Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Garantifondens økonomi afhænger af startet retssag

Carsten Vitoft

torsdag 16. maj 2024 kl. 10:15

Boris Frederiksen

Det netop fremlagte årsregnskab fra Garantifonden for Skadesforsikring viser med al tydelighed, hvorfor fonden har anlagt retssag mod kurator Boris Frederiksen med et milliardkrav: En sejr vil betyde, at garantifonden kommer foran i kreditorkøen. Garantifonden er ved at blive væltet af forsikringsforpligtelser på 2,2 mia. kr., og det betyder, at fonden nu er 1,1 mia. kr. under vand, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Økonomien i Garantifonden for Skadesforsikring er under fortsat forværring, viser den nye årsrapport, der netop er offentliggjort. De seneste års forsikringskonkurser har betydet, at fondens forpligtelser overfor kunder i de konkursramte forsikringsselskaber er øget til 2,2 mia. kr., som potentielt skal udbetales de kommende år.

”Konkursen i Qudos Insurance har samlet set over årene medført et tab for Garantifonden på 1.115 mio. kr. Der er heri indregnet, at Garantifonden modtager sin forholdsmæssige andel af de registrerede aktiver på lige fod med andre forsikringstagere,” oplyses det i Garantifondens årsrapport om afregningen efter både Qudos og Alpha Insurance.

Forsikringstagere må til lommerne

Samlet set mangler fonden aktuelt 1,1 mia. kr., som består af en negativ egenkapital på 512 mio. kr. plus fondens normale kapitalkrav på 600 mio. kr. Da der er tidsforskydninger mellem fondens indtægter, dels fra de faste betalinger fra forsikringstagere og dels fra dividender fra forsikringskonkurserne, mangler fonden aktuelt op mod 2 mia. kr. i likvider.

Hvis Garantifonden taber retssagen mod kurator Boris Frederiksen, kommer der til at mangle de efterspurgte 2,8 mia. kr. i kassen. Og så er der kun de danske forsikringskunder til at dække hullet. Her er det Finanstilsynet, som årligt fastsætter, hvor meget der skal indbetales per forsikringspolice – for tiden henholdsvis 40 ved forbrugerforsikringer og 30 kr. ved arbejdsskadeforsikring.

Men dette beløb kan Finanstilsynet sætte op, og det er en nærliggende mulighed, måske allerede til efteråret, hvis garantifonden taber sagen.

Ifølge årsregnskabet har adm. direktør Torben Weiss Garne fra Garantifonden udarbejdet en nødplan med optagelse af en massiv kassekredit i Dansk Bank på hele 2 mia. kr. Den skal altså anvendes, hvis retssagen tabes.

I første omgang satser han dog på at vinde retssagen, hvor Garantifonden stødte sammen med kurator i retten i denne uge. Med i retten er også de engelske og norske garantifonde, der ikke stiltiende vil finde sig i, at den danske garantifond vil have penge før alle andre. Garantifonden har krævet at komme foran i køen af kreditorer efter konkursboerne, og Torben Weiss Garne har afkrævet kurator Boris Frederiksen et eksorbitant kontantbeløb på 2,8 mia. kr.

Indtil videre har garantifonden i årsregnskabet valgt et forsigtigt regnskabsprincip ved kun at bogførte fondens relative andel af den forventede dividende fra konkursboet. Boris Frederiksen ser da også ud til at have stærke kort på hånden.

Uenighed om ligebehandling

Han skriver i en kuratorredegørelse fra konkursboet efter Alpha Insurance: ”Overordnet er det kurators opfattelse, at synspunktet fremført af Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber grundlæggende strider med det konkursretlige ligebehandlingsprincip og i øvrigt ikke har den nødvendige lovhjemmel.”

Garantifonden skriver om konkursen i Alpha: ”Garantifonden vil tillige have prøvet, om alle de omkostninger, som Garantifonden afholder i forbindelse med konkursen, kan anmeldes i konkursboerne. Denne sag er endnu ikke anlagt. Kurator har oplyst, at ristornokrav anses for at være dækningsberettiget under de registrerede aktiver. Konkursen i Alpha Insurance har samlet set over årene medført et tab for Garantifonden på 1.351 mio. kr. Der er heri indregnet, at Garantifonden modtager sin forholdsmæssige andel af de registrerede aktiver på lige fod med andre forsikringstagere.”

Om konkursen i Qudos oplyses, at ”Konkursen i Qudos Insurance har samlet set over årene medført et tab for Garantifonden på 1.115 mio. kr. Der er heri indregnet, at Garantifonden modtager sin forholdsmæssige andel af de registrerede aktiver på lige fod med andre forsikringstagere.”

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank