Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Top 10 Revisionsfirmaer: Genetablerede KPMG kan snart være tilbage i dansk Big Four

Morten W. Langer

mandag 16. november 2020 kl. 15:00

Selvom de store revisionshuses basale revisionsforretning de seneste år har udviklet sig fladt, formår selskaberne at fastholde en solid vækst i den samlede aktivitet. En stadig større andel af aktiviteten kommer fra ikke-revisionsopgaver, typisk to tredjedele af indtægterne, og op til 80 pct. Økonomisk Ugebrevs årlige gennemgang af regnskaberne fra de 30 største revisionsfirmaer viser, at det samlede bruttoresultat blev øget 2,8 pct., og antallet af ansatte steg knapt 4 pct. Årets hurtigløbere er Beierholm, BDO, KPMG og Grant Thornton. Chefredaktør Morten W. Langer tegner det store billede af udviklingen i revisionsbranchen.

Årets gennemgang af regnskabstallene indikerer, at der over de seneste år er sket et strategisk kursskifte hos de store revisionsfirmaer: De jagter kun i begrænset omfang mere omsætning hos nye revisionskunder. Til gengæld vokser de kraftigt inden det, der kaldes ”anden rådgivning”.

Revisorerne ser altså ud til at være rigtig gode til at finde på nye ydelser, de kan levere til deres revisionskunder, men også til nye kunder, som ikke får leveret lovpligtig revision. Den lovpligtige revision bliver i stadig højere grad automatiseret, hvor revisor har direkte adgang til hele virksomhedens bogholderi via internetbaserede regnskabssystemer.

Mest vækst i rådgivning
Tallene fra revisionsfirmaernes gennemsigtighedsrapporter viser, at mens revisionsindtægterne hos de store firmaer de seneste to år er vokset 1 pct., er indtægterne fra anden rådgivning øget 20 pct. til 8,4 mia. kr. PwC har haft meget travlt med at holde vækstmaskinen oppe tempo, og anden rådgivning er på to år steget mere end 30 pct., fra 1,7 mia. kr. til 2,2 mia. kr. En del af denne fremgang er skabt fra nye kunder, som ikke også får levereret revision: Indtægten herfra er steget fra 1120 mio. kr. til 1481 mio. kr. PwC er på mange måder ved at udvikle sig til et almindeligt konsulenthus, hvor den lovpligtige revision er sekundær.

PwC har dog også øget leverancen af anden rådgivning til nuværende revisionskunder.  Hos aktuelle revisionskunder, hvor PwC leverer lovpligtig revision, har landets største revisor løftet indtægterne fra anden rådgivning fra 543 mio.kr. til 687 mio. kr. over to år. Det er bemærkelsesværdigt, fordi EU for nogle år siden indførte nye regler om revisors uafhængighed, der netop skulle skille revisors opgaver som revisor og som rådgiver mere ad. Altså af hensyn til tilliden til revisors og dennes rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant.

Forventet tab udeblev
Det var forventningen, at især PwC i kølvandet på de nye regler ville være nødt til at skære noget af sin anden rådgivning fra for at leve op til de nye regler, netop fordi de har en meget stor markedandel hos de samfundsvigtige pei-kunder, hvor kravene til anden rådgivning er ekstra skrappe. Der har tidligere været fokus på, at der har været en mudret fortolkning af, hvad der i realiteten var forbudte rådgivningsydelser, og at det i høj grad har været op til revisor og den konkrete virksomhedskunde at tage stilling til dette.

Men indtil nu ser PwC ikke ud til at være ramt på rådgivningsomsætningen af de skærpede krav omkring levering af anden rådgivning til revisionskunder. Og spørgsmålet er også, om det overhovedet kommer til at ske.

Modsat reducerede eksempelvis Deloitte sidste år rådgivningsindtægterne fra revisionskunder med næsten 80 mio.kr.  – fra 921 mio. kr. til 843 mio. kr. Deloitte skruede også lidt ned for rådgivningsindtægterne fra ikke-revisorkunder, og ledelsen angiver bl.a. effekter af COVID-19 som en af forklaringerne:

”This year, the annual report discloses negative growth of 4%. The underlying pro-forma measured growth is actually 8%. This significant variance reflects global client projects delivered to Danish HQ clients, including Danish resources, but invoiced from other member firms than Denmark. In addition, the State’s reduction in advisers as well as the COVID-19 impact bring a further decline. Unfortunately, this also resulted in laying off 175 colleagues,” skriver CEO Anders Dons.

EY nærmere sig Deloitte
Blandt de store revisionsfirmaer var der størst fremgang i selve revisionsomsætningen hos EY, der så en fremgang – på 3,3 pct. På ren revision er PwC fortsat landets største med en omsætning på 959 mio. kr., efterfulgt af Deloitte på 803 mio. kr. EY halter med 721 mio. kr. stadig lidt efter, men holdes momentum i væksten de næste tre år, kan der være lagt i ovnen til, at EY udfordrer Deloittes position som landets næststørste revisor.

Ud fra de officielle regnskabstal ser det ud til, at også EY, Beierholm, KPMG og Grant Thornton har præsteret flot vækst i selve revisionsforretningen, med for de to sidstnævnte plus 11 og 16 pct. Trods stærk fremgang til KPMG har det ”nyopståede” revisionsselskab stadig langt op til i særdeleshed top tre, men også til top 5, som inkluderer Beierholm og BDO.

KPMG er fortsat godt halv størrelse af BDO og Beierholm, der også selv arbejder intensivt på at opbygge volumen.

I dette års kortlægning er der således sket et af de sjældne skifter i toppen af den danske revisorbranche: Beierholm har efter en hæsblæsende spurt overhalet sidste års nummer fire, BDO, der nu er rykker ned som landets femtestørste revisionshus.

Med en vækst i selve rådgivningsforretningen på hele 10 pct. har Beierholm lagt afstand til den tidligere firer. Ifølge gennemsigtighedsrapporten er der især hentet ny rådgivningsomsætning hos nuværende revisionskunder. Beierholm overhalede allerede sidste år BDO på ren revisionsomsætning, efter at de i 2017 lå stort set lige.

Beierholm ekspanderer
Ledelsen skriver i årsregnskabet, at ”Beierholm har haft et travlt år med fortsat vækst og konsolidering. Sammenlægninger med flere revisionsvirksomheder har styrket Beierholms kompetencer og udbredelse, og det understøtter Beierholms position som det foretrukne rådgivnings- og revisionshus for mindre og mellemstore virksomheder.” Videre hedder det, at ”Beierholm har i regnskabsåret indgået aftale om overtagelse af revisionsafdelinger i Holbæk, Kalundborg, Roskilde, Holstebro og Odense og har i den forbindelse optaget en række nye partnere.”

Beierholm har uden tvivl yderligere vækstambitioner: ”Markedets forventninger kræver fortsat vækst. Beierholm ønsker fortsat vækst ved udvidelse af forretningsomfanget med nye og eksisterende kunder, men også ved sammenlægninger med velfungerende rådgivnings- og revisionsvirksomheder. Ønsket om fortsat konsolidering udspringer af vores kunders forventning om på den ene side proaktiv, lokal tilstedeværelse og på den anden side specialviden, branchekendskab og digitale løsninger.”

Når Beierholm snart alligevel risikerer at miste sin nyerhvervede fjerdeplads, skyldes det, at BDO til december kommer med 2019/2020-regnskab. Beierholm ligger med en omsætning på 1045 mio. kr. aktuelt kun 3 pct. foran, og dette forspring kan hurtigt blive spist, hvis BDO også har held med sin vækststrategi.

I regnskabet, der udkom december sidste år, hed det, at opkøb og sammenlægninger var en del af planen: ”I et komplekst rådgiver- og revisionsmarked er det mere end nogensinde før nødvendigt at inddrage dyb specialistviden og internationalt knowhow i kunderelationen, derfor søger vi dialog med markedets dygtigste.

BDO er markedskonsolidator, og vi vil gerne tale med aktører i erhvervslivet, som kan se potentialet i at være en del af en stærk, indlevende og kundeorienteret kultur, der har fokuserede forretningsenheder med specialiseret viden og et prisbelønnet internationalt netværk. Det seneste år har vi lanceret ny afdeling og budt nye kolleger i Aabybro velkomne. Efter regnskabsårets udløb har vi med opkøbet af konsulent- og rådgivningsvirksomheden Toldkonsulenterne I/S udvidet ydelsespaletten med et nyt forretningsområde.”

Umiddelbart ser det ud til, at både Beierholm og BDO de kommende år kommer til at vokse yderligere, men nok med langt hovedvægten på SMV-underskoven.

De skal nok snart se sig tilbage efter et KPMG, som fortsat kommer buldrede frem, og som nu synes at begynde at finde melodien til at komme tilbage i ”de voksnes rækker”, altså i den traditionelle Big Four-gruppe, som KPMG jo bekendt blev smidt ud af, da EY for efterhånden en del år siden overtog hele det gamle KPMG.

Det har altså været en genopbygningsopgave fra ingenting. Og de seneste regnskabstal, som er over et år gamle, viser solid vækst hos KPMG. Vigtigste signal fra KPMG’s genopståen er dog, at revisionshuset har formået at fastholde de pie-kunder, som kom ind fra det internationale KPMG-netværk. Som det seneste store top seks-revisionsfirma, udover PwC, EY og Deloitte, kan KPMG siges at have foden inden for hos de store, børsnoterede selskaber.

Ifølge de seneste gennemsigtighedsrapporter sidder PwC med 281 mio. kr. på knap halvdelen af den samlede pie-omsætning. PwC har samme omsætningsandel som EY og Deloitte tilsammen, og endelig har KPMG også en god bid af kagen med en andel på knap 10 pct. Ingen af de øvrige revisionshuse har pie-omsætning af betydning. Dette er altså en klar styrkeposition for KPMG i forhold til BDO og Beierholm.

En anden vigtig bastion for KPMG er det tilhørende, men selvstændige skatterådgiverselskab KPMG Acor Tax, der fungerer som skatterådgiver for en stor del af de største selskaber. Selvom indtægten fra lovpligtig revision forrige år steg med hæderlige 13 pct., er det også her rådgivningsdelen, der for alvor trækker læsset.

Ifølge det seneste selvstændige regnskab er KPMG Acor Tax da også den helt store succes i den danske KPMG-del: Skatterådgiverselskabet øgede sidste år omsætningen med hele 35 pct., til 270 mio. kr. Og tillægges denne omsætning til revisionshusets tal, kommer den samlede KPMG- omsætning op på 890 mio. kr.

Det er ca. 150 mio.kr. lavere end hos BDO og Beierholm. Så også for KPMG´s vedkommende, når regnskabet kommer i december, er der mulighed for at KPMG overhaler både Beierholm og BDO inden om på ranglisten. Kan KPMG præstere en samlet omsætningskravgang på 15-20 pct., som antageligt især skal drives af skatterådgivning, er der mulighed for, at KMPG næsten officielt kan sige, at man er tilbage i Top Four i Danmark.

Det kan måske også blive året, hvor KPMG for første gang står økonomisk på egne ben, siden man blev udraderet. I 2019 var tilskuddet faldet til 14 mio. kr. fra det internationale KMPG-netværk, mod 32 mio. kr. året før. Og samlet løber det op i mere end 100 mio. kr.

Under alle omstændigheder synes KPMG nu at have samlet styrke til måske at gå endnu mere i offensiven. For sektoren synes udviklingen de næste år dog mest at afhænge at konkurrencen med andre rådgivergrupper, herunder advokater, ledelseskonsulenter og andre af erhvervslivets rådgivere.

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank