Donald Trump luftede ideen om at købe Grønland, fik en begmand af den danske og grønlandske regering, og aflyste derefter sit planlagte besøg i København om et par uger. Dette forløb kan man både grine og græde over, men man kan ikke undslå sig erkendelsen af, at USA i dag er ledet af en stadigt mere ustabil præsident, hvis potentielle genvalg kan underminere selv NATO, skriver Jacob Kirkegaard fra The Peterson Institute for International Economics i denne analyse.
Med et glimt i øjet kan man indledningsvist spørge sig selv om, hvorfor The Great Dealmaker Trump ikke startede med at foreslå en pris for den danske og grønlandske regering? For der findes jo historiske tilfælde af handel med territorier mellem USA og Danmark, som opdateret kunne give en cirkapris. USA købte i 1917 Jomfruøerne for 25 mio. dollars, hvilket justeret for inflation svarer til ca. 500 mio. dollar i dag. Det svar til 1,4 mio. dollar pr. km2.
Grønland er ca. 2,2 mio. km2, hvilket giver en cirkapris på 21.000 mia. kr. i 2019. Med andre ord nok til at give hver dansker omkring 3.5 mio. kr. i bonus for at ophæve rigsfællesskabet. Kan man afvise, at Trump kunne have vundet en dansk folkeafstemning om et salg af Grønland med sådan et tilbud?
FARLIG UDVIKLING
Spøg til side, så er Trumps købsforslag og besøgsafvisning en alvorlig sag for Danmark og ikke mindst for USA selv. Trump har en lang historie med at tilsvine USA’s traditionelt nærmeste allierede, men direkte at foreslå en overtagelse af en del af en nær alliererets territorium er en ny og farlig udvikling. Selve købsideen synes primært at være et udtryk for Trumps impulsive natur og naivitet. Forslaget kan som sådan affærdiges som blot endnu en af den amerikanske præsidents eskapader.
Men kan man helt afvise, at samme impulsive natur hos Trump, og hans velkendte tendens til at bære nag mod politiske modstandere, fører til nye konfrontationer i fremtiden? Det kunne være manglende amerikansk opbakning til Danmark (igen) i en ny pludselig opstået Muhammed-agtig krise, nye handelstariffer mod danske varer, eller ny kritik af manglende danske bidrag til NATO etc.
Højreorienterede pro-Trump medier i USA, bl.a. Washing – ton Examiner , har allerede rost Trumps ide til skyerne, og Republikanerne sælger nu 51st State T-shirts med Grønland , så der er ingen garanti for, at ideen igen går i glemmebogen. Og ihukommende, at det arktiske område med tiltagende klimaforandringer vil blive mere geostrategisk interessant for både USA og andre stormagter, kan Danmark komme i en problematisk situation, hvis USA igen bringer ideen på banen i en fremtidig krise.
Imidlertid er grønlandssagen på sin vis mere alvorlig for USA selv, end den er for Danmark. Man kan i dag spørge sig selv, om ikke Trumps købsidé og mange muligheder for at lægge pres på et lille land reelt er udtryk for en form for territoriale revisionisme – altså brug af national magt til erhvervelse af territorium, imod den dér værende befolknings vilje.
Trumps gentagne angreb på EU og andre demokratiske allierede trækker i den retning. Med forkærlighed for morderiske tyranner som Kim Jung Un, Vladimir Putin eller Muhammad bin Salman må man efterhånden spørge sig selv, om USA under Trump er på vej over på autokraternes side. Tendenserne i Trumps handlinger og ageren er efterhånden skræmmende og understreger givet betydningen for resten af verden – og ikke mindst USA’s traditionelle allierede – af, at Donald Trump ikke bliver genvalgt som præsident i 2020.
SPÆNDINGEN OM 2020-VALG
Skulle Trump igen få velsignelsen fra et flertal af det amerikanske valgmandskollegium, må man i resten af verden konstatere, at han er ”the new normal” i amerikansk politik, og ikke blot en enlig svale i 2016. Og det kan synes tvivlsomt, om endog de mest solide traditionelt USA-ledede alliancer, så som NATO, vil kunne holde til denne form for amerikansk ”lederskab” i fremtiden.
Der er nok også en mindre dramatisk forklaring på Trumps købstilbud og besøgsaflysning. Trump har jo trods alt tidligere pludseligt aflyst planlagte besøg i London og selveste Davos med tvivlsomme begrundelser. Trump ved formentligt ganske simpelt ikke bedre og er i dag omgivet af passive yes-men, som ikke tør sige ham imod, når tåbelige ideer, som at købe Grønland, fanger hans flygtige opmærksomhed.
