Globale Megatrends: Klimadrevet økonomi og politisk populisme

Shady image of a manager discussing business matters with her subordinates

Traditionen tro bringer Økonomisk Ugebrev her i årets første udgave et tema om trends. Redaktionen har udvalgt nogle globale megatrends, som ser ud til at få ekstra kraft i 2020 og fremefter. Gennemgangen er baseret på internationale rapporter og analyser. Stærke kræfter vil præge 2020, og mindst lige så meget som i 2019 er stigende populisme og klimadrevet økonomisk udvikling i fokus.

Statsminister Mette Frederiksens stort anlagt reklamenummer om en klimainvesteringsaftale med de store danske pensionskasser til 350 mia. kr. over de næste ti år har i virkelighedens verden næppe den store betydning. I erhvervslivet og den finansielle verden er der allerede så massive markedskræfter under opbygning, at det er herfra, den virkelige påvirkning af det fremtidige klima kommer.

I bund og grund føler pensionskasser og institutionelle investorer sig ikke pressede til at sætte penge i grønne investeringer og rette kapitalen mod miljøvenlige løsninger. De gør det primært, fordi deres kunder, blandt andet pensionsopsparerne, kræver det, og fordi der er penge i det. Groft sagt er politikerne langt hen ad vejen statister i denne udvikling.

FOR SENT UDE? I en aktuel analyse fra Allianz Partners om globale megatrends fremhæves klimaforandringer og den igangvæ-rende cleantech-revolution som nogle af de stærkeste økonomiske kræfter de kommende år eller årtier. Særligt de unge generationer af vælgere synes at være meget dedikerede omkring bekæmpelse af de kommende årtiers klimaforandringer. Men ifølge Allianz er vi næsten allerede for sent ude:

”Even if co-ordinated and drastic international action was taken now to reduce the levels of greenhouse gas emissions by 80 per cent, the climate in 2040 will still be producing a string of wild and extreme weather events, the like of which have not been seen on this planet since the ice age. The reason this future is unavoidable lies in the length of the carbon absorption cycle. It takes 30 years for the carbon being emitted today to sink into the oceans and be absorbed before re-emerging as warm air,” skriver finanshuset.

Allianz skriver dog også, at der er en positiv historie undervejs: ”It is good to be able to report that phenomenal and unexpected progress is being made in developing renewable sources of energy generation. This progress is so great that I consider it to be the start of a renewable energy revolution.” Greentech-industrien er ved at udvikle sig til en ny stærk kraft, ikke på grund af politikerne, men fordi der er penge i det.

Læs også:  Europæisk erhvervsklima stadig i dyb recessions-stemning

”Over the last eight years, the price of solar voltaic panels which capture sunlight and convert it into electricity has fallen by 86 per cent. Over the same period, the cost of energy from off-shore wind farms has fallen by 23 per cent. At the same time, the efficiency of solar panels has doubled and the amount of power generated by a large wind turbine has increased by 40 per cent. As a result of these developments, the cost of renewable energy is now falling so fast that it should be a consistently cheaper source of electricity generation than traditional fossil fuels by 2020, according to a recent report from the International Renewable Energy Agency (IRENA),” hedder det.

NYE KRAFVARMEVÆRKER
Energiproduktion baseret på alternative energiformer som sol og vind er blevet markant billigere de seneste år, og det er forventningen, at ny kraftværkskapacitet i 2030 vil komme fra alt andet end kul og oliebaserede kraftværker. Hertil kommer, at der sker hastige fremskridt med at oplagre strøm, både til generel byforsyning, men i høj grad også til elbiler, hvor spådommen er, at alle nye biler i 2030 er baseret på el.

Denne udvikling vil blive drevet af billigere og bedre batterier til elbilerne. For ikke at tage alle de muligheder, der ligger i effektiv energistyring med internet of things-teknologier, hvor det bliver muligt at styre energiforbruget langt mere effektivt end i dag, både i erhvervslivet og i private husholdninger, eksempelvis varmestyring, elektrisk lysstyring og kontrol af el-artikler og tyverialarm. Bank of America vurderer, at udviklingen mod et mere klimavenligt samfund i høj grad vil blive drevet af de unge generationer, der også har meget mere fokus på eksempelvis nye landbrugsmuligheder, effektiv vandinfrastruktur og alternativer til dyrebaseret kød. Adfærdsændringerne vil få endnu mere styrke, når de unge generationer får mere at skulle have sagt over samfundets investeringskapital, herunder pensionsopsparing.

Grundlæggende vil vi se et skifte fra hardcore kapitalisme til en mere moralsk kapitalisme, spår Bank of America. Denne bevægelse vil kun blive stærkere og stærkere de næste tyve år, hvor millennials og Generation Z bliver de største investorgrupper i samfundet via pensionsopsparing.

Læs også:  Kinesiske virksomheders indtjening er moderat forbedret

NATIONALISME OG POPULISME
På sigt kan de unge generationer måske også presse på for et opgør med de aktuelle globale tendenser mod protektionisme og nationalisme. Vi har over de seneste år set stærk politisk fremmarch i nationalistiske partier i en stribe lande, ikke mindst i Europa, men også USA. I Europa har udviklingen være drevet af manglende evne til at håndtere flygtningestrømme fra Afrika og Mellemøsten fra EU og nationale regeringers side.

Samtidig har en stadigt svagere økonomi i Europa og til dels USA forstærket denne udvikling, igen på grund af politikernes manglende evne til at gennemføre nødvendige strukturelle reformer. Europa har over det seneste årti udviklet sig til en i økonomisk henseende syg mand, der løbende har mistet evne til at konkurrere på den globale markedsplads. Politikerne har lænet sig op af centralbankernes stimulanser, og de har håbet på, at det var svaret på alle problemer.

Med de unge generationers tilsyneladende større klarsyn om, hvad der skal til for at genskabe et velstående samfund, kan der være håb forude. Men spørgsmålet er stadig, om den aktuelle politiske elite kender sin besøgstid på den måde, at den forstår, at den risikerer at tabe magten på den lange bane, fordi den ikke tør gennemføre nødvendige strukturreformer for at skabe et mere dynamisk og konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Grundlæggende står samfundet og erhvervslivet under alle omstændigheder de næste fem-otte år over for massive forandringer, i høj grad drevet af nye teknologiske muligheder. Som det fremgår af dette tema er mange af de megatrends, vi har talt om i mange år, nu ved at blive til virkelighed, med enorme implikationer for samfundet, erhvervslivet og den måde, vi lever på.

På mange måder giver de nye muligheder i blandt andet blochchain, IoT, robotter, droner og nye cleantech-teknologier en masse muligheder for at skabe en bedre og renere verden, med øget velfærd for de enkelte borgere, ikke mindst i udviklingslandene.

Når de finansielle markeder fortsætter med at udvikle sig positivt, er det ikke nødvendigvis kun på grund af centralbankernes kunstige stimulanser. Det kan også være fordi de underliggende drivkræfter, som vi gennemgår i dette tema, faktisk begynder at skabe nogle positive dynamikker i den makroøkonomiske udvikling og samfundsudviklingen.

MWL

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her