Fremtidsforsker: Pensionssektor bør udnytte mistillid til bankerne

Bankerne er ved at have forpasset muligheden for at håndtere danskernes private data, på grund af mistillid efter de mange hvidvasksager og uigennemsigtige gebyrer. Det giver en oplagt mulighed for pensionssektoren til at løfte opgaven, siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator i dette interview. Læs videre i artikelserien om fremtidens pensionssektor.

Den massive tillidskrise til bankverdenen ovenpå finanskrisen og de meget medieomtalte skandaler om hvidvask og gebyrer kommer på længere sigt til at koste mere end bøder og tabt respekt for bankerne. Det betyder nemlig, at danskerne mister tilliden ved at give bankerne adgang til deres private data, vurderer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator.

Det er godt nyt for pensionsbranchen. For ifølge fremtidsforskeren har den den nødvendige legitimitet til at løfte opgaven med at varetage vores data. ”Det skulle have været en opgave for bankerne at få vores liv til at blive en god investering. Men deres troværdighed er nu så lav, at danskerne næppe vil give dem adgang til at rådgive på baggrund af deres personlige data,” siger Liselotte Lyngsø.

UNIK POSITION

Det er data, som er særdeles værdifulde. I pensionsregi kan de f.eks. anvendes til at forbygge livstruende sygdom eller hjælpe kunder lige præcis på det tidspunkt, hvor de har behov for nye ydelser og ekstra forsikringer.

”Det giver en helt unik position at være i besiddelse af sådanne data. Vi ser flere og flere tilfælde af, at danskernes godt vil dele de informationer, men kun hvis de har tillid og får en klar fordel ud af det. Den nye generation er vant til at få feedback på alt, hvad de foretager sig. Så de er langt mere åbne for det, hvilket vi allerede har set i forsikringsbranchen, hvor en boks, der registrer, hvordan du kører, kan føre til lavere præmier på ens forsikringer,” forklarer fremtidsforskeren.

Men muligheden for pensionsbranchen kommer ikke gratis. Den kræver en ændring af både strategi og kommunikationen med kunderne, hvis branchen skal kunne løfte opgaven.

”Den skal begynde at tale til danskernes lyst frem for deres frygt. I dag handler det om at advare folk om, hvorvidt de har sparet nok op. Kommer branchen ikke i gang nu med nye, konstruktive livsstilsbudskaber og relevante individualiserede pakker, som f.eks. af sikring af livskvalitet, livslang læring og træning, glider chancen dem af hænde. For så kommer de store udenlandske tech-koncerner og løfter forsikringsopgaven i stedet. Det er nu, den unikke mulighed er der,” siger Liselotte Lyngsø.

Pensionsbranchen skal forstå to væsentlige strømninger i samfundet. For det første at den hidtil anvendte autoritetskommunikation, oppe fra og ned og med en masse formaninger, er død. I stedet stoler vi på bloggere og andre, som vi kan genkende os selv i. For det andet at fokus på, hvor mange kroner og ører vi får til rådighed, opleves som irrelevant og primitivt i forhold til vores forventning om at blive præsenteret for nogle livsstilsscenarier, som vi kan stile imod. På samme måde som gamere, der i virtual reality bygger deres fiktive univers, vil vi inspireres, inddrages og være medskabere af vores produkter. ”Vi kender det alle kun for godt at kontakte vores pensionsselskab med en forespørgsel, for derefter at blive henvist til selskabets hjemmeside. Vi føler os bestemt ikke mødt eller genkendt og ender derfor med at søge hen i communities på nettet, hvor vi kan møde ligesindede. Det er som om pensionsbranchen ikke har forstået, at vi vil inddrages,” siger Liselotte Lyngsø.

SLUT MED OVERFLADISK MARKEDSFØRING

Derfor duer det ikke længere blot at tegne et sponsorat i kvindehåndbold, hvis man vil henvende sig til kvinderne. Eller at lave en pensionsapp til en smartphone, hvis man skal henvende sig kunder under 35 år. Der skal langt mere og andet til, lyder det fra fremtidsforskeren.

”Et pensionsselskab skal være lidt som en god sports-BH. Det skal løfte, støtte de rigtige steder og få os til at se godt ud. Vi skal jo holde til et meget langt liv på arbejdsmarkedet, hvor pension vil blive erstattet af pauser til uddannelse og re-orientering. I dag udgør statens støtte til voksenuddannelse sølle 3 procent af det samlede uddannelsesbudget, så her ligger en oplagt mulighed for private aktører,” slutter Liselotte Lyngsø fra Future Navigator.