Første bankregnskaber: Lønsomheden er under massivt pres

Er den danske banksektor på vej mod næste krise? En gennemgang af ugens nye bankregnskaber viser, at årets sidste kvartal var udfordrende. En normalisering af tabene vil gøre rigtigt ondt i flere banker, rentemarginalen er under fortsat pres, og det samme er handelsindtjeningen.

Fortsætter opbremsningen i europæisk økonomi, kommer det til at gøre endnu mere ondt på de danske bankers lønsomhed. Økonomisk Ugebrevs gennemgang af de aktuelle regnskaber for fjerde kvartal viser en markant forringelse af lønsomheden næsten over hele linjen. Generelt er bankernes udgangspunkt meget forskelligt, og nogle banker vil fortsat være solidt lønsomme, hvis tabshensættelserne normaliseres. Nogle banker har valgt en ekspansiv strategi, men for flere af dem vokser omkostningerne mere end basisindtægterne.

Nordea: Udviklingen i Nordeas Q4-regnskab bekræfter den meget negative udvikling i den danske banksektor, Økonomisk Ugebrev har beskrevet de seneste uger. I forhold til tredje kvartal 2018 dykkede basisindtjening før hensættelser i privatkundedelen med knap 5 procent, og i forhold til fjerde kvartal side år var der tale om et fald på 6 procent. Den positive del af historien er, at Nordea holder stand på nettorenteindtægter for både private og erhverv. Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, at tiden med tilbageførsel af tidligere hensættelser til at løfte bundlinjen er ovre. Nye tabshensættelser begynder at slå igennem på resultatet, på grund af en svagere dansk økonomi. I forhold til de øvrige nordiske lande har erhvervsforretningen fortsat relativt store bogførte tabshensættelser. For Nordea betyder det, at det netop aflagte Q4-resultat var hele 25 procent ringere end sidste kvartal af 2017.

Spar Nord Bank kom ud af fjerde kvartal 2018 med et magert overskud på 83 mio. kr. før skat, mod resultater på over 300 mio. kr. i hver af årets første kvartaler. Om kvartalet skriver banken: ”Spar Nord opnåede i 4. kvartal 2018 et nettoresultat på 71 mio. kr. mod 219 mio. kr. i 3. kvartal 2018. Nettorenteindtægterne udgjorde 390 mio. kr. i 4. kvartal mod 386 mio. kr. i 3. kvartal. Udviklingen afspejler, at volumen fortsat vokser. Nettogebyrindtægterne udgjorde 271 mio. kr., hvilket var 22 mio. kr. eller

8% lavere end i det foregående kvartal. Faldet kan bl.a. henføres til lavere aktivitet på værdipapirområdet. Kursreguleringer og udbytte udgjorde 8 mio. kr. mod 77 mio. kr. i det foregående kvartal. Den negative udvikling i 4. kvartal afspejler primært en ugunstig udvikling i spændet mellem realkreditobligationer og statsobligationer samt faldende aktiekurser. De samlede omkostninger udgjorde
506 mio. kr., hvilket var 73 mio. kr. højere end i det foregå-ende kvartal, men 19 mio. kr. lavere end i 4. kvartal 2017.” Videre skriver Spar Nord om kvartalet: ”Lønomkostningerne blev på 311 mio. kr. i 4. kvartal mod 252 mio. kr. i 3. kvartal, hvilket er en sædvanlig udvikling, som skyldes regnskabsprincipperne vedrørende feriepenge. Driftsomkostningerne blev på 195 mio. kr. mod 181 mio. kr. i 3. kvartal. Nedskrivninger på udlån realiseredes i 4. kvartal på 106 mio. kr. mod 50 mio. kr. i 3. kvartal. I den realiserede driftspåvirkning i 4. kvartal indgår et tab på 45 mio. kr. relateret til en svindelsag hos en af bankens erhvervskunder.”

Lån & Spar Bank offentliggør ikke selvstændige regnskabstal for fjerde kvartal i årsregnskabet, modsat de fleste andre banker. En sammenligning af regnskabstallene efter Q3 og helåret viser, at banken i forhold til sidste års fjerde kvartal har 4 mio. kr. i lavere nettorenteindtægter, trods en stigning i udlånet på 6 procent, svarende til 720 mio. kr. Gebyrindtægterne er til gengæld øget 2 mio.kr., men det er ikke nok til at dække de øgede omkostninger på 6 mio. kr. For året som helhed fik banken en basisindtjening på 184 mio. kr. Med normaliserede tabshensættelser (én procent af udlånet) og ingen kursgevinster ville
123 mio. kr. blive skåret af bundlinjen.

Om årets forventninger skriver banken, der stort set kun har privatkunder: ”I 2019 forventer vi en moderat positiv vækst i samfundsøkonomien uden nogen større stigninger i den historisk lave rente. Vi forventer derfor, at de seneste års hårde konkurrence om de gode bankkunder vil fortsætte, og det vil presse indtjeningen yderligere. Med bankens nye strategi intensiverer vi vores fokus på loyalitetsbankerne, og vi forventer derfor også, at kundetilgangen herfra vil fortsætte i 2019. Det vil have en positiv effekt på forretningsomfanget, renter og gebyrer. For at sikre, at kundetilgangen også kan fortsætte på lang sigt, har vi valgt at investere i nye rådgivningscentre og it. Det vil øge omkostningerne på kort sigt. Vi forventer en stigning i nedskrivningerne på udlån i 2019, men nedskrivningsniveauet forventes fortsat at være meget lavt.”

