Forslag fra realkreditudvalg uden effekt

Forslaget fra Realkreditudvalget ændrer ikke noget som helst omkring flytteomkostninger for realkreditkunder, som i dag nærmest er stavnsbundne.

Dermed er der ikke lagt op til den mindste forbedring af konkurrencen i realkreditsektoren. Et enkelt forslag kunne lempe lidt på omkostningerne ved at flytte. Men det gælder kun ved varsling af nye bidragsforhøjelser.

Ekspertudvalget, med blandt andet repræsentanter fra realkreditsektoren. skulle komme med forslag til forbedring i gennemsigtighed for kunderne og øget mobilitet på realkreditområdet. Fredag fremlagde udvalget så sine forslag. Hovedproblemet med den manglende mobilitet er tårnhøje omkostninger ved at flytte institut, altså en slags strafafgift, som alle institutter er enige om.

Realkreditsektoren må juble, for i alt væsentligthed får den lov til at fortsætte uændret. Nu kan man kun håbe på, at det næste udvalg under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kommer med mere effektfulde forslag, når det i begyndelsen af 2017 offentliggør sin rapport.

Ekspertudvalget under ledelse af professor Nina Dietz Legind fra Syddansk Universitet har tydeligvis forsøgt at finde konsensus om alle anbefalingerne. Og det er næsten lykkedes, hvilket igen vidner om, at brancheinteresser kan få den slags ”uafhængige” udredninger kørt fuldstændig af sporet. Og resultatet bliver så et sted mellem ubrugeligt og uden nævneværdig effekt.

Otte anbefalinger
Udvalget kom i rapporten fredag med i alt otte anbefalinger, hvoraf kun en anbefaling går direkte på – i helt særlige situationer – at gøre det billigere at flytte fra det ene realkreditinstitut til et andet. Netop denne anbefaling var udvalget da heller ikke enigt om, og det betyder, at den politiske melding derfor er, at det skal man først kigge nærmere på, inden man eventuelt vedtager den.

Men selvom man skulle vedtage denne anbefaling, der foreslår at forbyde kursskæring, kurtage og indfrielsesgebyr på det lån, der skal indfries, vil også det kun have begrænset effekt.

For det første skal det kun gælde i den situation, hvor et realkreditinstitut har varslet bidragsforhø-jelser. Ikke ved helt almindelige skift fra det ene institut til det andet. For det andet er forbuddet mod kursskæring kun den helt officielle kursskæ-ring, der fremgår af institutternes prislister.

I udvalgets egne bilag er nævnt et eksempel med et lån på knap 800.000 kr., der skal flyttes fra et institut til et andet. Heraf fremgår det, at der er omkostninger ved indfrielse på 2930 kr., og det er denne udgift for låntager, et flertal i udvalget vil fjerne. Herefter koster det ifølge eksemplet godt 9400 kr. at etablere det nye lån, og det pilles der ikke ved.

Udmeldinger fra branchen de seneste uger tyder på, at man nu mener at være igennem de bidragsforhøjelser, der kan forventes. Så forslaget får altså næppe nogen som helst effekt. Der er altså ikke lagt op til, at mobiliteten forbedres ved generelt at gøre flytning mellem institutter billigere. Økonomisk Ugebrev har tidligere afdækket, at den reelle flytteomkostning er betydeligt større end den officielle flyttepris. Virkeligheden er nemlig, at kunden ved en flytning også kommer til at betale en såkaldt ”skjult” kursskæring, som altså er udover den, der står i prislisten. Skifter man fra et institut til et andet institut med to identiske lån, vil der typisk være en kursforskel mellem de to lån på et halvt til et helt kurspoint. Dermed er de faktiske omkostninger betydeligt større end det, udvalget har beskrevet i sin rapport.

Meget tyder dog på, at man i udvalget under Konkurrencestyrelsen er opmærksom på denne problemstilling. Derfor kan landets realkreditlånere nu kun håbe på, at undersøgelsen af konkurrenceforholdene i realkreditsektoren kommer op med forslag, som faktisk har effekt. Rapporten er nu udskudt til begyndelsen af 2017.

Kosmetiske forbedringer
Tilbage er en række forslag, der giver marginale forbedringer for låntagerne og lidt mere gennemsigtighed. Varslet af bidragsforhøjelser skal øges fra tre til fire måneder. Der skal være en begrundelse for bidragsforhøjelser. Effekten af disse formuleringer er ganske umulige at forudsige, for der er stadig tale om bløde formuleringer.

Forbrugerrådet havde flere forslag til at øge gennemsigtigheden og understøtte konkurrencen, som ikke kom med på anbefalingsliste. Konkret foreslog rådet, at bidragssatsen skulle opsplittes i forskellige omkostningsposter. Netop muligheden for at se, hvor meget der går til administration, og hvor meget der går til andet, herunder opbygning af egenkapital, ville være med til at øge gennemsigtigheden og identificere de institutter, der administrerer mest effektivt.

læs hele udgivelsen her

Ejlif Thomasen