Tema om Buyoutfonde: 2018 blev et ekstraordinært godt år for de større danske buyoutfonde. Kun tre ud af tretten undersøgte fonde gav underskud, nemlig Dansk Erhvervsinvestering, Jysk Industri Holding og DKA II. Bedste fond var Erhvervsinvest III med 112 mio. kr. i overskud, mod 125 mio. kr. året før.
De to hovedaktører blandt danske buyoutfonde, Erhvervsinvest og Industri Udvikling, klarede sig solidt sidste år. Målt på de konkrete fondes resultat var Erhvervsinvest dog en klar etter med et samlet overskud på knap 200 mio. kr., fordelt på de tre aktive fonde, mens Industri Udviklings fire fonde hjembragte et samlet overskud på knap 100 mio. kr. Uden for de to giganter klarede Jysk-Fynsk Kapital (JFK) sig rigtig fint med et overskud på 83 mio. kr., mod plus 66 mio. kr. året før. JFK, der er ejet af fire danske familier, arbejder løbende med ledelsen i de enkelte virksomheder for at styrke forretningsgrundlaget på en lang række områder, herunder f.eks. eksportmarkederne.
JFK har også i 2018 været aktiv i relation til udvikling af porteføljen, oplyses det i regnskabet: ”I årets løb er der gennemført en række transaktioner med henblik på at udvikle og styrke de underliggende selskaber og JFK. Blandt disse kan nævnes: • Køb af BB fiberton A/S, der er Skandinaviens førende producent af glasfiber-armeret beton. • Køb af Junckers Holding A/S, der er ejer af F. Junckers Industrier A/S i Køge fra 4. kvartal 2018. Junckers er en førende leverandør af gulv i massivt træ, både som parket- og plankegulve. • Via Fasterholt Holding har JFK fra 4. kvartal 2018 overtaget den bestemmende indflydelse i DOT A/S. • Salg af JFK’s aktier i Kabooki
A/S, der har licens til at fremstille og sælge LEGO børnetøj.”
DKA II, der har Danica og Velliv i ejerkredsen, har de seneste år tabt knap 200 mio. kr. Fonden, der blev etableret i 1984, har to selskaber i porteføljen, og en bogført egenkapital på 7 mio. kr., efter en kapitaltilførsel sidste år. Ledelsen skriver: ”Koncernen har pr. 31. december 2017 tabt selskabskapitalen. Koncernen har i regnskabsåret reetableret selskabskapitalen ved indbetalinger fra ejerkredsen. Det er ledelsens vurdering, at koncernen har det fornødne kapitalberedskab og likviditet i forhold til den fremadrettede drift.” Også Jysk Industri Holding har de seneste år haft det vanskeligt. Underskuddene løber op i 50 mio. kr., efter et underskud på 12 mio. kr. sidste år. Fonden, der har Karsten Ree og Købstædernes Brandforsikring som medejere, har over de seneste fem år haft konstante underskud, der samlet løber op i 120 mio. kr.
I regnskabet oplyses det, at ”resultatet i 2018 er væsentligt påvirket af, at der er foretaget en netto værdiregulering af porteføljeselskabet Jeka Group på 10,3 mio. kr. (…) Værdien af Bollerup Jensen er fastholdt i 2018. Der er i 2018 ydet et koncerntilskud (ved konvertering af tilgodehavende) på 9 mio.kr til Bollerup Jensen Holding ApS. Nettoværdireguleringer i 2017 udgjorde i alt -36,5 mio. i forbindelse med værdiregulering af porteføljeselskabet Bollerup Jensen.”
Fonden, der har aktiver for ca. 50 mio. kr., skriver: ”Jysk Industri Holding a/s forventer ikke at gennemføre flere opkøb. 2018 har derfor været præget af den fortsatte driftsmæssige udvikling og tilpasning af de eksisterende porteføljeselskaber. Derudover har der væ- ret fokus på at optimere koncernstrukturen.” MWL
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her