Kritikken er uhørt skarp fra en række danske investeringsforeninger. De føler sig misbrugt i en vildledende sammenligning af afkast, der får Formueplejes produkter til at se bedre ud, end de virkelig er. Det er stærkt kritisabelt og i strid med branchens egne aftaler, mener de konkurrerende foreninger.
Sikre investeringer med det højeste afkast og den laveste risiko. Det er det indtryk, der efterlades når man læser sig igennem markedsføringsmaterialet fra Formuepleje. Og kunderne strømmer da også til.
Sidste år steg Formueplejes formue under forvaltning fra 60 mia. kr. til godt 100 mia. kr. 12.000 danskerne har nu deres sparepenge i Formuepleje, der må betegnes som den hurtigst voksende investeringsforening på det danske marked. Men kunderne bliver vildledt i stedet for vejledt i Formuepleje. Sådan lyder kritikken fra flere store investeringsforeninger, hvor der står banker bagved.
De mener simpelthen, at Formuepleje snyder med sammenligningerne, så de ser bedre ud end konkurrenterne – ved at dække over, at Formueplejes produkter har langt højere risiko end dem, de sammenligner sig med.
BRANCHENS STANDARDER
”Ved sammenligninger foretrækker vi, at man følger brancheanbefalingerne på området. Det sikrer, at sammenligningen er fagligt objektiv. Man skal altså sammenligne sine egne afkast med andre sammenlignelige fonde. Det kan man gøre ved enten at sammenligne med samtlige fonde og klasser i en kategori, og ikke kun et begrænset udvalg, eller ved at benytte kategoriens medianafkast,” siger afdelingsdirektør Niels Skovvart fra Sydinvest.
Han påpeger, at det netop ikke sker hos Formuepleje: ”Formuepleje Penta tilhører kategorien Kapitalforeninger Hedgestrategier og har en risikomærkning 6, som sammenlignes med et beskedent udvalg fra en anden kategori ”Aktier Globale”, som alle på nær en har den lavere risikomærkning 5. Hermed er brancheanbefalingen på ingen måde fulgt, hvilket fagligt er meget kritisabelt.”
Niels Skovart ønsker nu, at brancheforeningen Finans Danmark griber ind over for Formuepleje. Det er der hjemmel til i foreningens eget regelsæt, hvor det bl.a. hedder at:
”Et medlem må kun sammenligne sig med andre medlemmer, når sammenligningen er fagligt objektiv, sober og ikke krænkende eller nedsættende for de øvrige investeringsfonde.” står der bl.a. i reglerne .
Der står også, at ”sammenligningsgrundlaget skal være korrekt og fyldestgørende og angive de eventuelle forskelle, der måtte være i investeringsgrundlaget”. Og det er problemets kerne. Formuepleje sammenligninger eksempelvis deres produkt SAFE med ti andre fonde, som har lavere risiko. Det samme gælder produktet Penta . Nordea Invest er ufrivilligt hevet ind i begge sammenligner, og det er direktør Rasmus Eske Bruun absolut ikke tilfreds med.
”Generelt har vi som udgangspunkt intet i mod at blive sammenlignet med andre, men for at det skal være et retvisende billede, investoren får, mener vi, at en sammenligning skal foretages med baggrund i fonde med samme risikoprofil og investeringspolitik. Problemet opstår, hvis der sammenlignes æbler med pærer, det vil sige produkter med meget forskellig karakter. Det tenderer meget hurtigt til vildledende markedsføring, og det er da også derfor, at der ligger meget klare regler på området,” siger Rasmus Eske Bruun.
”Formuepleje Penta – en gearet fond – bliver sammenlignet med ikke-gearede fonde i en periode på 10 år, hvor markederne overvejende er gået op. Disse fonde bør man ikke sætte sammen i en sammenligning. Det er klart, at vi alle i branchen har en interesse i at regler og rammer overholdes.” fortsætter han.
VILD-ELLER VEJLEDNING?
