Hård Brexit er nu næsten udelukket

Storbritannien har nu, efter at det konservative parlamentsmedlem Nick Boles i sidste uge forlod sit parti, reelt en mindretalsregering. Det har betydet, at Theresa May tilsyneladende er begyndt at arbejde henimod et nationalt kompromis med Labour. Kombineret med EU’s udstukne deadlines betyder det, at man efterhånden kan begynde at se, hvordan Brexit-processen vil ende. Det (næsten) sikre udfald er enten en blød Brexit – eller slet ingen Brexit, skriver Jacob Kirkegaard fra The Peterson Institute for International Economics i denne analyse.

Med den formodede vedtagelse af Letwin-Cooper-lovforslaget om automatisk anmodning til EU om en yderligere udskydning af Brexit, hvis ingen aftale i Westminster kan opnås, ser Theresa May ud til at have mistet muligheden for at true EU og dele af sit eget parti med en ”no deal Brexit”. Under den relativt sikre forudsætning, at EU ikke vil nægte Storbritannien sådan en yderligere udsættelse af Brexit, er risikoen for en katastrofal ”no deal” derfor i dag meget tæt på nul.

MARKANT BLØDERE BREXIT

Det faktum, at Theresa May nu er nødt til at lede efter stemmer hos Labour, gør det samtidigt klart, at en aftale mellem de to vil betyde en markant blødere Brexit, end Theresa Mays egen aftale lagde op til. Corbyn har allerede meldt ud, at hans politiske pris vil være en såkaldt ”åben toldunion”, hvor Storbritannien forbliver medlem af EU’s toldunion og dermed ikke får mulighed for at forhandle egne frihandelsaftaler for varer efter Brexit.

Samtidig vil Labour kræve fortsat tilslutning til EU’s regler for arbejdsvilkår og miljø, samt formentligt en afstemning i parlamentet om, hvorvidt hele aftalen skal til en ny folkeafstemning. Hvis befolkningen forkaster den, vil det betyde, at Storbritannien forbliver i EU. Derudover må man formode, at parterne under de fortsatte forhandlinger om det fremtidige økonomiske forhold også vil indgå aftaler på en række service og phyto-sanitære områder for at sikre, at den nordirske grænse forbliver helt åben, hvorfor Storbritanniens langsigtede forhold til EU reelt kommer til at ligne det, Schweitz har.

Theresa May vil efter en sådan aftale med Jeremy Corbyn kunne købe lidt ekstra tid og komme til EU-topmødet d. 10. april med en tværpolitisk deal i Westminster og et tilbud om at acceptere, at Storbritannien deltager i europaparlamentsvalget i slutningen af maj. Denne deltagelse annulleres dog, såfremt det britiske parlament i god tid inden d. 23. maj vedtager den nye May-Corbyn Brexit-deal, inklusiv den allerede aftalte udtrædelsesaftale med EU, hvorefter Brexit sker d. 22. maj.

De andre EU-lande vil derfor skulle acceptere i en periode på formentlig nogle uger at føre valgkamp, uden at vide præcist hvor mange mandater man kæmper om. En britisk deltagelse i valget vil nemlig betyde, at 751 nye medlemmer skal vælges, inklusive briter, mens Brexit vil sænke dette til 705 og blandt andet give Danmark et ekstra medlem. Dette vil formentligt være acceptabelt for EU-lederne.

FLERE STRIDIGHEDER I PARTIERNE

Theresa May og Jeremy Corbyn vil begge få interne problemer i deres partier med en sådan aftale, og den vil formentligt på langt sigt føre til en opsplitning af det konservative parti. De to vil dog med stor sandsynlighed kunne få opbakning i det britiske parlament. Dernæst vil Theresa May kunne vende sig mod sit eget parti og gøre det klart, at alternativet til denne blødere Brexit vil være en lang Brexit-udskydelse, og en formodet anden folkeafstemning og potentiel Brexit-aflysning. Kombineret med Jeremy Corbyns til dato relativt høje grad af kontrol over sine egne parlamentsmedlemmer, vil et tværpolitisk flertal derfor nok være opnåeligt i de kommende uger, såfremt May og Corbyn kan blive enige.

Under alle omstændigheder har Brexit-processen været en politisk katastrofe for Storbritannien. Men det ser dog nu ud til, at det værste udfald (no deal) udgås, og en blødere version med fortsat tæt tilknytning til EU bliver det endelige resultat.