Governance-anbefalinger for vækstselskaber med store huller

Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder fremlagde forleden på sit årsmøde udkast til anbefalinger om god selskabsledelse.  Udkastet er et første skridt i den rigtige retning, men ambitionsniveauet er simpelthen for lavt til at retfærdiggøre egentlige anbefalinger, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne ”anmeldelse” af udkastet, som er i høring.

Tanken bag at udvikle et sæt anbefalinger om god selskabsledelse for de mindre børsnoterede vækstselskaber er rigtig god: Velkendt er det, at der er behov for over en bred kam at styrke tilliden til selskaberne og deres rapportering. Da de almindelige anbefalinger om god selskabsledelse for de store selskaber på hovedmarkedet ikke gælder for selskaber på First North og Spotlight, er udkastet et skridt på vejen.

Men absolut heller ikke mere: I den indledende hensigtserklæring i udkastet fremhæves, at anbefalingerne ”via gennemsigtige ledelsesprocesser og et højt informationsniveau” skal sikre tillid til selskaberne. Men de fleste konkrete anbefalinger lægger slet ikke op til åbenhed og information til aktionærerne og offentligheden. 

Halve anbefalinger

Der er især tale om beskrivelser af banale ledelsesprocesser, som allerede burde være på plads i alle selskaber. Og i beskrivelsen af det foreslåede ”følg eller forklar-princip” lægges ikke op til, at der gives en uddybende konkret forklaring af, hvordan selskabet lever op til hver enkelt anbefaling.

Eksempelvis anbefales det, at bestyrelsen gennemfører en årlig selvevaluering. Men der skal ikke tilknyttes relevante oplysninger med beskrivelser af evalueringsmetode, samt resultater fra evalueringen, som gælder for de store børsnoterede selskaber. Det ville ellers kun kræve nogle få ekstra linjer i årsrapporten. 

Det anbefales også, at der udarbejdes en vederlagspolitik, og at den variable del af vederlaget ”knyttes op på de mest værdiskabende forhold”.  Men det oplyses ikke, at denne politik samt vederlagskomponenter skal fremlægges for aktionærerne.

Endelig anbefales det, at ledelsen udarbejder en likviditetsplan ”med en tilstrækkelig likviditetsbuffer for de kommende tolv måneder” samt en beredskabsplan, såfremt forudsætningerne brister. Heller ikke her lægges op til åbenhed om, hvordan likviditetsplanen efterleves, og om der er mulighed for, at der ikke er til tolv måneders drift. Netop tvivl om dette har været – og er – relevant for mange af First North-selskaberne.   

Men der er også nogle gode konkrete forslag. For det første anbefales det, at ”selskabet oplyser om de væsentligste budgetforudsætninger, der ligger bag selskabets resultatforventninger” (anbefaling 1.8). For det andet anbefales det, at bestyrelsesformanden er uafhængig, eller at mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte er uafhængige (anbefaling 2.2).

Oplægget til anbefalinger for vækstvirksomhederne tager fat på en stribe relevante problemstillinger i selskaberne, som uden tvivl bør adresseres, hvis tilliden skal genopbygges til dem. Og det kan uden tvivl også ske i respekt for, at selskabernes ledelser overbebyrdes med nye tunge rapporteringskrav. 

Fortæl hvordan

For de fleste anbefalinger er der tale om forhold, som ledelserne allerede må drøfte i bestyrelseslokalet, og hvor det ekstra arbejde bliver at skrive nogle få ekstra tekstafsnit i årsberetningen, præcis som de store børsnoterede selskaber gør det.

I det hele taget burde foreningen i sine nye anbefalinger kopiere de store selskabers anbefalinger, der hvor det er mest relevant. Det dur ikke med halve løsninger, hvor det alligevel halter med informationskvaliteten. Det vil kun give mistro, hvis First North-selskaberne blot skriver, at de lever op til alle anbefalingerne, men ikke fortæller en tøddel om hvordan.

Nu kan man blot håbe, at formanden for foreningens arbejdsgruppe, Steffen Hedegaard, der er tidligere ir-chef i Topdanmark og bestyrelsesmedlem i Penneo, arbejder seriøst videre med udkastet, så det kommer til at gøre en reel forskel, og ikke blot bliver et pænt stykke papir, som man kan fremlægge ved festlige lejligheder.   

Udkastet, som omtales her, er fortsat i høring, og det kan være, at den endelige version strammes op efter indkomne forslag i høringen.

Morten W. Langer