Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Grønborg: Kan bankerne undgå overskudsfald? Svaret er nej

Per Grønborg

fredag 18. oktober 2024 kl. 11:15

Grønborg: Kan bankerne undgå overskudsfald? Svaret er nej

Bankerne er uden tvivl forbi et peak i deres overskud, der har været drevet op af høje markedsrenter og fravær af kredittab. Nu går rutsjebanen atter nedad. Kan bankerne kompensere med nye indtægter for at forhindre den ventede nedtur i overskuddene? Det er urealistisk, og det er også sådan, aktieanalytikerne ser billedet, skriver finansanalytiker Per Grønborg i denne analyse. Han påpeger også, at de lave p/e-værdiansættelser kan understøtte bankaktierne det næste år, og at de aktuelle opjusteringer fra bankerne er forventelige, da ledelserne altid er konservative fra årets start. Han har analyseret de næste års udvikling i resultater og værdiansættelser i de store danske, nordiske og europæiske banker

Senest fredag kom atter en bank med en opjustering af årets overskudsforventning: Jyske Banks ledelse opjusterede forventningen til årets overskud. Men det er værd at bemærke, hvordan opjusteringen forklares: Udlånstabene er fortsat historisk lave, og i Q3 udgør de en indtægt i resultatopgørelsen. Og så har kursgevinster på værdipapirer også bidraget.

Det ændrer ikke på, at den underliggende tendens går mod faldende basisoverskud i banksektoren. Det kan godt være, at bankdirektørerne selv tror på, at de kan fastholde de aktuelle overskud, baseret på historisk lave udlånstab og høje udlånsrenter. Men trækket går mod lavere udlånsrenter, fordi ECB og Nationalbanken ses at nedsætte de korte styringsrenter markant de kommende år. Og svagheden i europæisk økonomi vil med stor sikkerhed øge udlånstabene.

Med afsæt i dette ret sikre billede, blev jeg noget provokeret af en såkaldt perspektivartikel i dagbladet Børsen med overskriften: Bankerne er på vej ind i konfliktfyldt farvand, hvor hovedtesen er, at bankerne tror på, at de kan opretholde den nuværende indtjening.

Men holder det overhovedet vand? Man kan starte med at kigge på analytikernes forventninger til de kommende års bankoverskud. F.eks. for Sydbank forventer analytikerne, at nettoresultatet vil falde med 26 pct. fra 2023 til 2026, mens overskuddet per aktie (EPS) alene vil falde med 12 pct. – forskellen er dramatisk og skyldes, at det gennemsnitlige antal aktier forventes at falde med 16 pct. som følge af aktietilbagekøb.

Analytikerne forventer markante indtjeningsfald for de fem største, især i Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord, mens Danske Bank forventes stort set at holde status quo, og hvor man for Ringkjøbing Landbobank forventer konsensus en lille vækst. Umiddelbart nogle dramatiske forskelle.

De mindre pessimistiske forventninger til Danske Bank kan forklares med to forhold: En mindre rentefølsom realkreditaktivitet (både i DK og i udlandet) men væsentligst: Danske Banks fejlslagne renteafdækning, der for to års siden nåede ikke bogført tab på 14 mia. kr. De seneste tre kvartaler har tabet være på ca. 6,5 mia. kr. Vi må forvente, at det falder i 3. kvartal som følge af stigende obligationskurser og afløb af de tabsgivende obligationer.

Jyske Bank får tilsyneladende ikke godskrevet stabilitet fra en realkreditforretning, der relativt set er markant større end i Danske Bank, og en hold-til-udløbs obligationsportefølje, der ikke er markant mindre end hos Danske Bank.

Vi må forvente, at Danske Banks hold-til-udløb obligationsportefølje i løbet af 2025 vil begynde at bidrage positivt til indtjeningen – i forhold til en situation, hvor obligationerne var bogført til markedskurs. Dog vil dette bidrag være af midlertidig karakter, ligesom det negative bidrag, vi har set de seneste år, har været af midlertidig karakter.

Jeg har skrevet om problemstillingen med hold-til-udløb obligationsbeholdningen flere gange, f.eks. i juni 2023 hvor jeg anslog, at Danske Banks nettorenter havde et årligt efterslæb på ca. 7 mia. kr. Dette beløb er naturligvis faldet, fordi nogle af obligationerne er udløbet og geninvesteret til den aktuelle markedsrente, og fordi der er sket en løbende rentetilpasning af finske realkreditportefølje.

