Lyder det som omvendtkøbing? En effektiv propaganda kampagne, et genialt slogan og politikerne har nu i to omgange »reddet« de stakkels iværksættere fra en skatteregning, iværksætterne utvivlsomt har været opmærksom på, men som de har valgt at ignorere. Katastrofal risikostyring af lederes personlige økonomi – har man lyst til at investerer i sådanne lederes virksomhed burde være det relevante spørgsmål. Hvad med krypto investorerne, og skal vi også redde Niels Valentin Hansen fra hans skattehelvede, skriver finansanalytiker Per Grønborg i kommentar.
Har man fulgt mediernes dækning, politikernes og ”eksperters” udtalelser, er billedet klart. Politikerne har reddet nogle uskyldige iværksættere fra en urimelig skatteregning. Man sidder næsten tilbage med indtrykket af, at dansk iværksætteri er reddet fra den store stygge ulv: Skattefar.
Først vil jeg understrege, at dansk iværksætteri helst sikkert burde have bedre vilkår. At offentlige byrder – specielt administrative byrder – burde reduceres markant. En lempeligere beskatning af investorerne i iværksættervirksomheder kunne også være et vigtigt skridt på vejen.
Det fundamentale spørgsmål burde være: Skal vi beskytte iværksættere, der i deres virksomheder har solgt aktier til abnorme overpriser ved First North noteringer til investorer, der troede på glansbilledet. At de samme iværksættere enten var så forblændede af deres eget glansbillede, at de undlod at lytte til basale skatteråd, eller simpelthen ikke fik en anstændig rådgivning om skattemæssige konsekvenser, er da synd for dem.
Men er det virkelig noget samfundet bør tage hånd om?
I så fald hvad gør vi så med teenageren, der for nogle af sine konfirmationspenge har handlet bitcoins fra sit kollegieværelse uden kendskab til den asymmetriske beskatning af tab og gevinst. Måske har han tjent penge på sine handler, men hvis skat kommer forbi, kan det udløse en skatteregning, der markant overstiger overskuddet. Han har næppe fået noget skattevejledning.
Selv hvis han havde handlet i den mig bekendt eneste danske bank, der tilbyder krypto handel – Lunar Bank – er der ingen vejledning at hente om skat. Jeg søgte godkendelse til at handle krypto hos Lunar for et lille års tid siden – ingen information om skattemæssige konsekvenser. Og det er altså status over et år efter at Børsen havde afdækket den asymmetrisk skattefælde.
Burde et produkt med denne type asymmetrisk beskatning ikke udløse det helt store advarselsflag? Tilsyneladende ikke! Skat er ikke nævnt med et ord i Lunars risikodokument.
Hvad med Niels Vallentin Hansen – den fallerede bankdirektør i Roskilde Bank. Han har nok ikke mange sympatisører, men lægger vi personlig præference til side: Hvad er forskellen? Han udnyttede sit optionsprogram og fik Roskilde Bank-aktier for 100 mio. kr. Han solgte dem ikke, men var alligevel skattepligtig af værdien på udnyttelsestidspunktet. Roskilde Bank-aktien blev efterfølgende værdiløs. Skatteregningen bestod.
Hvad er i grunden forskellen til Niels Buss fra Gomspace eller Jakob Neua Nørgaard fra Penneo – udover naturligvis at de havde deres aktieposter placeret i et holdingselskab, og derfor ikke blev truet af en personlig konkurs som Niels Vallentin Hansen, og at de blev pålagt en selskabsskat på 22 pct – ikke en personlig skat på 56 pct.
Man kan i øvrigt undre sig over, at Berlingskes journalist overhovedet ikke spørger ind til den skatterådgivning eller mangel på samme, de har modtaget i forbindelse med børsnoteringen. Måske det havde ødelagt historien!
Niels Vallentin Hansen styrede tilsyneladende sin private økonomi lige så lemfældigt, som han styrede bankens risikotagning, og det gik galt begge steder. Er det sådanne topchefer, vi gerne ser i spidsen for de selskaber, vi placerer vores opsparing i?
En potentiel skurk: Lock-up klausuler på ledelsens og evt. de gamle aktionærers aktier er ofte brugt i forbindelse med børsnoteringer. Det er i hvert fald Jakob Neua Nørgaards undskyldning. Der er ingen tvivl om, at aktiemarkedet gerne ser, at en ledelse er committet finansielt til en børskandidat – også efter noteringen.
Men mon ikke aktiemarkedet ville acceptere en lempelse af lock-up klausulen, således at ledelsen kan sælge aktier til at modsvare en opstået skattebyrde. Eksemplet med Niels Buus fra Gomspace kan ikke være i nogens interesse.
Er skurken den corporate finance rådgivning, som børskandidater køber? Men måske den også alene fokuserer på glansbillede historien og ignorer enhver ansvarlig skatterådgivning.
De gode tabte – men ikke så meget som det så ud til.
Hvem er de gode, der tabte? Uanset at danske privatpersoner i 2023 betalte 40 mia. i aktieskat – 7 mia. kr. mere end året før, krævede skatteministeren, at regningen for at redde iværksætterne på ca. 170 mio. kr. skulle betales.
Den politiske løsning var i 1. runde at udskyde en tidligere annonceret forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieskat. Dvs. den lettelse af aktieskatten, som kunne understøtte aktiekulturen i Danmark og potentielt gøre det mere attraktivt at investere også i mindre børsnoterede selskaber, som var en del af iværksætterpakken fra juni.
Hvor kom forslaget om at lade en udskudt hævelse af progressionsgrænsen betale? Naturligvis fra iværksætterne iflg. Berlingske.
Man havde dog glemt, at iværksætteraftalen var omfattet af et forlig, så i 2. forsøg blev den med tilbagevirkende kraft godt nok ændret til 10 år – for at redde bl.a. Niels Buss – men man fandt tilsyneladende samtidig penge til at indføre en gradvis optrapning af progressionsgrænsen, som dog først når det tidligere annoncerede niveau i 2027 i stedet for 2025.
Hvem, der varetog aktionærernes tarv i første runde – om nogen – står hen i det uvisse. Danmarksdemokraterne må få æren for, at aktionærerne ikke mistede hele den lovede lettelse.
Den almindelige aktieinvestor, der måske ovenikøbet tabte penge på glansbillede noteringer på First North, betaler nu prisen for at redde iværksættere, der solgte aktier til overpris og valgte at ignorerede formodentligt velkendte skatteregler.
Mens der hetzes fra alle sider imod lagerbeskatning af iværksættere, skal man huske, at vores pensionsopsparing beskattes efter lagerprincippet. Måske man også skal til at kalde Pal skatten for en skat fra helvede. Min egen holdning er, at Pal skatten er en skat, som jeg betaler med glæde. Men det bliver da problematisk, skulle vi ende i japanske tilstande på et tidspunkt: Nul rente og negative aktiemarkeder i en længere årrække.
Per Grønborg
Disclaimer: Per Grønborg har aktieindkomst over progressionsgrænsen i 2024. Jeg ejer aktuelt krypto valuta for 114 kr. og har historisk alene handlet krypto valuta med transaktionsformål.
