Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Finans

Fortsat demokratisk underskud i Forenet Kredit: Valgdeltagelsen falder trods reformer

Ejlif Thomasen

tirsdag 09. juni 2026 kl. 11:35

Professor i demokrati og offentlig administration, Eva Sørensen fra RUC
Professor i demokrati og offentlig administration, Eva Sørensen fra RUC

Nye valgresultater fra valg til repræsentantskabet i Forenet Kredit, som ejer Nykredit, viser faldende deltagelse de seneste år ved flere af Forenet Kredits valg. Professor kalder udviklingen et demokratisk problem, mens Forenet Kredit afviser at kommentere konkrete forslag til reformer af valgprocessen, skriver fagredaktør Ejlif Thomasen. Økonomisk Ugebrev har tidligere i en artikelserie skrevet om, at det er et problem med det store demokratiske underskud i Forenet Kredit, der bestemmer over landets næststørste finansvirksomhed.

Kritikken af det demokratiske underskud i Forenet Kredit fortsætter. Også selv om organisationen de senere år har gennemført en række ændringer af valgprocessen, som angiveligt skulle forbedre demokratiet, der tidligere har været udsat for hård kritik i en artikelserie i Økonomisk Ugebrev.

Men nye valgresultater peger nu på, at valgdeltagelsen de seneste år er faldet yderligere fra et i forvejen meget lavt niveau. Professor i demokrati og offentlig administration, Eva Sørensen fra RUC, kalder udviklingen et demokratisk problem. Forenet Kredit afviser imidlertid at forholde sig til kritikken og vil ikke kommentere konkrete forslag til ændringer af valgprocessen.

Valgdeltagelsen ved valgene til Forenet Kredits repræsentantskab ligger fortsat på et meget lavt niveau. Samtidig er det vanskeligt at danne et fuldstændigt billede af udviklingen, fordi Forenet Kredit ikke konsekvent offentliggør antallet af vælgere eller stemmeprocenterne ved de enkelte valg. Det demokratiske underskud understøttes altså af manglende åbenhed.

Ved nogle regionsvalg offentliggøres antallet af afgivne stemmer på de enkelte kandidater. Men ikke antallet af vælgere. Da hver vælger typisk kan afgive stemmer til fire-fem kandidater, giver det ikke et præcist billede af deltagelsen. Ved andre valg offentliggøres antallet af vælgere.

Ved det seneste valg dette forår i privatgruppen af boligejere i København og Nordsjælland stemte 804 medlemmer. Ved det tilsvarende valg fire år tidligere stemte 1.169 medlemmer. Det svarer til et fald på 31 pct. Samtidig var der valg i privatgruppen i Vestjylland, men her er antallet af vælgere ikke offentliggjort.

Også på Fyn og i Nordjylland peger stemmetallene på markant lavere aktivitet end tidligere. Ved valgene i 2025 blev der registreret henholdsvis 514 og 564 vælgere. Forenet Kredit har ikke offentliggjort de tilsvarende vælgertal fra 2021, men de samlede kandidatstemmer er oplyst. På Fyn faldt det samlede antal kandidatstemmer fra 4.104 i 2021 til 1.781 i 2025. I Nordjylland faldt tallet fra 3.265 til 1.933. Det svarer til tilbagegange på henholdsvis 57 pct. og 41 pct.

Selv om kandidatstemmer ikke kan sidestilles direkte med antallet af vælgere, peger udviklingen på en markant lavere aktivitet omkring valgene. Hver vælger kan ved valgene afgive det antal stemmer, der svarer til det antal kandidater, der skal vælges.

Professor: Demokratisk problem

Professor Eva Sørensen, vurderer, at udviklingen er problematisk.

”Det er et demokratisk problem, og det er en farlig strategi, Forenet Kredit vælger. Ved ikke at gøre mere for at få medlemmerne inddraget, risikerer man at stå uden medlemmernes loyalitet den dag, man får brug for den,” siger Eva Sørensen.

Hun peger på, at medlemmerne kan komme til at opfatte Forenet Kredit som en almindelig leverandør af finansielle ydelser frem for en demokratisk medlemsorganisation.

”Hvis medlemmerne ikke oplever reel indflydelse, opbygger de heller ikke den loyalitet, som organisationen kan få brug for i fremtiden. Derfor er det en risikabel strategi,” siger hun.

Forenet Kredit har gennemført en række ændringer af valgprocessen de senere år. Valgene gennemføres i dag som hybridmøder med mulighed for både fysisk og digital deltagelse, der afholdes webinarer for potentielle kandidater, og der gives mere information om kandidater og valgforløb på organisationens hjemmeside. Derudover er der indført en regel, som begrænser, hvor længe et medlem kan sidde i repræsentantskabet uden pause.

