Guldfugle tjener privat 700 mio. trods tab til pensionskunderne

Mens afkastene styrtdykker i pensionsfondene, som for­valtes af CIP, fortsætter ejerne med privat at tjene styr­tende på samarbejdet. Den øverste direktør inkasserede sidste år et overskud på 137 mio. kr. i sit private CIP-firma, mens flere af hans fonde leverede deciderede elendige af­kast. Alligevel virker pensionskasserne fuldt ud tilfredse. Fagredaktør Carsten Vitoft fortæller om sagen.

Ejerne i Copenhagen Infra­structure Partners (CIP) har netop aflagt regnskab i deres private selskaber, og det er ikke fornøjelig læsning for den danske pensionsbranche.

Pensiondanmark, PFA, Lærernes og Lægernes Pension samt ATP har investeret milliarder i de såkaldte flagskibsfonde fra CIP, der primært investerer i vindmølleparker. Men efter en årrække med gode resultater og afkast i fondene vendte udviklingen sidste år, og i flere af fonde­ne faldt afkastene så voldsomt, at det endte i minus, som Økonomisk Ugebrev kunne fortælle i seneste udgave.

Nu viser det sig, at ejerne bag CIP – der også bliver kaldt guldfuglene fra deres tid i Ørsted – alligevel fortsæt­ter med at tage sig kongeligt betalt.

Lange forløb

I deres private selskaber fremgår det, at adm. direktør Jakob Baruël Poulsen sidste år fik et overskud på 137 mio. kr. på sit ejerskab i CIP. Christian Troels Skakkebæk løb af med 126 mio. kr, Christina Grumstrup Sørensen med 129 mio. kr. og ende­lig Torsten Lodberg Smed med 65 mio. kr. – hvor han i øvrigt samtidig udbetalte et udbytte til sig selv på hele 103. mio. kr.

Det lykkedes endda den sidste store ejer, partner Rune Bro Roin, at overgå dem alle med et overskud på 230 mio. kr. alene sidste år på sit ejerskab i CIP. Samlet set lød part­nernes overskud på godt og vel 700 mio. kr.

De eksorbitante private aflønninger kan sikkert godt skabe uro blandt pensionskasserne og ikke mindst hos deres medlemmer, da overskuddet i fondene samtidig faldt. Alene med godt 500 mio. kr. i en af CIP’s største fonde.

Hverken CIP eller ATP ønskede i sidste uge at svare på spørgsmål om, hvordan man kan aflønne forvalterne med så mange penge på at skabe så dårlige afkast.

En anden storaktionær i fondene er PensionDanmark, der er den pensionskasse, som har proppet absolut flest penge i CIP gennem tiderne. Her fortæller underdirektør Rune Gade Holm, at det er 8,5 mia. kr. af medlemmernes pensionsopsparinger, der ligger i CIP-fondene.

”Infrastrukturfonde er langsigtede investeringer og skal vurderes over den fulde levetid. Opstartsperioden er udgift­stung, og projekterne har lange udviklings- og konstrukti­onsforløb, førend der er indtjening. Herudover er der er risi­ko for forsinkelser, særligt hvis man opererer på markeder, hvor udbredelsen af vedvarende energi er begrænset. Det er et vilkår, vi hele tiden har været opmærksomme på, og det ændrer ikke på vores forventning om, at New Markets vil blive en god investering for vores medlemmer, ligesom CIP’s fonde har været det generelt,” siger Rune Gade Holm.

Spørgsmålet er dog, om både medlemmerne og bag­landet hos 3F synes, det er rimeligt med så fyrstelige løn­ninger for så pauvert et udbytte af investeringen sidste år. Det er ikke landets højeste lønninger, der fås hos med­lemmer i fagforbundet 3F.

Hemmelige beregninger

Men det er heller ikke sikkert, at de lidt højere lønnede læ­ger vil finde situationen særligt optimal. I Lægernes Pen­sionskasser er man dog ganske tilfreds med samarbejdet med CIP, forklarer viceinvesteringsdirektør Jan Willard:

”Vi betragter vores samarbejde med CIP som et lang­sigtet samarbejde. Vi anser incitamentsprogrammer for at være fortrolige og som et forhold mellem os og vores samarbejdspartnere. Men vi er naturligvis altid opmærk­somme på de omkostninger og incitamentsprogrammer, som er knyttet til konkrete investeringer og samarbejder. Vi vurderer derfor også omkostninger ved unoterede in­vesteringer i forhold til det afkast, som vores forvaltere evner at opnå,” siger han.

Det er altså hemmeligt, hvad man egentlig betaler for at få forvaltet alle pensionsmilliarderne i CIP.

En indikation af forvaltningshonorarerne kan man få ved at se på regnskaberne fra de enkelte fonde. For fon­den, hvor overskuddet faldt 500 mio. kr., fremgår CIP’s honorarer af noterne, og her kan man se, at forvaltnings­honoraret er faldet sidste år fra 72 mio. kr. til 55 mio. kr. Men pensionskasserne betalte altså stadig 55 mio. kr. for et afkast på minus 9 pct. Honoraret til CIP faldt altså 24 pct., mens overskuddet faldt hele 200 pct.

Carsten Vitoft