Lunar Bank står fortsat over for store strategiske udfordringer: Med et vigende bankudlån, samtidig med en faldende rente på overskudslikviditet i Nationalbanken, skal banken øge gebyrindtægterne dramatisk for at opnå balance i basisforretningen. Gebyrindtægterne skal antageligt tredobles for at blot at komme i nærheden af break-even. I første omgang forventer Lunar en stor forværring i 2. halvår med et underskud på 193-243 mio., skriver finansanalytiker Per Grønborg i denne analyse af Lunars aktuelle halvårsregnskab
Lunars halvårsregnskab har ikke fået meget opmærksomhed i medierne. Måske fordi sangen er uændret, og det er alt andet end opløftende læsning, selvom bankens presseafdeling, som altid maler med en rosenrød pensel. Men sidste afsnit af pressemeddelelsen taler sit tydelige sprog om rigets sande tilstand:
Lunar har tabt 156 mio. kr. i 1. halvår svarende til, at man for hver indtægtskrone bruger 1,49 kroner på omkostninger og har kredittab på 9 øre.
Udsigterne for banken er bestemt ikke blevet bedre de seneste seks måneder. Det understreges bl.a. af, at underskuddet nu forventes at blive næsten dobbelt så stort som anslået ved årets start. En umiddelbart blåøjet ambition om break-even i 1. halvår 2025 fra ledelsens side ville i en børsnoteret virksomhed blot lægge nye alen til en allerede tyndslidt investortillid.
Lunars fremtid er efter alt at dømme lagt i hænderne på de store aktionærer, som fortsat skal udvise stor tålmodighed. I CVR oplyses som store aktionærer blandt andet Bestseller-ejer Anders Holch Poulsen, SEED Capital Danmark III, CEO Ken Villum Klausen og de svenske fonde, Orbit Alliance og Kinnevik Online, samt hollandske Tencent Cloud.
Nettorenter: Betydelige fald forude
Lunar har som alle andre banker haft markant medvind fra stigende udlånsrenter. Vi ser da også, at nettorenteindtægterne er steget fra ca. nul i 2020 og 2021 til nu at være på 149 mio. kr. i 1. halvår 2024, marginalt lavere end i 2. halvår 2023.
Det bringer os til den første store bekymring: Med to gennemførte rentenedsættelser fra Nationalbanken, som er videreført til bankernes udlånsrenter, og forventning om mindst fire foran os, hvor meget kommer Lunars nettorenter så til at falde frem til udgangen af 2025?
Desværre vælger Lunar at udelade to væsentlige noter fra sit regnskab: Specifikationen af nettorenteindtægter samt af markedsværdi af hold til udløb obligationsporteføljen. Uden rentespecifikationen på underkomponenter ved vi ikke, hvor meget der kommer fra udlån, og hvad der kommer fra obligationer og nationalbankindskud.
Men retningen er givet – nettorenterne kommer til at falde, som de i øvrigt kommer til at gøre i langt de fleste banker det kommende år. Danske Bank kan være undtagelsen som følge af deres betydelige hold-til-udløb obligationsportefølje, som efter at have hæmmet indtjeningsvæksten, da renten steg på et tidspunkt, vil begynde midlertidigt at supportere nettorenteindtægterne.
Lunar har i lighed med Danske Bank en hold til udløb obligationsportefølje, som man dog har valgt at halvere i 1. halvår 2024 til nu 2,3 mia. kr. Nedbringelsen er ikke kun sket ved afløb men også ved salg, idet man under kursreguleringer indtægtsfører 10 mio. kr. I 2023 var kursreguleringen på hold-til-udløb porteføljen et rundt nul, som det også bør være, da man kan miste retten til at bruge holdtil-udløb klassificeringen, hvis man handler i porteføljen i stedet for blot at lade den løbe ud, som regnskabsklassificeringen tilsiger. Til gengæld er indskuddet i nationalbanker steget med 2,6 mia. kr., som er direkte følsomme overfor de rentenedsættelser, Nationalbankerne har lavet og kommer til at lave.
Bankens udlån er faldet med 200 mio. og er nu nede på 1,0 mia. kr., bl.a. fordi Lunar som følge af den tabte Instabank-sag i Norge var nødt til at sætte nyudlån til kunderne på pause. I 3. kvartal ventes salget af den svenske udlånsportefølje afsluttet, hvilket yderligere vil reducere udlånet med 1,6 mia. SEK (iflg. køberen Morrow Bank), hvilket vil reducere Lunars udlån med yderligere 65 pct.
Det kommer til at ramme nettorenterne negativt i Lunar, men det vil sikkert også reducere kredittabene markant.
Lyspunkter: Gebyrindtægter og sticky indlån
Det store lyspunkt i Lunars regnskab er endnu engang en solid vækst i gebyrindtægterne, der er fordoblet siden 2022. 133.000 privatkunder og 20.000 erhvervskunder betaler nu et månedligt gebyr for at være kunde i Lunar Bank. Det er en stigning fra 70.000 ved starten af 2023 og 118.000 ved udgangen af 2023, dvs. en stigning på 30 pct. i 1. halvår.
Lunar har i dag mere end 900.000 brugere, så det er stadig en begrænset del, der betaler et fast gebyr for at være kunde i Lunar, men mange af disse kunder bruger reelt Lunar Bank til andet end en indlånskonto, som man i dag kan få bedre vilkår på hos andre banker.
Det bringer os videre til det andet lyspunkt: Indlånsmassen er overraskende upåvirket af, at Lunar ikke har opfyldt sit solvenskrav. Når der er usikkerhed om en banks finansielle status, ser man oftest, at udlån bliver trukket ud i et meget hurtigt tempo. Det er er ikke sket i Lunar, hvor indlånet falder med 0,4 pct. i forhold til året start.
Det kan skyldes, at indlånet oftest er fuldt dækket af indskydergarantien. På de to laveste kunde-tiers betaler Lunar ikke rente af indlån over 100.000, og selv med den dyreste kundepakke (139 kr. pr. måned) betaler man blot to pct i rente. BankNorwegian betaler 2,75 pct. for indlån, når den seneste rentesænkning er slået igennem.
Forventninger: Overskud i 1. halvår 2025
I årsrapporten for 2023 forudsagde Lunar break-even i løbet af 2. halvår 2024 og et underskud på 150-250 mio. i 2024 – det var efter den tabte Instabank-sag, og det planlagte stop for nyudlån. Dvs. der er ikke umiddelbart kommet nye katastrofer til siden.
Alligevel opjusterer man nu det forventede underskud til 350-400 mio. kr., hvilket igen betyder, at underskuddet i 2. halvår ventes at bliver 193-243 mio. kr. imod 157 mio. kr. i 1. halvår. Dvs. Lunar ser en forværring af indtjeningen i 2. halvår.
Stadig skriver Lunar, at ”It is, however, a key focus to reach profitability within H1 of 2025”.
Det lyder unægteligt endnu engang som et skønmaleri fra en bankledelse, der fortsat har ryggen imod muren. Selv hvis Lunar skulle vinde ankesagen om Instabank, vil det ikke ændre meget på de dystre udsigter for indtjeningen. Men det vil selvfølgelig betyde, at behovet for yderligere kapitalrejsning bliver udskudt.
Det idømte erstatningsbeløb er på 632 mio. norske kroner svarende til 405 mio. kr., hvortil kommer omkostninger og renter fra en eventuel tabt ankesag.
Per Grønborg