Ændringerne har øget den praktiske tilgængelighed og gennemsigtigheden omkring valgene. De tilgængelige tal tyder imidlertid ikke på, at ændringerne har haft nogen synlig effekt på valgdeltagelsen. På de områder, hvor sammenlignelige tal foreligger, er deltagelsen tværtimod faldet.

Kritik af valgformen

Gennem de senere år er der fremsat en række forslag til ændringer af valgprocessen med henblik på at øge deltagelsen.

Et centralt kritikpunkt er, at vælgere skal tilmelde sig på forhånd og derefter deltage fysisk eller online på et helt bestemt tidspunkt. Under valgmødet skal de følge kandidatpræsentationerne, hvorefter der åbnes et relativt kort tidsvindue til at afgive stemme, angiveligt kun 15 minutter eller en halv time.

Modellen adskiller sig markant fra f.eks. TryghedsGruppen, hvor medlemmerne typisk har to uger til at afgive deres stemme.

”Det er helt gak i låget. Det ville være relativt enkelt at gøre det mere attraktivt at stemme og dermed øge valgdeltagelsen,” siger Eva Sørensen.

Forenet Kredit afviser at svare

Økonomisk Ugebrev har stillet en række konkrete spørgsmål til Forenet Kredit om de lave stemmetal, de manglende stemmeprocenter og mulige ændringer af valgprocessen.

Spørgsmålene omfattede blandt andet, om ledelsen finder stemmedeltagelsen tilfredsstillende, om stemmeprocenterne vil blive offentliggjort, og om organisationen overvejer ændringer af reglerne om tilmelding, stemmeperiode, fuldmagter og uformelle valgforbund.

Forenet Kredit har ikke ønsket at besvare spørgsmålene enkeltvis, men har sendt følgende samlede svar:

”Vi forvalter ejerskabet af et systemisk vigtigt finansielt institut, og det forpligter. Derfor handler demokratisk legitimitet om mere end stemmeprocenter. For os er det afgørende, at vores medlemmer ved, at de har mulighed for at stemme. Derfor kommunikerer vi aktivt og direkte til hvert enkelt medlem om valgene og inviterer fx også til webinar.”

Forenet Kredit besvarer dermed ikke spørgsmålet om, hvorfor valgdeltagelsen falder, eller om organisationen overvejer konkrete initiativer for at vende udviklingen.

 

Spørgsmål som Forenet Kredit ikke ønskede at besvare

  • Finder direktøren eller bestyrelsesformanden stemmetallene tilfredsstillende?

  • Økonomisk Ugebrev vurderer, at stemmeprocenten generelt ligger under 1 pct. Kan Forenet Kredit bekræfte dette, og vil organisationen offentliggøre de faktiske stemmeprocenter?

  • Hvad er Forenet Kredits egen forklaring på de lave stemmetal?

  • Vil Forenet Kredit iværksætte initiativer for at øge valgdeltagelsen?

  • Hvilke konkrete initiativer overvejes i givet fald?

  • Der har været kritik af, at medlemmer skal følge kandidatpræsentationen på et bestemt tidspunkt og afgive stemme inden for et begrænset tidsrum. Overvejer Forenet Kredit at indføre en længere stemmeperiode, eksempelvis en eller to uger, som det kendes fra andre medlemsorganisationer?

  • Der har været kritik af kravet om forhåndstilmelding for at kunne stemme. Overvejer Forenet Kredit at ændre dette krav?

  • Der har været kritik af muligheden for at medbringe op til seks fuldmagter. Overvejer Forenet Kredit at ændre reglerne på dette område?

  • Der har været kritik af de uformelle valgforbund og af, at det kan være vanskeligt for uafhængige kandidater at blive valgt. Overvejer Forenet Kredit initiativer, der kan styrke uafhængige kandidaters muligheder?

  • Hvorfor kan hver vælger afgive præcis det antal stemmer, der svarer til antallet af ledige pladser? Overvejer Forenet Kredit ændringer af denne model?

  • Er der andre overvejelser om at ændre valgprocessen med henblik på at øge valgdeltagelsen?

Ejlif Thomasen

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Vil du arbejde med anlægsstyring og budgetter i Vej- og Ejendomscenteret i Ringsted Kommune?
2
Region Sjælland
Faglig koordinator til Regnskab
Region Hovedstaden
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger ambitiøse medarbejdere med flair for tal og økonomi
2
Region Hovedstaden
Leder til ny enhed for økonomiske analyseopgaver på KU
Region Hovedstaden
Afdelingschef til Erhvervs- og Handelsafdelingen
Grønland
Porteføljemanager til Skatteforvaltningen – Barselsvikariat
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank