Grønborg: Lad os få Finanstilsynets hemmelige ”tilkendegivelser” frem i lyset

Man hører ofte fra finansielle virksomheder, at en ny pris, et nyt produkt eller en ny praksis er uformelt godkendt af Finanstilsynet. Realiteten er, at Finanstilsynet ikke godkender. Det griber alene ind overfor forhold, som de ikke mener følger love eller forordninger. Efter den seneste dom om Trygs prisstigninger gennem en årrække, står det klart, at tilsynets uformelle tilkendegivelser ikke virker, skriver finansanalytiker Per Grønborg i denne kommentar.

I begyndelsen af april afgjorde Sø- og Handelsretten efter et sagsanlæg fra Forbrugerombudsmandens imod Tryg, at en prisjustering uden forudgående varsel var ugyldig.

Forsikringsselskabet så prisstigningen som en regulering efter inflation, og det argumenterede med, at reviderede god skik-regler fra 2013 først krævede advisering, hvis prisstigningen er væsentlig. Til et medie udtalte Ulla Brøns fra Finanstilsynet i marts 2020: ”Finanstilsynet har som vejledning tilkendegivet, at en stigning på mere end 5 pct. er væsentlig.”

Bag lukkede døre

Så tilkendegivelsen fra Finanstilsynet er i høj grad bekræftet, om end Ulla Brøns senest i retten trækker i land uden dog at undsige 2020-citatet. I sagen argumenterede Tryg: ”Tryg har i mangel af anden vejledning i forhold til forståelse af God Skik ageret i henhold til Finanstilsynets tilkendegivelser.”

Sådanne tilkendegivelser gives typisk af tilsynet bag lukkede døre uden offentlighedens deltagelse og uden for offentligt referat. Det er blot sjældent, at det efterfølgende udløser retstvister. Udfordringen er, at der aftales specifikke vilkår, der ikke fremgår af love eller reguleringer, og som meningmand – det være sig kunder eller aktører i de finansielle markeder – ikke er bekendt med.

I mit tidligere virke som aktieanalytiker i mere end 20 år accepterede man oftest sådanne udlægninger fra eksempelvis Tryg. Man kunne dobbelttjekke ved at spørge andre aktører i branchen, f.eks. Topdanmark, om de så samme udlægning fra tilsynet. I en længere periode blev der fra andre aktører i branchen udtrykt forundring over Trygs udlægning af reglerne.

Sådan var det, lige indtil Forbrugerombudsmanden i 2020 åbnede en sag imod Tryg – en sag der umiddelbart syntes grundløs, idet Finanstilsynet tilsyneladende havde blåstemplet praksis.

Forrige fredag faldt dommen: Tryg burde have adviseret kunderne om prisforhøjelser ud over indeks, og Tryg dømmes til at tilbagebetale for meget opkrævede præmier. Diskussionen om forældelse og passivitet fejes af banen af dommen. Tryg må nok til lommerne, omend det endelige slag er udskudt efter Trygs anke af sagen. Tiden må vise, om det bliver til Højesteret, eller om det blot bliver til landsretten. Men det principielle aspekt taler nok for Højesteret.

Ingen melding

Er det en væsentlig afgørelse for Tryg? Tilsyneladende ikke, idet Tryg ikke har udsendt nogen fondsbørsmeddelelse om hverken dommen eller anken. Ikke engang en pressemeddelelse er det blevet til.

Stadig er det svært at se, at Tryg kan undlade at forholde sig til dommen, når førstekvartalsregnskabet offentliggøres på onsdag. Enten ved at foretage en konkret reservation for en tabt retssag, eller ved at foretage et tillæg til solvensbehovet – efter samme principper, der ramte Lunar Bank efter deres tabte retssag om købet af en norsk bank. Får vi denne information på onsdag? Næppe, og det det gode spørgsmål er, hvorfor Tryg kan slippe udenom.

