Governance rating 2024: Danske Bank i stor nedtur

På tre år har Danske Bank taget en rutsjetur fra en absolut topplacering med 9,5 point ud af ti mulige til en placering i dette års Top100 Governance Rating som nr. 62 med kun seks point. Til gengæld går SparNord Bank, også her, frem til en delt fjerdeplads med Topdanmark, med 8,5 point. Det viser årets kortlægning af den gode selskabsledelse i de 100 største børsnoterede selskaber, her med fokus på de finansielle virksomheder

Det kan godt være, at Danske Bank er ved at lægge skandalesagerne bag sig, samtidig med at lønsomheden er ved at komme tættere på et sektorgennemsnit. Det kan også godt være, at den danske storbank er ved at få styr på compliance og hvidvask-overvågningen.

Men det har tilsyneladende også haft nogle omkostninger på andre områder: For nylig skrev Økonomisk Ugebrev om den nye Aalund-undersøgelse med svar fra 216 erhvervsjournalister, som viser, at Danske Banks pressefunktion får en ringe karakter af journalisterne, og Danske Banks topchef Carsten Egeriis ligger til en bundplacering i dette års undersøgelse af synlighed og image.

Gevaldigt ned ad bakke

Mens Danske Bank ligger godt placeret i Økonomisk Ugebrevs årlige IR rating, som også gennemgås i denne udgave (se grafik s. 16), halter det gevaldigt på rapporteringskvaliteten om god selskabsledelse. Tilbage i 2021 lå banken ellers til en topplacering, baseret på de samme målepunkter.

Men siden da er det gået gevaldigt ned ad bakke. Danske Bank scorer nul point på flere målepunkter, hvor der tidligere blev leveret topkvalitet. Bankens bestyrelse har været gennem en stor udskiftning, og det er muligt, at der nu lægges langt mere energi i rapportering om E og S i ESG. I hvert fald har offentlighedens fokus de seneste år været mest på klima, skat, miljø, sociale og diversitet – og i mindre grad på god selskabsledelse.

Den traditionelle gode selskabsledelse ser altså ud til at være gledet noget i baggrunden.

Danske Bank kikser på de målepunkter, der handler om oplysning om resultatet af bestyrelsens årlige selvevaluering, hvor der gives en meget summarisk forklaring: Der oplyses ikke om de enkelte bestyrelsesmedlemmers private aktier, og om bestyrelsen har en gennemsnitsalder over 60 år. Der redegøres heller ikke for, hvordan de enkelte anbefalinger konkret efterleves, og der er ikke en whistleblower-mulighed for at rapportere til uafhængig tredjepart.

Præsterer svagt

Også i denne rating er SparNord Bank med CEO Lasse Nyby i spidsen en positiv overraskelse. Den nordjyske bank ligger på en delt fjerdeplads sammen syv andre selskaber, bl.a. Topdanmark. Banken får på tre målepunkter kun et halv point og altså delvist bestået:

Det oplyses om bestyrelsesmedlemmers aktuelle aktiebeholdning, men ikke årets ændringer. Bestyrelsesmedlemmernes gennemsnitsalder er over 55 år. Og endelig mangler der konkrete forklaringer på enkeltanbefalinger i den samlede governance redegørelse.

Flere af de mellemstore banker, som præsterer svagt i dette års IR Rating, ligger solidt i den bedste tredjedel af de 100 målte selskaber. Det drejer sig blandt andet om BankNordik, Ringkjøbing Landbo Bank og Sydbank, alle med otte point. De scorer alle tre højere i dette års rating end sidste år.

Blandt bundskraberne i dette års rating ligger Alm. Brand som nr. 97 ud af 100 selskaber med kun 3,5 point, hvilket er tre point lavere end i sidste års kortlægning. Forsikringsselskabet får blandt andet nul point på oplysning om bestyrelsesmedlemmernes private aktier, på bestyrelsens gennemsnitsalder og på bestyrelsens uafhængighed.

Årets rating af de 100 største børsnoterede selskaber viser, at der er størst compliance på de målepunkter, som handler om at forklare afvigelser på de enkelte konkrete anbefalinger og oplysninger om de enkelte bestyrelsesmedlemmers særlige fagkompetencer. Det lever ca. ni ud af ti selskaber op til.

Samlet set er der lavest compliance på de målepunkter, der handler om bestyrelsens alderssammensætning, om oplysning om metode i bestyrelsens selvevaluering og konkrete resultater af denne.

Morten W. Langer