Formuepleje møder hård kritik lige op til børsnotering

Kundernes omkostninger er løbet løbsk i Formuepleje, der forvalter milliarder for tusindvis af danskere. Sidste år betalte kunderne noget nær danmarksrekord for at få forvaltet deres penge i fonden Penta. Eksperter kritiserer nu hele grundlaget under fonden. Alligevel peger alt på en børsnotering i år, rettet mod private danskere. Vores omkostninger er ingen hemmelighed, lyder svaret fra selskabet.

Den er helt gal med omkostningsstrukturen og incitamenterne i Danmarks største uafhængige investeringsforening for private. Sådan lyder det fra en række eksperter, der peger på, at omkostningerne er kommet helt ud af trit med virkeligheden.

Årsagen er, at Formuepleje som alle andre tager en fast aflønning fra kunderne hvert år, men oven i det også en helt usædvanlig ekstrabonus, når værdierne stiger på de finansielle markeder. Uanset om selskabet gør det bedre eller endda dårlige end markedet, tager det altså ekstra penge fra kunderne. Sidste år gav det en rasende stigning i de omkostninger, kunderne betaler, da aktiemarkedet steg næsten 30 pct.

HELT USÆDVANLIGT
”Denne her form for afkasthonorar minder mig en del om de kapital- og hedgefonde, som investerer for professionelle, og jeg mindes ikke at have set det før til private – og da slet ikke i Danmark. Det her må være tæt på danmarksrekord med årlige omkostninger på over 4,5 pct. i en mere sædvanlig investeringsfond. Samtidig virker det som om, at der er indbygget nogle incitamenter i både gearingen og risikoen, hvor det synes at være en fordel at tage meget risiko. Dette vil øge deres egen forventede indtjening,” siger professor Ken L. Bechmann fra Copenhagen Business School.

Hans kollega professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet er enig i, at sådan en model indeholder meget store ulemper for kunderne.

”Jeg er absolut ikke vild med den model, der i krisesituationer nærmest er dømt til at mislykkes. Hvis man får sin aflønning efter den rene udvikling på aktiemarkedet, er det jo klart, at man har fordel af at tage så meget risiko som overhovedet muligt. Men det er ikke alene manglen af et referenceafkast, der er problemet, selvom det er slemt nok. Det er helt generelt meget svært at designe disse modeller, så de også virker i krisesituationer. Med mindre de er skruet sammen, så forvalteren sidder med alle fordelene. Og så fordufter fordelene for kunden. Det ender alt for ofte helt galt, fordi det er så svært at forudse, hvordan modellen virker under ekstreme markedsforhold,” siger Carsten Tanggaard.

Noget tyder på, at professorerne har ret. De ekstreme forhold under coronakrisen medførte, at Penta tabte næsten halvdelen af kundernes penge på ganske få dage. Før det tabte Penta næsten alle penge under Finanskrisen i 2008. Og endnu tidligere var det it-krisen i 2000, der gav de voldsomme tab til kunderne.

FULD FART I GODE TIDER
Der findes over 20 forskellige produkter i Formueplejes univers. 12.000 danskere har investeret i et af dem, og den samlede formue er meget tæt på 100 mia. kr. Men flagskibet er fonden Penta, der ud over investorernes penge også optager lån, som der investeres for. Altså et gearet produkt, som kunderne ifølge Formuepleje er fyldt ud oplyst om indholdet af.

”Det bør ikke komme som en overraskelse for nogen, at vores konkurrenter, som driver deres forretning på en anden måde, end vi gør, har en negativ opfattelse af vores koncept. I Formuepleje har vi intet at skjule, og vi har arbejdet med transparens og resultathonorar, siden vi kom til verden i 1986. Det gør vi også i dag, og vi vil også gøre det i fremtiden. Vi er sat i verden for at skabe et langsigtet afkast til vores kunder, og det gør vi. På 5, 7 og 10 år slår vi både konkurrenter og markedet markant, og det er det vigtigste for os. Vi bruger vores energi på at gøre vores kunder tilfredse, og ikke på det, vores konkurrenter har at sige om os,” lyder det i en mail fra pressechef i Formuepleje Jacob Brejnebøl Knudsen.

Strategien har været en god forretning i de seneste mange år, hvor renten har været lav og afkastet på aktiemarkedet har været højt. Danskerne er strømmet til efter massive reklameindsatser fra Formuepleje, og sidste år alene steg formuen i Penta med 8 mia. kr. Men det gør deres omkostninger også – og på en meget uhensigtsmæssig måde.

HØJT ÅOP
”Vi taler om investering i værdiskabende aktiver, hvor naturloven er, at det stiger, hvis blot man har tilstrækkelig tålmodighed. Alene ÅOP er her efter min mening over stregen, når man taler investering. Det svarer til, at kloakmesteren kræver betaling at boligens værdi, blot fordi den som hovedregel fordobler sin egen værdi automatisk over 20 år. Det må han naturligvis ikke, men det må Formuepleje altså godt. At man så tager performance fee af afkastet, mener jeg er meget alvorligt, da man betaler de normale omkostninger, når markedet falder, og så betaler man ekstra oven i det normale fee, når markedet stiger. Det giver en voldsom udgift i et år som 2019, hvor aktierne har indhentet det, de tabte i 2018. Det kan ærgre mig, at

myndighederne ikke griber ind over de meget store fortjenester, der her hentes ind på forbrugere, der ikke har en jordisk chance for at gennemskue, hvad de reelt betaler for en ydelse. Det er jo en livsfarlig måde at investere på,” siger privatøkonomisk rådgiver Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet, der også har været økonomisk ekspert på DR og er tidligere økonom i Nationalbanken.

Investerings- & Pensionsdirektør Dan Løkke fra Arvid Finanshus lever også af at rådgive private danskere om investering.

”Der er ingen tvivl om, at det er en af de dyreste fonde på investeringsmarkedet. Man kan diskutere rimeligheden i at lade kunden tage risikoen for gearingen og opkræve høje løbende omkostninger for forvaltningen, for derefter også at opkræve kunderne performance fee af tilvæksten. I min optik skal en performanceafhængig omkostning defineres af det ekstra afkast, der skabes i forhold til markedsudviklingen. Kun her er et performanceafhængigt honorar retfærdiggjort,” siger han.