomhedernes og forbrugernes tro på fremtiden har vist en mærkbar nedadgående tendens den sidste tid.

”De mange virksomheder, der i oktober varslede fyringer, kan i sig selv ligge som en bremse på økonomien. Er der mange virksomheder, der skal fyre, er der også mange mennesker, som får en påmindelse om, at risikoen for en fyring er til stede. Man skruer ikke op for privatforbruget, når man føler sig usikker på sit job,” siger han.

Ligesom Tore Stramer peger professor Bo Sandemann Rasmussen, Aarhus Universitet, på, at strømmen af nyheder om fyringerne kan være med til at lægge en dæmper på forbrugertilliden, hvis antallet af fyringsvarsler følges op af flere negative indikatorer. ”Det er klart et bekymrende tegn, men tallene viser kun en side af arbejdsmarkedet. Hvis nogle andre virksomheder ansætter tilsvarende, behøver det ikke at betyde noget på længere sigt. Men man kan ikke afvise, at der sker et fald i beskæftigelsen på kort sigt,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Han anfører, at Danmark har haft en pæn udvikling i beskæftigelsen de seneste år. Allan Lyngsø Madsen forventer heller ikke, at man kommer til at se en stigning i arbejdsløsheden på baggrund af de seneste tal for fyringsvarsler. ”Jeg tror, at vi stadig vil se en fremgang i beskæftigelsen. Men på et lavere niveau end tidligere, siger han. Som de primære årsager til det øgede antal fyringsvarsler nævner Allan Lyngsø Madsen, at væksten falder på en række af Danmarks vigtigste markeder.

”Vi er igen-igen blevet negativt overraskede af udviklingen i det store udland. Vi har set væksten gå ned mere end vi havde forventet. Både Brexit og uro som følge af det amerikanske valg kan på-virke en lille åben økonomi som den danske. Det smitter naturligt af på virksomhedernes behov for arbejdskraft,” siger han.

Anden adfærd blandt forbrugere
Tore Stramer fremhæver, at antallet af fyringer også kan være et udtryk for, at en række brancher ønsker at øge deres produktivitet, mens andre brancher, som f.eks. medicinalindustrien, presses af internationale konkurrenter. Samtidig kan fyringerne også være et udtryk for en række strukturelle forandringer i forbrugernes adfærd.

”Som forbrugere opfører vi os anderledes end tidligere. Vi bruger hverken medier eller banker på samme måde som før. Vi køber mange flere varer over internettet. Og når virksomhederne skal omstille sig til det, kan det afstedkomme fyringer,” siger han. Dog kan en række forhold trække i en mere positiv retning, mener Nykredits cheføkonom. Blandt andet de lave renter og fremgangen i reallønnen kan skubbe udviklingen den modsatte retning.

Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggør man ikke navne eller brancher på virksomheder, der varsler fyringer.

læs hele udgivelsen her

Peder Bjerge