Fremtidens bankkonkurrence afgøres på innovationskræfter

Artikelserie om fremtidens banksektor: Interview med Per Grønborg fra SEB, som er landets førende bankanalytiker. Han giver sit syn på muligheder og udfordringer for bankerne de kommende 3-5 år. Grundlæggende ser han positivt på bankernes indtjeningsudvikling, men også risiko for, at de mindre bankers mere eller mindre svage it-samarbejder kan betyde, at de taber kampen om bankkunderne

ØU: Hvordan er dit helt overordnede syn på bankernes indtjeningsudvikling de kommende år?

PG: ”Meget afgørende bliver det, hvordan renterne udvikler sig. Får vi stigende renter kommer det til at gavne bankernes indtjening ganske betydeligt. Men hvis vi ikke får højere renter, går bankerne nok en lidt sværere tid i møde. Hvis vi får det japanske scenarie med recessionslignende forhold og fortsat lave renter, er det bekymrende. Fordi så får vi øgede kredittab i bankerne samtidig med, at højere renter ikke løfter indtjeningen.”

Hvad forventer du i det basisscenarie?

”Jeg forventer, at økonomien fortsat vil simre derud af, og at renterne vil være nogenlunde uændrede eller måske lidt højere. Samtidig vil bankernes kredittab udvikle sig lige så stille og roligt opad. Jeg tror, de fleste analytikere har opgivet at lægge forudsætninger om stigende renter ind i deres forecast.”

Hvad siger du overordnet til bankernes Q2-regnskaber. Generelt ser det ikke voldsomt godt ud?

”Det synes jeg bestemt heller ikke. Der er ingen tvivl om, at vi er begyndt at få lidt øget udlånsvolumen tilbage til bankerne. Men samtidig er der fortsat pres på rentemarginalerne. Bankerne har rigelig likviditet, og derfor er de villige til at sætte priserne ned for de bedste og mest solide kunder. På sigt vil der komme et positivt indtjeningsbidrag fra Basel 4, hvor øgede kapitalkrav i realkreditten for erhvervskunder næsten ikke kan undgå at betyde højere bidragssatser.

Men det komme nok til at tage tid med at få indfaset de nye priser. Generelt er rentabiliteten på erhverv, især i Nykredit, ikke høj, så de bliver nødt til at forhøje priserne. Da gebyrindtægterne samtidig svigtede, primært som følge af lavere værdipapirhandel, men også de første tegn på at gebyrerne fra opsparingsprodukterne kommer under pres, blev det samlede billede ikke særligt kønt. Negative egenbeholdningsafkast gjorde det ikke bedre, men kredittabene – trods betydelig hensættelser til landbrug – ser stadig yderst fornuftige ud.”

Så erhvervslånere skal forvente højere priser?

”Det er næppe en fest, der vil forsætte for de bedste låntagere på erhvervsmarkedet, da Basel 4 vil komme til at øge kapitalkravene til erhvervsudlån og specielt realkreditlån til erhvervsejendomme ganske markant. Realkreditsektoren har tilpasset deres priser på boliglån til Basel 4. Priserne på erhvervsudlån skal øges betragteligt, men det sker næppe før der er kommet mere klarhed om, hvordan EU vil implementere reglerne fra Basel.”

Så al snak om lavere bidragssatser er urealistisk?

”Her er det nok væsentligt at kigge på markedslederen Nykredit. Med den nuværende omkostningsstruktur i Totalkredit, kan Totalkredit vel lige netop nå sin gruppemålsætning om at forrente den nødvendige Basel 4 kapital med de målsatte 8.5 procent. Men man er meget langt fra at kunne levere det samme på erhvervslåne. Er dansk realkredit til bolig så en dårlig forretning? For Danske Bank og Nordea må svaret være: Bestemt nej. Når markedslederen er bundet af nogle dyre distributionsaftaler, som nødvendiggør, at man er prisførende, får mere effektive spillere mulighed for at hente ganske fornuftige forretninger af deres kapital, selv med en lidt lavere bidragssats. Ændrer kundekrone-modellen på det? Måske – men der er nok også derfor vi så såvel Danske Bank som Nordea hæve bidragssatserne til et niveau lidt under Totalkredits priser, og ikke have priser over Totalkredits priser som vi historisk har set.”

Nationalbanken har gentagende gange udtalt, at afkastkravet til banker er lavere end de målsætninger bankerne selv har. Så bankerne tjener vel rigtigt godt for tiden?

”Fakta er, at i dag handles aktierne i f.eks. Jyske Bank så lavt som 85 procent af indre værdi, mens Nykredit’s aktier blev værdisat på samme niveau da pensionskasserne kastede en redningskrans ud til en virksomhed, der måske alligevel ikke var helt klar til et liv som børsnoteret. Problemet med Nationalbankens analyse er, at de trækker en halvgammel analyse af markedets afkastkrav til bank­aktier frem, som efter min bedste mening er behæftet med en alvorlig modelfejl, og som der ud over Konkurrencestyrelsen nok ikke er mange der tillægger den store værdi. Værdiansættelsen af bankerne er lav, afkastkravet er højt. Med den seneste negative udvikling i indtjeningsforventningerne er der en årsag til, at valuation er lav og afkastkravet er højt, når man ikke får den indtjening man troede.”