Gennemsigtigheden på dette område er fortsat elendig i Danske Banks regnskaber, og opklarende spørgsmål besvares oftest ukonkret af bankens CFO på de kvartalsvise telefonkonferencer. Forhåbentlig vil den nye CFO Cecile Hillary ændre denne kommunikationsudfordring, når hun tiltræder senest 1. marts 2025.

Det er nok fair at anslå, at de oprindeligt syv mia. kr. i efterslæb p.t. er reduceret til under halvdelen. Uden Danske Banks renteafdækning ville vi nok se et forventet fald i indtjeningen i niveauet 15-20 pct. fra 2023 til 2026.

For de andre store danske banker forventer markedet, at Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord kommer til at opleve et fald på ca. 30 pct. i indtjeningen fra 2023 til 2026. Aktieanalytikerne tror bestemt ikke, at de danske banker kan beskytte deres nuværende indtjeningsniveau, f.eks. ved at øge gebyrer eller andre indtægtselementer.

Men hvor efterlader det bankernes værdiansættelse: Det er trods alt det, aktionærerne primært skal forholde sig til. Bankerne handles til 6-7x de forventede 2026 overskud, og tager vi højde for udbyttebetalinger, falder P/E niveauet til ca. 5,5x. Med en begrænset udlånsvækst er pay-out niveauer på 70-80 pct af overskuddene ikke urealistiske for 2026, hvilket vil svare til et direkte afkast på 10-15 pct. i form af udbytter og aktietilbagekøb.

For de øvrige nordiske banker forventes også fald i indtjeningen – mest i SHB og mindst i Nordea, men typisk med 15-20 pct. lavere overskud. Til gengæld er specielt de svenske banker noget højere prisfastsat på p/e-værdier, baseret på den forventede 2026 indtjening – både før og efter udbyttekorrektion.

For resten af Europa er billedet noget anderledes: Aktieanalytikerne forventer stigende overskud i 9 ud af 14 banker og stigende EPS i 13 ud af 14 banker. Til gengæld er værdiansættelsen typisk endnu lavere end for de danske banker. Man bør være opmærksom på, at brugen af hold-til-udløb klassificeringen er markant mere udbredt uden for Norden. Og det kan måske forklare de markant mere positive indtjeningsforventninger til disse banker.

Denne artikel er på ingen måde en anbefaling om at købe/beholde bankaktier. Banker er cykliske virksomheder, der kan blive betydeligt påvirket af en eventuel recession, ligesom vi reelt ikke ved hvilket fremtidigt renteniveau og tabsniveau, der er indregnet i konsensus renteforventningerne.

Jeg talte med et par danske IR-folk efter halvårsregnskaberne og stillede dem spørgsmålet, om de havde overblik over, hvilke renteforventninger analytikerne havde brugt i deres forecasts af bankens indtjening. Svaret var, at oftest var specifikke renteforudsætninger ikke omtalt i de rapporter, de modtog fra de eksterne analytikere, og at det typisk er forbeholdt store rapporter som initieringsrapporter.

Per Grønborg

Disclaimer: Per Grønborg ejer aktier i Danske Bank, Sydbank, Spar Nord, Djurslands Bank, Nordfyns Bank, Grønlandsbanken samt en række udenlandske banker.

Grønborg

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Direktør for Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Direktør til Bygningsstyrelsen
Region H
Udløber snart
Erfaren konsulent med indsigt i landbrugets finansielle rammevilkår
Region Hovedstaden
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
Erhvervsministeriet søger kontorchef til analyse på det erhvervsøkonomiske område
Region Hovedstaden
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
Økonomiassistent til Aabenraa Havn
Region Syd
Leder af Løn og Vilkår
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Business Analyst
Region Sjælland
Økonomikonsulent til fagforbund
Region Hovedstaden
Udløber snart
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Udløber snart
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Forsker eller seniorforsker til økonomiske analyser af arbejdsmarked, sundhed og arbejdsmiljø
Region Hovedstaden
Enhedsleder for Økonomienheden på DMI
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank