LEGO fremlagde i denne uge summariske regnskabstal, som viste tilbagegang i første halvår. CEO Niels B. Christiansen forklarer tilbagegangen med investeringer i fremtiden. Men meget tyder på, at det kun er en lille del af historien bag det voldsomme fald i koncernens lønsomhed. Ledelsen er tavs og vil ikke uddybe.
LEGOs meget summariske regnskabstal for første halvår indikerer umiddelbart et hårdt pres på koncernens lønsomhed. Umiddelbart viser tallene, at lønsomheden (målt som overskudsgraden) er styrtdykket fra 29,3 procent i første halvår 2018 til 23,7 procent i det seneste halvår. Altså et voldsomt fald i lønsomheden på hele 19 procent.
LEGO’s CEO Niels B. Christiansen oplyser dog i den udsendte pressemeddelelse, at tilbagegangen i høj grad skyldes investering i fremtiden. Økonomisk Ugebrev har gravet i regnskabstallene, der ikke viser noget som helst om, hvor meget af tilbagegangen i driftsoverskuddet, som er dykket fra 4,2 mia. kr. sidste år til 3,5 mia. kr. i år, der kan henføres til henholdsvis ”investeringer i fremtiden” og til et faktisk fald i koncernens lønsomhed.
INGEN UDDYBNING
Økonomisk Ugebrev har spurgt LEGO direkte om, hvor meget der er udgiftsført til forskning og udvikling direkte i resultatopgørelsen i halvåret, da det vil gøre det muligt at skønne den underliggende reelle indtjeningsudvikling. Altså om hvordan det går LEGO, når man ser bort fra ”investeringer i fremtiden.”
LEGOs pressefolk har til Økonomisk Ugebrev oplyst, at ledelsen ikke ønsker at uddybe regnskabstallene eller at forklare mere detaljeret om baggrunden for udviklingen. Dog har Økonomisk Ugebrev fået oplyst, at udgifterne til forskning og udvikling i halvåret er øget med 30 procent.
Da LEGO ifølge årsregnskabet for 2018 udgiftsførte 822 mio. kr. i forskning og udvikling (R&D) sidste år (årsregnskabet note 8), antages det skønsmæssigt, at R&D var ca. 410 mio. kr. for halvåret, og med en øgning på 30 procent svarer det til, at der i første halvår 2019 var udgiftsført ekstra R&D-omkostninger i forhold første halvår 2018 på 120 mio. kr. LEGOs pressefolk oplyser, at man ikke ”kan genkende” disse oplysninger, men vil ikke uddybe dette nærmere.
Er der det seneste halve år udgiftsført ekstra 120 mio. kr. i fremtiden betyder det, at driftsoverskuddet, uden denne ekstraomkostning, ville være landet på 3,62 mia. kr., mod 4,18 mia. kr. i første halvår sidste år. Korrektionen viser, at overskudsgraden ikke falder helt så meget efter fraregning af ”investeringer i fremtiden.” Så falder overskudsgraden nemlig ”kun” til 24,5 procent – mod 29,3 procent for et år siden. Eller med 16,4 procent. Altså stadig noget af et skred i den underliggende lønsomhed.
Der er altså fortsat tale om et historisk fald i lønsomheden i forhold til de seneste mange års succesregnskaber. Ledelsen erkender da også, at markedsvilkårene er vanskelige. Niels B. Christiansen siger i den udsendte kommentar til tallene: ”Vi er tilfredse med resultatet i betragtning af de forandringer, der fortsat påvirker den globale legetøjsindustri. På trods af svære betingelser fortsætter vi med at øge vores salg og markedsandel på vores største markeder.”
Økonomisk Ugebrev har sendt en stribe spørgsmål til LEGO. Blandt andet har vi spurgt om, hvorfor det oplyste cash flow fra driften er faldet en hel mia. kroner – fra 4,148 mia. kr. i første halvår 2018 til 3,143 mia. kr. i dette års første halvår.
ÆNDRINGER I ARBEJDSKAPITALEN
Økonomisk Ugebrev har forelagt LEGOs summariske regnskabstal for en statsautoriseret revisor, der påpeger, at ændringer i arbejdskapitalen kan have ændret cash flow. Ændringer i arbejdskapitalen kan dog aflæses i balancen, og her fremgår det, at den eneste store ændring i balancen er en reduktion i omsætningsaktiver med knap én mia. kroner. Revisor påpeger, at det alt andet lige skulle betyde, at cash flow fra driften skulle stige med en mia. kroner. Men den er altså faldet med 1 mia. kr. Korrigeret for reduktionen i omsætningsaktiverne er cash flow altså dykket med 2 mia. kr.
I den officielle pressemeddelelse pakkes tilbagegangen i driftsoverskuddet ind i, at der især var tale om en effekt af øgede investeringer i fremtiden. Men det er altså langt fra den fulde forklaring. Niels B. Christiansen udtaler kategorisk i pressemeddelelsen, at tilbagegangen ”skyldes beslutningen om at øge investeringer, som skal skabe vækst på længere sigt.” Og det er også den historie, de store erhvervsmedier har videreformidlet.
MWL