Såfremt sagen var uden væsentlig økonomisk betydning for Tryg – hvilket er den eneste retfærdiggørelse af den manglende kommunikation – kan det da undre, at Tryg vil bruge ressourcer på at anke en sag, man taber så klart i Sø- og Handelsretten. Specielt i lyset af, at man allerede i 2020 stoppede den praksis, som nu er dømt ulovlig.

Det store spørgsmål er, om der her er tale om en enestående sag. Jeg har ofte hørt argumentet fra finansvirksomheder, at nye priser, nye produkter eller ny praksis er godkendt af Finanstilsynet. Faktum er, at man oftest ikke kan få sådanne godkendelser fra tilsynet. Oftest kommer denne typer argumenter i lukkede fora og stort set aldrig på skrift eller i form af f.eks. telefonkonferencer, hvor der udfærdiges uafhængige transcripts.

I august 2022 havde jeg en dialog med den tidligere landechef for Nordnet Danmark, Anne Buchardt, om kvalitetsforbedrende services, efter at jeg i to artikler i Børsen først havde anerkendt, at Nordnet delte formidlingsprovisionen fra investeringsforeninger med sine kunder efter en fastsat rabattrappe.

Men efterfølgende rejstes det meget naturlige spørgsmål om, hvorfor Nordnet overhovedet var berettiget til at beholde formidlingsprovisionen, da den eneste rigtige værdiforbedrende service, man tilbød, var at dele formidlingsprovisionen med kunderne. I starten var argumentet fra Anne Buchardt, at ”Vores set-up og prismodel har naturligvis også været diskuteret med Finanstilsynet.”

Senere skriver hun: ”Finanstilsynet gør meget ud af, at de aldrig godkender forretningsmodeller – men de har nikket til, at dette også er en relevant måde at skabe proportionalitet.”

Uformel godkendelse

Hvis vi et øjeblik glemmer indholdet af diskussionen og alene fokuserer på Finanstilsynets rolle, ser vi her et konkret eksempel på en uformel godkendelse af et nyt setup. Altså en godkendelse, som offentligheden ikke har kendskab til, og som efter min bedste overbevisning ikke er i overensstemmelse med f.eks. temarapporten fra 2019 om kvalitetsforbedrende services, hvor det specifikt nævnes at ”services, som kunder er berettiget til, uanset om de investerer i provisionsbærende fonde eller ej, ikke vil kunne anses for at være kvalitetsforbedrende services.”

Det ”lukkede rum” med tilsynets uformelle tilkendegivelser har utvivlsomt haft en stor værdi for sektoren til at få afklaret grænsetilfælde. I tilfældet med Nordnet til at få et thumps up på en reel problemstilling, som logisk ikke synes at have gang på jord: Man må ikke beholde formidlingsprovisionen uden kvalitetsforbedrende services, men såfremt man giver en del tilbage til kunderne, må man gerne beholde resten.

Skal praksis stoppes?

I tilfældet Tryg handler det om, at selskabet kunne undlade at advisere prisstigninger ud over indeks, hvilket Tryg var meget åbne om, og det gav bedre muligheder for at hæve priserne mere, end man nok ellers ville have gjort. Det var et væsentligt parameter bag den flotte kursperformance, Tryg havde i perioden 2016 til 2020. Hvorvidt det samme kunne være opnået med korrekt adviserede prisstigninger, er interessant, men gætværk.

Nu er værdien af lukkede rum drastisk devalueret. Spørgsmålet er, om ikke tiden er inde til, at Finanstilsynet stopper denne praksis. Vi har et finanstilsyn, der sætter transparens i højsædet. Danmark er mig bekendt det eneste land i verden, hvor de løbende tilsynskonklusioner – fra f.eks. tilsynsbesøg – offentliggøres.

Måske tiden er inde til, at dialogen fra det lukkede rum flyttes ud i det offentlige lys, således at øvrige interessenter – ikke mindst kunderne – får indblik i f.eks. Nordnets dialog med tilsynet om, hvorvidt en rabattrappe er et værdiforbedrende tiltag. Hvis det ikke skal ske i form at selskabsspecifikke udmeldinger fra Finanstilsynet, kunne en kvartalsvis opsummering være relevant.

Per Grønborg