Formueplejes aktuelle forretningsmodel, som er ekstremt attraktiv for selskabets ejere, lakker mod enden. Ny EU-lov vil forbyde investeringsforvaltere at tage et performance fee, blot markedet stiger. Formuepleje ønsker ikke at forholde sig til, hvad de nye regler betyder. Har de nye delejere af Formuepleje, Preben Damborg og Jesper Balser, købt katten i sækken? Fagredaktør Carsten Vitoft gennemgår sagen.
Det skal være slut med de opfindsomme og kreative metoder til at hive penge ud af investorer, hvis man som kapitalforvalter ikke selv har leveret varen – altså afkast. Et nyt regelsæt fra EU sætter en stopper for, at fonde kan snyde på vægten med omkostningsaftaler, hvor de selv tager en del af investorernes afkast.
En af de investeringsforeninger, der rammes af de nye regler, er danske Formuepleje – den største uafhængige investeringsforening for private danskere med godt 100 mia. kr. under forvaltning. Allerede i år må Formuepleje opfinde helt nye og anderledes metoder, når de tager sig betalt af de godt 12.000 kunder, ud over de faste omkostninger.
INDGÅR I TILSYNET
Finanstilsynet bekræfter, at de nye regler kommer til at gælde allerede i år: ”De nye retningslinjer i rapporten (fra EU, se nedenfor, red.) er rettet både mod kapitalforvaltere, men også myndighederne i de enkelte medlemslande. Nu er retningslinjerne ved at blive oversat til de forskellige sprog, og to måneder derefter vil reglerne være gældende i hele EU. Det sker formentlig i indeværende år. Når retningslinjerne er gældende, vil de indgå i Finanstilsynets løbende tilsyn,” siger chefkonsulent Anne Marie Pico fra Finanstilsynet.
Reglerne vil bl.a. sætte en stopper for, at Formuepleje kan køre efter en indtjeningsmodel, hvor koncernen selv tjener flere penge, jo mere risiko man løber for kundernes penge, som det sker i dag. Det førte sidste år med det stærkt stigende aktiemarked til en rekordindtjening til ejerne af Formuepleje og Danmarks formentlig højeste ÅOP på 4,5 pct.
Afkastet kom i kølvandet på det særlige performance fee, hvor Formuepleje får ekstrabetaling for positive afkast, også når de er ringere end det generelle benchmark-afkast. Sidste år var alt ellers klappet og klart til, at ejerne i Formuepleje kunne cashe ind på toppen.
Flere af ejerne stod til at blive milliardærer oven på aktiesalget, der skulle ske efter det bedste år i selskabets historie. Men børsnoteringen blev aflyst i 11. time, hvor det også stod klart, at EU-reglerne får voldsomme konsekvenser for Formuepleje.
Så lige op til jul blev aflysningen af børsnoteringen behændigt lempet ud til erhvervspressen, efter de nye EU-regler lå i udkast sidste efterår. De er netop udkommet i endelig form sidste måned. ”Performance fee should be consistent with the investment objectives of the CIS and should not create incentive for the CIS operator to take excessive risks in the hope of increasing its own remuneration,” står der bl.a. i rapporten , som kommer med fem meget konkrete retningslinjer omkring, hvad europæiske fonde må og ikke må, når de tager penge fra investorernes afkast.
Der er også en række andre problematiske regler for Formuepleje, og der står videre at ”the performance fee calculation method should be designed to ensure that performance fees are always proportionate to the actual investment performance of the fund.” Det vil sige, at det også bliver svært at tage sig fyrsteligt belønnet, hvis markedet eksempelvis er steget 33 pct. på et år, mens fonden måske kun har givet det halve i afkast. Dermed vil investorerne stadig have fået et afkast – bare et, der er langt dårligere end det generelle marked.
TAVSHED
Økonomisk Ugebrev har spurgt ledelsen for Formuepleje, hvordan man vurderer konsekvenserne for selskabet og dets ejere af de nye regler. Svaret fra presseafdelingen er blot, at Formuepleje overholder gældende lovgivning – og at ovenstående ”ikke finder anvendelse i Danmark endnu”.
Meget tyder på, at de nye regler har skabt en del røre i ejerkredsen. Få uger efter, de endelige EU-regler blev offentliggjort i april, solgte stifterfamilierne deres ejerandel til et ukendt beløb til de tidligere Navision-milliardærer Jesper Baltser og Preben Damgaard.
Brancheiagttagere vurderer over for Økonomisk Ugebrev, at ledelsen måske stadig vil forsøge at gennemføre en børsnotering på ryggen af det seneste meget flotte årsoverskud, som nye regler altså fuldstændig underminerer, men hvor årsoverskuddet for 2020 næppe vil være så attraktivt, med årets faldende aktiemarkeder in mente.
