Nok kan danske start-ups hente kapital på udenlandske equity crowdfunding-platforme, men kun et lille mindretal forsøger sig med dette, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning. Manglen på en hjemlig platform ses tydeligt i tallene, mener ekspert. Fagredaktør Peder Bjerge giver her septemberstatus på det danske crowdfunding-miljø.
I august fik to danske start-ups kapital gennem crowdfunding på udenlandske platforme. Tilsammen fik de to selskaber, Copenhagen Atomics og RFPMaker, godt 6,6 mio. kr. i finansiering på estiske Funderbeam og svenske FundedByMe. Sammen med engelske Seedrs står de to platforme for de seneste kapitaltilførsler til danske start-ups på udenlandske crowdfunding-platforme.
Men de tre udenlandske platforme har også noget andet til fælles. En simpel optælling af de start-ups, som har fået kapital gennem dem, viser, at de først og fremmest gør en forskel for lokale virksomheder. Noget Danmark uden en lokal platform går glip af, mener eksperter.
Lokale platforme fordel for startups
Uanset om man ser på de start-ups, som er ved at få kapital, er på vej til at søge kapital eller har fået kapital gennem FundedByMe, er svenske selskaber i klart overtal. Det tilsvarende gælder for Seedrs og Funderbeam. F.eks. er der i begyndelsen af oktober 27 estiske start-ups at investere i på Funderbeam, mod 9 kroatiske selskaber, der udgør det største mindretal på den estiske platform. På Seedrs udgør de britiske selskaber et overvældende flertal.
”Danske virksomheder går glip af muligheden for at kunne hente kapital gennem crowdfunding, fordi vi ikke har en egen platform herhjemme,” siger Michael Eis, formand for Dansk Crowdfunding Forening.
Nok har danske start-ups adgang til equity-crowdfunding gennem udenlandske platforme, men at skulle til udlandet er alligevel en hurdle for mange, mener Michael Eis.
Den økonomiske krise kan, som under finanskrisen, forstærke aktiviteten på crowdfunding-platforme yderligere, mener Kristian Roed Nielsen, lektor på CBS.
Før krisen så Kristian Roed Nielsen en international tendens til, at investorerne i stigende grad vendte sig mod crowdfunding for at få en bedre forrentning af deres penge. Midler, der ellers ville blive udhulet af inflation, gebyrer og negative renter på bankindlån. Tendensen bekræftes af Økonomiske Ugebrevs surveys.
Men den udvikling vil fortsat gå langsommere på det danske marked end i mange af nabolandene, vurderer Kristian Roed Nielsen.
At et ny EU-forslag, der harmoniserer reglerne for crowd-funding, skulle styrke det danske marked, har Kristian Roed Nielsen ikke den store tiltro til. ”Vi har haft EU-regler før uden den store effekt på, hvordan danskerne placerer deres penge. Mens vi har set borgerne låne ud gennem lending-crowdfunding platforme, hvor man har en forventning om at få pengene tilbage, har vi ikke set noget tilsvarende med equity-crowdfunding,” siger han.
Frederik Ploug Søgaard, partner i investornetværket Keystones, mener, at Danmark står overfor en massiv kulturel barriere:
”Jeg er ude og missionere hver eneste dag for det her. Investorkulturen skal nok desværre bygges op helt fra bunden, og selvom vi har rammevilkårene imod os, begynder flere og flere at se lyset i at investere i startups. Det kan man se på vores stigende medlemsantal.”
”Det er dog mere meningssøgen end det er profit-incitamentet, der driver udviklingen. Potentialet er langt fra forløst. Havde Danmark f.eks. en holdning om at belønne de, som tør satse på vores iværksættere og nye arbejdspladser, i lige så høj grad som vi belønner investeringer i røde mursten, er jeg overbevist om, at investorkulturen ville blomstre for alvor,” siger han.
Også danske kapitalkrav, som er markant højere end i andre lande, er en stor barriere. Erhvervsministeren har lige givet 10 mio. kr. til dansk crowdfunding, men det er usikkert, om regeringen også ønsker at skabe de nødvendige rammevilkår.
