Handelsbanken er de store virksomheders næstevalg

Står Handelsbanken til at kapre store, danske virksomhedskunder i Danmark, efter både Danske Bank og Nordea er røget ud i et omdømmemæssigt uvejr på grund af hvidvasksager og Panama Papers? Interview med Handelsbanken danske adm. direktør Lars Moesgaard.

Over for økonomisk Ugebrev siger flere store virksomheder, at Handelsbanken er det mest oplagte valg, hvis man ønsker at skifte hovedbank i Danmark. De andre danske banker har ikke tyngde, kompetencer og ressourcer til at løfte store danske virksomheders bankforretninger.

Økonomisk Ugebrev har spurgt Handelsbankens danske adm. direktør Lars Moesgaard, hvordan han ser på de markedsmæssige muligheder i kølvandet på den seneste tumult.

LM: ”Vi forsøger hele tiden at spille på vores komparative fordele. Vi har et set up, hvor vi kan skabe ekstra værdi for de mellemstore og store erhvervsvirksomheder. Vi har jo nogle ting at tilbyde, som de andre ikke har. Af de nordiske storbanker har vi det mest internationale foodprint, hvor vores definerede hjemmemarkeder omfatter de fire nordiske lande, UK og Holland. Samlet er vi til stede i mere end 20 lande, herunder Kina, Singapore og store dele af Asien.”

ØU: Hvor stor en fordel er jeres internationale tilstedeværelse?

”Vores oplevelse er, at hvis vi skal tilføre værdi for vores kunder, skal vi være på plads lokalt også. Vi har været næsten 40 år i Kina og har opbygget en betydelig kompetence. Vi synes godt, at vi kan dokumentere, at vi her har en konkurrencefordel i forhold til de andre danske banker.”

I har på det danske marked profileret jer meget som en regionalbank med fokus på SMV, baseret på de over 50 filialer. Hvor kommer fokus på de store virksomheder ind i billedet?

”Det er rigtigt, at vores lokale filialer har en stærk lokal forankring rettet mod de lokale virksomheder. Vi ser den ekstra værdiskabelse ligge i, at vi kan kombinere det med storbankens kompetencer og det internationale netværk. Så vi har bestemt fokus på SMV. Men vi har også en large corporate-enhed her i København, som har fokus på de største erhvervsvirksomheder. Her bliver etableret kundeteams for de enkelte store og mere komplekse kunder. Her handler det jo om meget mere end at kunne sætte en skarp pris på en kassekredit. Kundeansvar ligger i København, men vi kan teame op med specialister fra f.eks. Stockholm, Singapore eller New York.”

Har I kunder blandt de største danske top 50 virksomheder?

”Absolut. Hvis C25-selskaberne var benchmark, kan vi også sige, at vi der har rigtig mange kunder. Og det udvikler vi også løbende på. Vores stærke internationale fokus, med en meget stabil tilstedeværelse i udlandet, giver en særlig styrkeposition. Der tror jeg, at vi har en komparativ fordel. For de allerstørste danske virksomheder har jo samarbejde med en håndfuld banker eller mere.”

Med den aktuelle tumult blandt de store danske banker, ser du så bedre muligheder end normalt for at tage markedsandele?

”Vi har ingen målsætninger om volumen og markedsandele. Vi har fokus på at udvikle banken på lønsomhed. Så der skal være en fornuftig forrentning af egenkapitalen. Men vi har da en ambition om, at vi skal fylde mere på det danske bankmarked.”

Hvordan ser du muligheden for at lave en bedre forretning med flere kunder på det danske marked?

”Nu udtaler vi os ikke om, hvad vores konkurrenter gør og ikke gør. Men generelt kan jeg godt sige, at hele CSR-agendaen betyder mere og mere, også for store erhvervsvirksomheder. Det er en udvikling, som hele tiden forstærkes. Og bankkunderne ser da også i stigende grad, når de vælger bank på, om banken har en forsvarlig CSR-profil.”

Ifølge jeres seneste halvårsregnskab virker jeres danske forretning ikke som den store vækstmaskine. Udlånet er steget 3 procent det seneste år, og nettoresultatet før nedskrivninger er i Q2 dykket 14 procent i forhold til samme kvartal sidste år?

”Som nævnt har vi en relativ forsigtig risikopolitik, og derfor er vi heller ikke blandt dem, der træder mest på speederen. Vi ser et konjunkturbillede, hvor tingene er begyndt at køre lidt hurtigere, og det sker ofte i afslutningen af en fremgangsperiode. I halvårstallene kan man ikke se de committede udlånsfaciliteter til store erhvervsvirksomheder, og der har vi de seneste tre-fire år set en markant tilvækst. Virksomhederne har ikke et stort investeringsbehov, og derfor er der ikke trukket så meget i forhold til den samlede ramme.”