Forslag: Stram lovgivning for store finansielle foreninger

Det problematiske forløb omkring ejerforeningen bag Nykredit, Forenet Kredits, seneste valg til repræsentantskabet er med til at understrege, at der er behov for lovstramninger, lyder vurderingen fra eksperter. Anerkendt juraprofessor i foreningsret anbefaler, at myndighederne undersøger behov for en strammere lovgivning og øget tilsyn med de milliardstore foreninger, som ejer finansielle virksomheder.

Økonomisk Ugebrev har i en artikelserie kortlagt praksis omkring valghandlingerne til repræsentantskabet i ejerforeningen bag Nykredit, Forenet Kredit. Kortlægningen viser, at der er klare tegn på, at ledelsen i Forenet Kredit tilsidesætter det almindelige demokrati, og at de arbejder målrettet på at holde nye kritiske låntagere ude ved valg til repræsentantskab. Men har ledelsen for Forenet Kredit overtrådt lovgivning, vedtægter og/eller valgregler? Forenet Kredit siger ikke overraskende nej, hvilket foreningens ledelse har forklaret i dette indlæg på foreningens hjemmeside.

På den anden side er reglerne for og tilsynet med de store finansielle foreninger meget summarisk, idet de kun er underlagt et legalitetstilsyn med formalia i Lov om Visse Erhvervsdrivende Virksomheder, som beskrevet i den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse.

[irp posts=”770056″ name=”Nykredit-kandidater klager til Erhvervsstyrelsen“]

Over for Økonomisk Ugebrev vurderer flere uafhængige eksperter, at ledelsens praksis ved de seneste valg ser besynderlig ud, og de efterlyser nu, at myndighederne undersøger om lovgivningen på området er tilstrækkelig, så der kan gribes ind over for eventuelt magtmisbrug eller fordrejning af demokratiet. Økonomisk Ugebrev har allerede i en artikel beskrevet, at en stribe låntagere i Nykredit vil klage over forløbet ved valgene til Erhvervsstyrelsen.

”Retstilstanden for foreninger hviler langt hen ad vejen på retspraksis, og det er fint i forhold til de rigtig mange små og mellemstore foreninger. Men der kan meget vel være specielle behov for lovgivning for de helt store foreninger f.eks. på det finansielle område. Det bør myndighederne undersøge nærmere,” siger Ole Hasselbalch, der er landets førende juraprofessor inden for foreningsret, til Økonomisk Ugebrev. Tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen mener, at der er behov for en mere effektiv regulering af foreningerne. ”En række medlemsejede virksomheder med rod i andelsbevægelsen – kreditforeninger og gensidige forsikringsselskaber – placerede i 1990’erne driften i aktieselskaber. Den kooperative virksomhed forsatte som en forening med begrænset ansvar – et fmba efter omstændighederne et smba – med kunderne idatterselskabet sommedlemmer (ejere). Konstruktionen findes eksempelvis i Nykredit og i Tryg,” siger Jørn Astrup Hansen. Sædvanligvis er der sket det, at driftsselskabets ledelse – bestyrelsen og direktionen – har tiltaget sig magten i foreningen. Der ses et betydeligt personsammenfald mellem ledelsen i driftsselskabet og i ejerforeningen. ”Driftsselskabets ledelse har sat sig på ejerskabet til det selskab, ledelsen har til opgave at lede. Det er ikke kønt at se på,” siger Jørn Astrup Hansen. Der et behov for en langt bedre beskyttelse af medlemmernes interesser.

[irp posts=”755625″ name=”Ledelsen hos Nykredit-ejer bør undersøges“]

Tidligere var medlemmerne omfattet af bestemmelserne i Realkreditloven og i Forsikringsloven; i dag er de på herrens mark,” slutter Jørn Astrup Hansen. Selvom der således i øjeblikket er et hul i reglerne, så har ledelsen i Forenet Kredit muligvis allerede nu forbrudt sig mod de regler, der trods alt er, lyder vurderingen. ”Hvis forløbet omkring valget til Forenet Kredit har væ-ret som beskrevet i Økonomisk Ugebrev, så tyder det på, at ledelsen har forsøgt at påvirke valget på usaglig vis, og en forening skal handle på et sagligt grundlag,” siger Ole Hasselbalch til Økonomisk Ugebrev.

”Den almindelige foreningsret omkring valg siger klart, at ledelsen ikke på usaglig vis må påvirke udfaldet af et valg, og ledelsen kan blive erstatningsansvarlig for følgerne, hvis den bryder denne regel. Det vil i givet fald være en sag, der kan afgøres ved domstolene,” siger han. Første skridt kan blive, at Erhvervsstyrelsen tager initiativ om, hvorvidt lovgivning eller god foreningsetik er overholdt, og om der er sket overtrædelse af vedtægter, valgregler eller lovgivning.

VALGUDVALG MELDER PAS

I den konkrete sag omkring valget til Forenet Kredits repræsentantskab har repræsentantskabsmedlem Jens Vesterbæk på baggrund af artikler i Økonomisk Ugebrev nr. 12 i første omgang sendt en klage til valgudvalget i Forenet Kredit, hvor han beder valgudvalget sikre, at valgsystemet fremadrettet sikrer til fulde, at:

• Nykredit (ledelse som medarbejdere) ikke arrangerer transport af ledelse og medarbejder til valgsteder.

• Nykredit medarbejdere ikke systematisk indsamler fuldmagter i arbejdstiden.

• Forenet Kredits sekretariat, eller andre de måtte give opgaven, ikke kan få adgang til at overvåge indkommende fuldmagter.

Herudover ønsker han, at repræsentantskabsmedlemmer skal have mulighed for at optræde som valgobservatører. Foreningens valgudvalg har svaret, at både punkt 1 og 2 falder uden for valgudvalgets kompetence. Det er til trods for, at valgudvalget netop fremhæver, at de skal påse, ”at valg til repræsentantskabet afvikles i overensstemmelse med foreningens vedtægter og dette valgregulativ.Valgudvalget træffer herunder endelig afgørelse i tvivlsspørgsmål, der måtte opstå ved valgenes afvikling, jf. dog § 11 om ledelsen af valgmøder.”

”Det er muligt, at de ikke kan tage stilling til det juridiske, men der er særdeles skuffende, at de ikke forholder sig til, om de metoder der er anvendt er moralsk og etiske i orden,” siger Jens Vesterbæk.

Erhvervsstyrelsen undersøger valg i Forenet Kredit

Efter Økonomisk Ugebrev i en stribe artikler har beskrevet valgene til repræsentantskabet i Forenet Kredit, har Erhvervsstyrelsen nu bedt foreningen om at redegøre for forløbet, og de forhold Økonomisk Ugebrev har beskrevet. Blandt andet ansattes indsamling af fuldmagter i arbejdstiden, betaling af transport af ansatte til valgstederne, og muligvis fordeling af de indsamlede venligtsindede fuldmagter på ledelsens egne kandidater.

I et svar fra erhvervsminister Brian Mikkelsen til Folketingets Erhvervsudvalg hedder det:

”Besvarelse af spørgsmål S 723 stillet af Pelle Dragsted (EL) den 19. april 2018. Spørgsmål 723: Mener ministeren at det, jf. oplysninger i Økonomisk Ugebrev den 8. april 2018, er rimeligt, at ansatte i Nykredit blev sat til at indsamle fuldmagter til støtte for bestyrelsen eller kørt i bus til deltagelse i valgmøder i deres arbejdstid, og vil ministeren indskærpe over for Nykredits bestyrelse, at den skal respektere foreningens medlemsdemokrati?”

I svaret fra ministeren hedder det: ”Kompetencen til at føre tilsyn med de såkaldte omdannede tidligere finansielle virksomheder, herunder Forenet Kredit f.m.b.a., er tillagt Erhvervsstyrelsen efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Erhvervsstyrelsen skal ved sit tilsyn bl.a. påse, om foreningens vedtægter og loven overholdes, og godkende vedtægtsændringer samt ekstraordinære dispositioner.

Erhvervsstyrelsen har orienteret mig om, at styrelsen, som tilsynsmyndighed for foreningen, har bedt Forenet Kredit om en redegørelse på baggrund af artiklerne i Økonomisk Ugebrev. Redegørelsen blev modtaget fredag den 20. april 2018, og styrelsen er derfor netop nu i gang med at foretage en grundig vurdering af, hvad næste skridt skal være. Når Erhvervsstyrelsen har forholdt sig til sagen, vil jeg bede styrelsen om en orientering om sagen, som jeg derefter vil videreformidle til ERU. Jeg har derudover ikke yderligere bemærkninger, da jeg som minister ikke ønsker at kommentere på igangværende konkrete tilsynssager. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen.”