Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Grønborg: Den fynske bankkrig sat på pause, hvad nu?

Per Grønborg

fredag 20. juni 2025 kl. 11:55

Lars Petersson - Sparekassen Sjælland-Fyn
Lars Petersson – Sparekassen Sjælland-Fyn

Få fri adgang til alle lukkede artikler på ugebrev.dk hele sommerferien:

Tilmeld dig tre udgaver gratis af aktieanalysepublikationen ØU Formue, der udkommer igen til august

I den fynske bankkrig er det store spørgsmål nu, hvem der skyder den i gang igen. Bliver det SJF Bank, der endelig kommer ud af busken. Eller afventer de et udspil fra Fynske Bank, som de derefter kan overtrumfe? Eller bliver det en helt tredje part, der åbner ballet? F.eks. Sydbank, der ikke vil acceptere, at Fynske Bank forringer vilkårene for egne aktionærer og slår kontra med et bud på Nordfynske Bank, der på mange måder passer bedre ind i Sydbank. Bankkrigen på Fyn er sat på pause, men næppe slut, skriver finansanalytiker Per Grønborg.

Mandag aflyste Nordfyns Bank den ekstraordinære generalforsamling, der skulle afholdes onsdag. Årsag: Rimeligt åbenlyst – Nordfyns Bank havde også læst SJF Banks melding, om at banken ikke kunne støtte fusionen på de nuværende vilkår.

Læg hertil, at investor Jakob Have, der samlet har 10 pct. af bankens aktiekapital, heller ikke støtter fusionen. Derfor var resultatet af onsdagens varslede ekstraordinære generalforsamling givet, og bestyrelsen besluttede ikke at udsætte sig selv for den ydmygelse, det må være, når så store beslutninger møder markant modstand fra aktionærerne.

Som jeg skrev for en uge siden: Fusionen i den nuværende form var stendød.

Budskabet fra det fynske var dog, at den på ingen måde er død – faktisk ser både Nordfyns Bank og Fynske Bank stadig potentialet i fusionen, og Nordfyns Bank vil nu tilbage til forhandlingsbordet, hvad Fynske Bank ikke er afvisende overfor. Bytteforholdet er altså atter åbent for forhandling.

Udfordringen er blot, at der ikke er nye værdier at fordele – det skulle da lige være en opjustering af synergimålet, som dog vil virke mistænkeligt på dette stadie. Udfordringen er simpel: Skal Nordfyns Banks aktionærer have mere, bliver der mindre til Fynske Banks aktionærer. Kagens størrelse har ikke ændret sig – men måske fordelingen vil.

Spiller dog et højt spil

Fonden for Fynske Bank er i en eller anden grad herreløse penge, og er måske ligeglad. Men hvad med de øvrige 55 pct. af aktiekapitalen – og ikke mindst Sydbank, der ejer 20 pct. og som noget overraskende valgte at bakke op bag fusionen?

Alle bolde er i luften, og scenariet er som chefredaktør Morten Langer skrev i en analyse den 11. maj: Næsten alt kan tænkes.

SJF Banks CEO Lars Petersson spiller dog et højt spil. Han har haft aktieposten siden 2021, og han har fra starten udtrykt, at aktieposten er strategisk – ikke finansiel. Når medier de seneste fem uger har spurgt ham, har han svaret ”ingen kommentarer.” Bortset fra forklaringen, han kom med, da han afviste buddet i en fondsbørsmeddelelse og efterfølgende betegnede prisen som tarvelig.

Om SJF Bank før har taget afstand fra fjendtlige bud synes uklart, men i hvert fald har banken været tavs i denne omgang. Relevant er naturligvis, om et bud på Nordfyns Bank er fjendtligt, hvis det hilses velkommen af aktionærerne. Repræsentantskab og bestyrelse har ønsket, at Nordfyns Bank skal indgå i en større konstellation, og de har accepteret at være den lille part.

Nu må aktionærerne vælge imellem de muligheder, der byder sig. Processen er sat på pause på ubestemt tid af SJF Banks udmelding. Bolden kan ligge to steder:

  1. Hos Fynske Bank, der indvilger i at betale en bedre pris for Nordfyns Bank – til ugunst for Fynske Banks aktionærer og uden at vide, om det vil være tilstrækkeligt til at tilfredsstille SJF Bank.
  2. SJF Bank kan spille ud med en pris, men hvorfor gjorde de så ikke det, da de meddelte, at de ikke kunne støtte fusionsforslaget?

Nu synes det mest sandsynligt, at SJF afventer en reaktion fra Fynske Bank – det kan være et forbedret bytteforhold til Nordfyns Banks aktionærer eller en meddelelse om, at Fynske Bank ikke ønsker at ændre på de foreslåede vilkår.

Husk at Anders Dam fra Jyske Bank altid havde været modstander af fjendtlige bud, men alligevel i 2018 endte med at levere et u-inviteret bud på Nordjyske Bank, da banken ikke var i stand til at anvise en køber til Jyske Banks aktiepost på tilfredsstillende vilkår. Aktierne havde Jyske Bank købt for at hjælpe Nørresundby Bank ud af Spar Nords klør og ind i varmen hos Nordjyske Bank. Måske anvender SJF Bank samme taktik.

Et andet spørgsmål er, om Sydbank fortsat støtter Fynske Bank, hvis bytteforholdet forringes, eller om Sydbank selv vil byde på Nordfyns Bank, som Sydbank deler Edb-central med, hvilket vil gøre en fusion markant billigere end en fusion med Fynske Bank, hvor Sydbank har en 20 pct. aktiepost.

Per Grønborg

Per Grønborg ejer aktier i Nordfynske Bank og i Sydbank.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank