Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for den Globale Økonomi viser en svag bedring, men overordnet er billedet fortsat meget lille. Nedturen i Europa ser ud til at have stabiliseret sig, mens USA fortsat viser stadig større svaghedstegn. De finansielle markeder tager forskud på vendingssignalerne.
Mens amerikansk økonomi de seneste måneder har vist rigtig god stabilitet, synes der nu at ske en langsom svækkelse af de ledende indikatorer. Eksempelvis den ledende indikator fra Conference Board har over de seneste måneder vist større svaghed end i mange år. I den seneste opdatering hedder det, at ”the US LEI declined for a third consecutive month, and its six-month growth rate turned negative for the first time since May 2016. The decline was driven by weaknesses in new orders for manufacturing, average weekly hours, and unemployment insurance claims (…) The major difference this month is the softening in the labor market, whereas conditions in manufacturing remain weak and show no signs of improvement yet. Taken together, the LEI suggests that the economy will end the year on a weak note, at just below 2 percent growth.”
På arbejdsmarkedet viser en økonomisk afmatning sig ofte først på antal ”help wanted”-annoncer. Netop dette måles også af Conference Board , og som det fremgår af grafikken, har der over de seneste tre-fire måneder væ-ret faldende aktivitet i jobannonceringen. Over de seneste otte år har der kun en gang været et tilsvarende, men mindre, tilbagefald, nemlig i starten af 2016.
Også den amerikanske forbrugertillid viser fortsat svaghedstegn. I den seneste opdatering skriver Conference Board, at ”consumer confidence declined for a fourth consecutive month, driven by a softening in consumers’ assessment of current business and employment conditions (…) the decline in the Present Situation Index suggests that economic growth in the final quarter of 2019 will remain weak. However, consumers’ short-term expectations improved modestly, and growth in early 2020 is likely to remain at around 2 percent.” At der er usikkerhed om retningen på amerikansk økonomi bekræftes også af den seneste ISM-måling hos de amerikanske indkøbschefer , hvor især den fremadrettede delmåling af ordreindgangen dykkede endnu længere under den neutrale 50 værdi.
Generelt er de fleste finansielle aktører fortsat optimister omkring makroøkonomien, ikke mindst på grund af fortsat tro på centralbankstimulanser, nedtoning af handelskrigen mellem Kina og USA og håndtering af usikkerheden omkring Brexit. Hertil kommer, at kinesisk økonomisk på det seneste har vist stabilisering, ifølge Markit.
MWL
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.