Men bankerne og måske især realkreditten har vel muligheder for at hente enorme effektiviseringsgevinster ud ved en digital transformation af deres forretninger?

”Der tales meget om nye forretningsmodeller – det er ikke nyt. For 20 år siden mente fremsynede mennesker, at telecom-industrien ville overtage bankernes rolle. Samtidig kom internetbankerne på banen som de tidligere 00’ vidundere. At finde succeshistorier i den først fase af nye aktører er svært – specielt i et nordisk perspektiv. Her var de etablerede banker hurtige til at levere det samme som de nye internetbaserede spillere, og man havde betydeligt mere kundeorienterede banker end hvad man så i f.eks. England.

De seneste fem år har stået i digitaliserings tegn – i min verden blev bankerne digitaliseret i 60’erne og 70’erne og er vel nok den mest gennemdigitaliseret forretningsmodel man kan finde. Det, nogle kalder digitalisering, er efter min mening straight-through-processing – altså et lidt outdated begreb om at skabe sammenhæng i processerne og undgå at skulle indtaste de samme oplysninger flere gange. Kunstig intelligens er fremtiden. Men aktuelt taler de fleste om machine learning, hvilket mest er en måde at skabe sammenhæng i processer, der ikke tidligere har været digitalt forbundet.”

Men det kan vel komme til at betyde en del for de enkelte bankers konkurrencekraft, hvordan de formår at udnytte mulighederne i digitalisering af forretningsprocesser?

”Jyske Bank gav i forbindelse med Q2-regnskabet meget klart udtryk for den nye realitet omkring samarbejdet i Bankdata. Budskabet var: Vi vil lave det her. I kan være med, eller I kan vælge ikke at være med. Vi sætter os i spidsen, og der bliver ikke tale om en arbejdsgruppe af ti banker, der udarbejder kravspecifikationer. Vi betaler gerne for os selv. Men vil I være med, betaler I jeres del af regningen, men får også fordelene. I sidste ende er spørgsmålet, hvorvidt Bankdata er stor nok til at matche de store banker. Men i endnu højere grad er det bekymrende om BEC og SDC er i stand til at lever et produkt, der kan konkurrere med de større aktører.

Nordea siger, at de er på vej med en hyldevare fra en global systemleverandør, som skulle være state-of-the-art. Der kan man være noget tvivlende om, men det vil utvivlsomt bringe Nordea bedre på omgangshøjde med f.eks. Danske Bank og de banker, de konkurrerer med på de øvrige nordiske markeder. Jeg ser størst risiko for SDC, da det er sværere at se hvem, der skal drive deres udvikling efter at Spar Nord er flyttet til BEC. Og det er klart, at it-udviklingen de kommende år kan blive meget afgørende for fremtidens bankmarked, om hvem der bliver vindere og tabere. Indtil videre har der dog ikke været de store synlige forskelle på, hvad de forskellige it-samarbejder har præsteret. Så der er ikke noget, der hidtil har distanceret de andre.”

Der er rigtig meget snak om, at fintech kommer til at revolutionere bankerne. Men det er ikke rigtig til at se noget som helst. Kommer det senere?

”Der, hvor de nye aktører i udlandet, særligt har haft succes, er hvor der er meget lukrative overprofitable nicher med meget høje priser. Det er svært at se, hvor det skulle være på det danske bankmarked lige nu. Alternative banker, f.eks. Lunar Way, har fået noget presseomtale for at ville levere bank til unge på de unges vilkår. Men skærer man ind til benet, hvad får man i Lunar Way som man ikke får i en af de store banker? Gratis kontooverførsler og et sort Visa Debit kort samt en overtræksfacilitet til fast pris. Uanset om man bruger den, ser ud til at være Lunar Ways salgspitch. Jeg er ikke imponeret.

Herhjemme har vi set banker, eksempelvis Basisbank, med stor succes. Hvad er din vurdering?

”Der, hvor der har været penge at tjene de seneste 5-10 år har været på forbrugskreditter, som man vel næppe kan beskylde for at være et nyt marked. Af en eller anden årsag tvivler man på, at fremtidens bank er kendetegnet ved tocifrede udlånsrenter og et meget smalt produktudbud. Når man samtidig hører, at kupon-tilbud og direct mail er en væsentlig salgskanal er disharmonien med udtrykket ”fremtidens bankmodel” vel nok svær at komme udenom. Til gengæld kommer der penge i kassen her og nu. I øvrigt tankevækkende hvor lille denne sektor er i Danmark i forhold til Sverige og Norge.” MWL