I markedsføringsmaterialet kan kunderne så se, at SA-FE-produktet er steget 151 pct. over de sidste ti år, mens den nærmeste konkurrent blot er steget 86 pct. Men samtidig italesættes produktet som værende af meget lav risiko. Eksempelvis står der på hjemmesiden i artikler skrevet af Formueplejes egen presseafdeling:
”Safe er det sikre valg, og er lidt som et obligationslån. Det kan aldrig gå helt galt, men under en optur får man så heller ikke lige så meget gevinst, som man får i for eksempel Penta,” forklarer Helle Snedker (kundedirektør og partner, red.), der også hæfter sig ved, hvordan Safe kom ud af finanskrisen. Et tab på 48 pct. i 2008 blev vekslet til et afkast på 59 pct. i 2009: ”Det var den ultimative test, og Safe stod tilbage intakt og med begge ben solidt på jorden uden at have været tvunget til at sælge ud.”
Men her halter procentregningen. Taber man først 48 pct. af 100 kr., er der 52 kr. tilbage. Vinder man derefter 59 pct. tilbage, er man altså kun ved at nærme sig 83 kr., og så har man stadig tabt 17 pct. af sin investering. Men det kalder man altså en intakt investering, og det illustrerer måske den afslappede tilgang til afkast og risiko i Formuepleje. Formueplejes øverste direktør holder sig heller ikke tilbage.
”Fra start har Safe skullet være en sikker investering, fordi vi vidste, at noget af det værste, folk kan komme ud for, er at miste deres formue. Intet har været overladt til tilfældighederne, og det gælder den dag i dag, men Safe anno 1988 og Safe anno 2018 er alligevel to helt forskellige ting – især når det gælder risikostyring,” er han taget til indtægt for at sige i Formueplejes blad til kunderne.
Når det kommer til sammenligningerne med produktet Penta, ser tallene endnu vildere ud. Formuepleje skriver, at Penta er steget næsten 300 pct. de sidste ti år, mens den nærmeste konkurrent Maj Invest blot er steget 141 pct.
I Maj Invest er man heller ikke helt vildt med den slags sammenligninger:
”Ved sådanne sammenligninger lægger vi i Maj Invest vægt på, at både fondenes investeringsstrategi og risikoprofil matcher hinanden. Vi synes faktisk, at man som forening har et ansvar for, at kunderne forstår, hvad de investerer i. Det er ikke et urimeligt krav at stille,” siger direktør Henrik Parkhøi.
GOD TUR: NEDAD
Når danskerne bliver præsenteret for den slags sammenligninger af fonde med forskellig risiko, er problemet, at de måske ender med en langt højere risikoprofil, end de har ønsket.
Formueplejes produkter har oplevet massive tab, hver gang markederne er dykket de senere år. Både under it-krisen i 2000, finanskrisen i 2008 og seneste her under Coronakrisen. Særligt Penta har været i alvorlige vanskeligheder under disse kriser.
”Det er ikke en rimelig at sammenligne en gearet fond som Penta med brede aktiefonde. Når markedet går op, er det jo klart, at en gearet fond vil performe bedre, men det omvendte er jo så også tilfældet, når markedet går ned,” siger direktør Søren Risager Rasmussen fra SKAGEN Fondene.
Også i landets største pensionsselskab ønsker man at undgå i den slags vildledende sammenligninger. ”Vi synes generelt i forbindelse med disse sammenligninger, at det er vigtigt, at det sker på et så korrekt og sammenligneligt grundlag som muligt. Det er noget, som kan være svært for mange kunder at gennemskue, og derfor skal de gerne kunne få et reelt billede af den risiko, de tager, når de investerer deres opsparing,” lyder det fra Kommunikationschef Kristian Lund Pedersen fra PFA.
Også Jyske Bank mener, at den slags burde gøres helt anderledes. ”I vores kundedialoger koncentrerer vi os om vores egne afkast. Når vi sammenligner med andre, anvender vi et relevant og generelt benchmark,” forklarer Morten Kristensen, der er funktionsdirektør i Jyske Bank Private Banking.
En ekstra dimension til problemet kan så være, at indtjeningen i Formuepleje endda er skruet sådan sammen, at Formuepleje har incitament til at tage så meget risiko som overhovedet muligt, som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev.
Den såkaldte sharpe ratio er udtryk for afkastet i forhold til den risiko, man har løbet med investeringer. Ifølge Morningstar har SAFE en sharpe ratio på 0,25. Men de produkter Formuepleje selv siger, de har slået, er bedre. Nordea Basis 3 har en sharpe ratio på 0,39, PFA Invest B på 0,33 og sidste Nykredit Invest Balance Moderat på 0,26. Jo højere tal, jo højere afkast får kunderne pr. enhed risiko.