Skjern Bank er tydeligvis en af de banker, der forsøger at vokse sig ud af sektorens øgede lønsomhedsproblemer. Men det ser faktisk lidt anstrengt ud. Banken kom ud af årets fjerde kvartal lidt bedre end af sidste kvartal af 2017, på trods af et hæsblæsende ekspansionstempo. Fra Q4 2017 til Q4 2018 er udlånet vokset markant, fra 3924 til 4359 mio. kr. I årets sidste kvartal steg nettorenteindtægterne med et par millioner, selvom udlånet i kvartalet er øget 3 procent. Gebyrindtægterne steg også nogle millioner i kvartalet, så nettorente-og gebyrindtægter samlet set steg sparsomme 5 mio. kr. (og 11 mio. kr. ved justering for manglende udbytte i 2018 fra Valueinvest).

Til gengæld steg omkostningerne hele 30 mio. kr., hvor 12 mio. kr. dog kan henføres til ekstraordinære omkostninger til BankData. Uanset hvordan man vender og drejer det, har ekspansionen alt andet lige været en underskudsforretning. Skjern Bank forventer dog også et solidt 2019, baseret på uændrede lave tabshensættelser på 20 mio. kr. og samme nettorente- og gebyrindtægter.

Djursland Bank kom ud af fjerde kvartal med et basisresultat på minus 3 mio. kr. Men det var efter ekstraordinære omkostninger til BankData på 17 mio. kr. Justeret herfor var basisresultatet 14 mio. kr. i årets sidste kvartal. Der er imidlertid markant lavere end de foregående kvartaler, hvor basisresultatet var 19 mio. kr. og 23 mio. kr. Lønsomheden er altså markant vigende.

Djursland Bank har de seneste år haft plus på de bogførte hensættelser på grund af tilbageførsel af tidligere hensættelser. Med flade kursreguleringer og et normaliseret tabsbillede (én procent af udlånet, svarende til 11 mio. kr. i kvartalet), ville det normaliserede overskud før skat være tæt på nul. Regnestykket, der er baseret på uændrede omkostninger og nettorente- og gebyrindtægter, viser bankens sårbarhed over for svagere økonomiske konjunkturer.

Fra Djursland Bank siger adm. direktør Lars Møller Kristensen: ”Billedet af bankernes basisindtjening i disse år er under et stigende pres korrekt, og her skiller Djurslands Bank sig ikke ud i billedet i forhold til andre pengeinstitutter. Sammenlignet med andre pengeinstitutter har Djurslands

Bank gennem de seneste år ligget omkring den bedste halvdel af sektoren på basisindtjening pr. omkostningskrone. Og det agter vi naturligvis også at gøre fremadrettet.”

Videre oplyser han, at banken i 2018 har afholdt ekstraomkostninger i forbindelse med nogle organisatoriske ændringer, som bl.a. har medført ekstraomkostninger i forbindelse med fratrædelser på 3 mio. kr. Herudover har banken i august 2018 etableret en ny filial i Randers, hvilket også er særligt omkostningskrævende det første år.

”Rentemarginalen har siden 2012 været støt faldende som følge af det ekstremt lave renteniveau – med negative renter på obligationer og indskudsbeviser i Nationalbanken. Dette kan mærkes på en faldende indtjening på udlånet – og det mærkes i kraft af, at bankerne direkte har tab på deres indlånsoverskud. Djurslands Bank har et indlånsoverskud på 1,9 mia. kr.” siger Lars Møller Kristensen. Han oplyser videre, at bankens nedskrivninger og tab fra før finanskrisen og frem til i dag ligger i den lave ende af pengeinstitutternes nedskrivnings- og tabsprocenter: ”Banken har dermed også et ry som en forsigtig bank, med en generel bedre kreditbonitet end gennemsnittet. Jeg synes derfor ikke, at banken er særlig sårbar over for svagere konjunkturer.”

Sparekassen Sjælland-Fyn kom ud af årets sidste kvartal med marginalt bedre basisindtægter end i samme kvartal 2017. Nettorenteindtægterne er steget 2 procent, men udlånet er steget 6 procent, hvilket afspejler presset på rentemarginalen. Banken har øget gebyrindtægterne med 7 procent og omkostningerne med 17 mio. kr. så basisindtjeningen formelt dykker fra 63 mio. kr. til 47 mio. kr., altså med over 20 procent. Banken forklarer dog, at ”kvartalet er ekstraordinært påvirket af engangsomkostninger i størrelsesordenen 16,9 mio. kr.” Grundlæggende fastholdes basisindtjeningen, baseret på en solid vækst i udlån og aktivitet.

Nykredit Bank forventer stort set samme basisindtjening i år som sidste år. Som for flere andre banker er 2019-forventningerne baseret på relativt optimistiske forventninger, dels om øget forretningsvolumen, dels højere omkostninger, og dels uændrede økonomiske konjunkturer, men dog lidt højere udlånstab: ”Business volumes are expected to grow. Costs are expected to rise slightly in 2019 relative to 2018. More normalised impairment charges for loans and advances in 2019 are expected and consequently also higher impairment levels than in 2018.“ MWL