Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Grønborg om 2024: Banker overholder ikke lovens krav om oplysning af forudsætninger bag forventninger

Per Grønborg

onsdag 31. januar 2024 kl. 11:15

Grønborg om 2024: Overholder bankernes guidance loven?

Det er tvivlsomt, om bankernes guidance overholder årsregnskabslovens krav om at adressere forudsæt­ninger og usikre faktorer, skriver finansanalytiker Per Grønbprg. Giver det mening at give en årsforventning til bundlinjen uden at oplyse om det forventede renteni­veau, og hvilke kredittab ledelsen indregner? Kan man ændre tilgang til guidance efter forgodtbefindende?

Bankernes årsregnskabssæ­son starter med Ringkjøbing Landbobank onsdag og Danske Bank fredag. Tidligere var guidance for det kommende år et fokusområde for nog­le. Jeg har aldrig tilhørt den religion. Spillereglerne blev dog ændret, da Finanstilsynet i en opdateret vejledning om intern viden fra juni 2021 som noget nyt klassificerede guidance for det kommende år som intern viden, der skal offentliggøres straks.

Gør det os så klogere? Spar Nord annoncerede 19. ja­nuar 2024, at de forventer et resultat efter skat på 1,7-2,1 mia. kr. for 2024 (seneste guidance for 2023 er 2,35-2,55 mia. kr.) og henviser til yderligere kommentarer i regn­skabet, der offentliggøres 7. februar. Ringkjøbing Land­bobank annoncerede to dage tidligere, at de forventer et resultat på 1,8-2,2 mia. kr. for 2024 (seneste guidance for 2023 er 1,9-2,2 mia. kr.) og ligeledes med en henvisning til det kommende årsregnskab.

Sydbank i førertrøjen

Min konklusion er, at denne type guidance fortsat er rime­ligt ubrugelig for aktiemarkedet.

Sydbank kom den 24. september med en melding om, at banken forventer et resultat på 2,5-2,9 mia. kr. for 2024 (seneste guidance for 2023 er 3,2-3,35 mia. kr.). Som hidtil eneste bank adresserede man, at en forudsætning er, at indskudsbevisrenten vil blive sænket med 0,75 pct. i løbet af året.

Desværre ikke noget om det forventede niveau for kre­dittab. Men Sydbank er klart i førertrøjen kommunikati­onsmæssigt. Et klart bedre informationsniveau end det, vi har set fra Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank.

Danske Bank og Jyske Bank har endnu ikke offentlig­gjort forventninger til 2024. Om de når det, inden regn­skaberne offentliggøres, må tiden vise. Civil ulydighed over for tåbelige regler har fortsat min fulde opbakning, omend afskaffelse af tåbelige regler naturligvis er at fore­trække.

Men er reglerne så tåbelige? Hvad driver en banks ind­tjening?

For tiden er forudsætninger om renteniveau samt det forventede kredittab de absolut væsentligste forudsæt­ninger for den guidance, bankerne giver for 2024. Og end­nu mere interessant er det at pointere, at bankledelser­ne ikke har nogen specielle forudsætninger for at gætte mere rigtigt på det fremtidige renteniveau end de profes­sionelle investorer, der har investeret i disse aktier, har.

Tilsvarende er det også for bankledelser næsten umu­ligt at spå om niveauet for kredittab, når man ikke kender den makroøkonomiske udvikling. Det er ikke budgetter – det er alene forudsætninger.

Usikkerhed om forventninger til fremtiden er en natur­lig del af spillet. Udfordringen og problematikken bliver først alvorlig, når banker guider på fremtidig indtjening, uden at dele forudsætningerne med aktiemarkedet.

Årsregnskabslovens §99 stk. 5 siger, at beretningen skal omfatte en beskrivelse af den forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer.

Det giver vide rammer for at være meget ukonkret i meddelelser om intern viden, som er det, vi p.t. har mod­taget fra bankerne om 2024.

Passivt tilsyn

Til gengæld er det svært at se nogen vej udenom, at ban­kerne konkretiserer, hvilke forudsætninger deres forvent­ninger er baseret på, når vi får årsregnskaberne.

Så forventer vi vel, at alle banker offentliggør, hvilket renteniveau deres forventninger forudsætter samt ni­veauet for kredittab – f.eks. i procent af udlånet?

Selv om årsregnskabsloven synes meget klar, vil jeg bli­ve meget overrasket, hvis bankerne for første gang lever op til lovens bogstav. Man kan undre sig over, at Finanstil­synet tillader denne slendrian, når de nu er så påpasseli­ge med, at bankerne får udsendt en guidance-ændring in­den det regnskab, der forårsager og forklarer ændringen, er klar til offentliggørelse.

Oftest er det fuldstændigt ubrugelige meldinger, set gennem investorernes og aktiemarkedets briller. Revi­sor skal påse, at årsregnskabsloven overholdes. Man kan godt stille spørgsmål ved, om de faktisk gør det.

De forudsætninger, der ligger til grund for bankernes guidance, holdes oftest skjult og er svære at lokke ud af bankerne. Det er ikke information, der er en del af den offentligt tilgængelige kommunikation. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor bankerne faktisk fortæller om det, sker det oftest i et lukket rum med professionelle investorer, uden at de mindre investorer får denne information.

I 2022 og 2023 er det nok fair at antage, at langt de fle­ste banker har forudsat uændrede renter i deres guidan­ce og løbende har opjusteret indtjeningsforventninger i takt med, at Nationalbanken har hævet renten, hvilket trods alt er sket ti gange siden juli 2022.

Det gode spørgsmål er, om de kommer til at gøre det samme i 2024, hvor risikoen for nedjusteringer som følge af faldende renter i så fald vil være overhængende.

Mere sandsynligt er det nok, at man ændrer tilgang og bruger den forventede renteudvikling i stedet for den ak­tuelle rente som forudsætning. Det vil være et værn imod nedjusteringer – specielt da man nok også vil tage et over­forsigtigt udgangspunkt til kredittab. Men stadig uden at fortælle markedet, hvad det konkrete niveau er.

Er det en fair kommunikationspolitik? Svaret synes at være et rungede nej. Men hvem skal få bankerne til at ændre praksis, hvis revisorerne giver blanke påtegninger, og Finanstilsynet er ligeglad? Eksemplets magt kan man håbe på, og derfor kan Sydbank ikke roses nok for at gå foran.

Per Grønborg

Per Grønborg ejer aktier i Danske Bank, Sydbank og Spar Nord.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank