Forsikring & Pension misbruger Sundhedsstrukturkommission til at fremme egen dagsorden

Ikke mange timer efter, at Sundhedsstrukturkommissionen fremlagde sin nye rapport, kom Forsikring & Pension på banen med en tolkning af rapportens konklusioner, som ligner vildledning: Brancheforeningen roser sektorens sundhedsforsikringer for at aflaste det offentlige sygehusvæsen. Men kommissionen har hverken undersøgt eller konkluderet dette, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar.

2,7 mio. danskere er vilde med sektorens sundhedsforsikringer, som bidrager til at aflaste de offentlige sygehuse, lød budskabet fra brancheforeningen F&P, lige efter at Sundhedsstrukturkommissionen for lidt over en uge siden satte foreløbigt punktum for arbejdet med at give et bud på fremtidens sundhedsvæsen.

Ledelsen for F&P kom altså meget hurtigt med sin egen tolkning af rapportens konklusioner i en pressemeddelelse. Men F&P’s konklusioner er meget svære at genfinde i kommissionens rapport, hvis man læser den grundigt.

Ingen ny undersøgelse

I pressemeddelelsen er det direktør Thomas Brenøe, der er afsender af konklusionen, og Økonomisk Ugebrev har spurgt ham på hvilket grundlag, han kan konkludere dette ud fa rapporten.

I et svar skriver han, at han har taget afsæt i rapportens side 273 bullet 4: ”Sundhedsforsikringer kan være med til at frigøre ressourcer i de offentlige sygehuse. Et tidligere dansk studie har vist, at ansatte med en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring alt andet lige anvender det offentlige sygehusvæsen 10 pct. mindre end ikke-forsikrede.”

At kommissionen skulle konkludere, at sundhedsforsikringer frigør ressourcer i det offentlige sygehusvæsen, er dermed noget af en tilsnigelse. Kommissionen har ikke undersøgt det, men refererer til en tidligere undersøgelse, som konkluderer, at det muligvis sparer offentlige ressourcer. Thomas Brenøe er ikke vendt tilbage til Ugebrevet på et uddybende spørgsmål om dette.

Men pressemeddelelsen har virket helt efter hensigten, for både Finanswatch og Ritzau spredte præcist det budskab, som F&P gerne ville have ud: At danskerne elsker sundhedsforsikringer, og at vi skal have flere af dem i fremtiden.

Det er F&P’s egne medlemmer, som sælger sundhedsforsikringerne, og de virker helt fantastisk godt, når man skal sælge pensioner til erhvervslivet.

Ideen om at bruge medarbejdernes egne pensionskroner til at få folk uden om ventelisterne og hurtigt tilbage på arbejde møder sjovt nok stor sympati i erhvervslivet. Så kan man jo også få lov at betale for sin operation to gange, altså i både offentligt og privat regi, lige som pensionsselskaberne og pensionsmæglere også kan få listet snablen længere ned i den bugnende danske pensionsformue.

For formuen er efterhånden blevet så stor, at F&P er blevet bekymret for fremtiden. Flere og flere – og ikke mindst troværdige røster fra universitetsverden – fortæller nu historien om, at vi sparer for meget op til pension.

Vi er længere og længere på arbejdsmarkedet, men bruger samme tid på pensionsopsparing. Inden nogen begynder at trække de penge ud af pensionssystemet, og dermed pensionsbranchen, var det måske en god ide at få kanaliseret pengene et andet sted hen – nemlig over til forsikringer. Det kunne let være motivet bag F&P’s analyse.

Thomas Brenøe går endda så langt, at han kalder Sundhedsstrukturkommissionens rapport for en mytedræber. Måske havde det klædt F&P selv at aflive et par myter i stedet for at bruge en vigtig samfundsdebat til at løbe med en halv vind.

De virkelige myter

Den rigtige myte 1: Der er ikke grundlag for at konkludere, at sundhedsforsikringer er populære hos danskerne. Det er nemlig typisk ikke dem selv, der køber dem. Det er deres arbejdsplads, der står for indkøbet, da langt de fleste sundhedsforsikringer følger firmapensionerne.

Den rigtige myte 2: Det fremgår ikke af Sundhedskommissionens rapport, hvem der tidligere har lavet den analyse, som tilsyneladende viser, at folk med en sundhedsforsikring bruger de offentlige sygehuse 10 pct. mindre. Vi har kun kunnet finde en analyse fra VIVE med den modsatte konklusion. Men det er muligt, at F&P har fået kommissionen til at referere til en af F&P’s egne analyser, eksempelvis denne, som konkluderer, at sundhedsforsikringer giver besparelse i det offentlige.

Uanset, så burde man også nævne, at danskere med en sundhedsforskning typisk er under 60 år gamle.

Carsten Vitoft