Grønborg om EBA’s stresstest af danske banker: Sådan skal den udlægges

Danske Bank og Jyske Bank skal bruge af kapitalbevaringsbufferen for at klare EBA’s 2023 stresstest. Det er de nu ikke alene om at skulle – faktisk er det tilfældet for 18 ud 70 banker i Europa, men positivt er det da bestemt ikke, skriver finansanalytiker Per Grønborg i denne vurdering af stresstestens konklusioner

Det er til gengæld positivt, at Danske Bank allerede har udbetalt sit interim-udbytte i forbindelse med halvårsrapporten. Og vi formoder, at det har været uden alvorlige protester fra Finanstilsynet.

Det tyder på, at vi fremadrettet ikke skal tillægge disse stresstests alt for stor betydning. Havde interim-udbyttet ikke været betalt, ville diskussionen om, hvorvidt resultatet af denne stresstest skulle lægges oveni det aktuelle kapitalkrav, være genopstået.

Specielt for Danske Bank ville det være en udfordring. Danske Bank sætter spørgsmålstegn ved den måde, EBA har fremskrevet bankens indtjening – jeg har umiddelbart svært ved at se, at der kan stilles spørgsmål ved beregningen.

Baggrunden er, at den Europæiske Banktilsynsmyndighed forleden offentliggjorde resultatet af sin 2023 stresstest af de europæiske banker. Fire danske banker deltog: Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank.

Testen består af et basis scenarie og et stresset scenarie. I basis scenariet har bankerne i gennemsnit en overdækning af kapitalkravet til rigtige egenkapital (CET1) på 6,4 procentpoint – den laveste overdækning er på 2,6 procentpoint (den statsejede svenske realkredit bank SBAB).

I det stressede scenarie laves en række negative forudsætninger. Eksempelvis forudsættes det, at ejerboliger i Danmark falder med 31 % over 3 år mod et gennemsnit for Europa på 21 %, arbejdsløsheden i Danmark stiger med 5,9 procentpoint, og Danmark får det største fald i BNP i Europa på akkumuleret 6 %.

Alt i alt et yderst pessimistisk scenarie og stress resultatet skal naturligvis ses i det lys: Vi taler om en halerisiko, der er mere negativ end finanskrisen.

EBA skriver, at tre banker fejler stresstesten, men de oplyser ikke hvilke. Først kigger jeg på, hvor CET1 kapital vil være i 2025 og holder den op imod CET1 kapitalkravet – ligeledes i det stressede scenarie.

Lidt overraskende er der ingen ændringer til den modcykliske buffer i det stressede scenarie. Man må formode, at den vil være fjernet i et sådan scenarie, da det jo er hele ideen med den modcykliske buffer, som vi også så bliver sat i nul meget kort efter, at Coronaepidemien ramte.

Hvis jeg fjerner den modcykliske buffer, er der stadig 18 banker, som ligger under kapitalkravet, herunder to danske bank: Danske Bank (0,7 procentpoint) og Jyske Bank (1,4 procentpoint).

I kapitalkravet udgøres 2,5 procentpoint udgøres af en kapitalbevaringsbuffer. Konsekvensen af ikke at opfylde kapitalbevaringsbufferen er alene, at man skal begrænse udbytter og bonus-aflønning. Banken vil fortsat være solvent.

Hvis vi også trækker kapitalbevaringsbufferen ud af kapitalkravet, er der 3 banker tilbage, der ikke opfylder kravet: Deutsche Bank (mangler 0,1 procentpoint); Barclays Bank Ireland (mangler 0,4 procentpoint) og endelig franske La Banque Postale (5,8 procentpoint).

Jeg formoder, at de er disse tre banker, som EBA henviser til uden at nævne navne. Danske Banks CFO Stephan Engelsk siger i en pressemeddelelse, at der i analysen ses bort fra, at bankens rentabilitet er betydeligt forbedret siden udgangen af 2022, og at ledelsesmæssige tiltag ikke er tilladt – f.eks. reduktion af risici eller reduktion af omkostninger.

Umiddelbart ser EBA faktisk mere positivt end konsensus på Danske Banks nettorenteindtægter i 2023-25 i basisscenariet:

F.eks. har EBA 40,1 mia. kr. i nettorenteindtægter i 2025 mod det seneste konsensustal fra Danske Bank IR på 34,6 mia. Så det er svært at se, hvor det lige er, Danske Bank ikke får kredit for den forbedrede indtjening siden 2022.

Danske Bank har lovet noget medvind fra omkostningerne, men på den anden siden lige netop omkostningerne er noget, Danske Bank meget konsekvent har skuffet på siden 2018.

I det stressede scenarie reducerer EBA Danske Banks nettorenter i 2025 med 38 % – I gennemsnit for alle 70 banker falder nettorenterne med 26 %. Jyske Bank får sine nettorenter reduceret med 45 %, mens Nykredit kun får en 8 % reduktion og Sydbank får en 30 % reduktion.

At Nykredit får den mindste reduktion er naturligt pga. de faste bidragssatser på realkredit, og at funding omkostningen væltes 100 % over på kunden. At Jyske Bank rammes hårdest kan undre i lyset af, at 68 % af Jyske Banks udlån ex. repoer er realkredit. Blot for at illustrere, at man nok skal være forsigtig med at tillægge EBA en alt for høj evne, når det kommer til at lave indtjenings-estimater.

Per Grønborg