Stifterne af Happy Helper er lykkedes med at starte virksomheden stort set uden at skyde penge ind selv, men flere af dem har allerede solgt aktier med gevinst og udbetalt høje lønninger til sig selv trods betydelige driftsunderskud. Starten er finansieret af en enkelt ankerinvestor, samt Vækstfonden og banklån. Samtidig har regnskabsteknik sminket driftsresultatet pænere end ellers, og nu skal der så gives lønforhøjelser og optioner med uoplyste tegningskurser. CEO Dennis Forchhammer afviser, at der skulle være tale om unormalt høje lønninger.
Iværksætterne bag Happy Helper har allerede før børsnoteringen hentet solide gevinster ud af deres Uber-baserede rengøringstjeneste. Det er sket dels ved at sælge private aktier til en stribe investorer. Og dels har de hævet høje lønninger. Pengene fra det første kontante kapitalindskud på 2,8 mio. kr. fra en ankerinvestor blev hurtigt sendt direkte tilbage til ejerne og ansatte ved at afregne løn for udvikling af selskabets internetplatform. Udviklingsarbejdet ville i andre iværksættervirksomheder være den værdiskabelse, som iværksætterne kom med. Og havde selskabets ejere og ledelse ikke valgt et regnskabsteknisk fif til at aktivere udviklingsomkostninger på 2,5 mio. kr. i sidste regnskabsår, var regnskabets personaleomkostninger landet på 4,6 mio. kr. i forhold til den formelle regnskabspost på 2,1 mio. kr. for otte ansatte.
I prospektet (side 48) forklares om udviklingsomkostningerne, at ”dette betyder, at de indregnede personaleomkostninger i resultatopgørelsen for samme periode er reduceret med tilsvarende beløb.” Det fremgår således klart af prospektet, at udviklingsomkostningerne er udbetalt som løn til personalet, som sidste år fortrinsvis bestod af ejerkredsen. CEO Dennis Forchhammer oplyser, at pengene også et betalt til et IT-udviklingsfirma for at udvikle platformen. Men i prospektet oplyses It-udvikleren, Mathias Ovdal også at være ansat i selskabet CTO.
Under alle omstændigheder har lønnens størrelse været rigtig god for en håndfuld håbefulde iværksættere, der allerede efter andet driftsår har et kæmpe privatøkonomisk plus på kontoen. Og det er endda baseret på en forretningsmodel, som findes næsten magen til hos langt større og stærkere ekspansive internationale aktører i både Europa og USA, og hvor forretningerne er i et langt mere fremskredent udviklingsstadie. Realiteten er nemlig også, at iværksætterne over det seneste år har solgt ud af deres private aktier til eksterne investorer til ganske pæne værdiansættelser.
Eneste større kapitalindskud fra de fire iværksættere – ud over startkapitalen på 50.000 kr. – er de 2,8 mio. kr., som samme år blev hævet igen som løn for selskabets udviklingsomkostninger. Uden aktivering af sidste regnskabsårs udviklingsomkostninger var årets driftsresultat endt på minus 6,2 mio. kr. i forhold til resultatopgørelsens minus 3,7 mio. kr. Og den korrigerede egenkapital havde været minus 2,8 mio. kr. i forhold til regnskabets minus 0,3 mio. kr. Sidste regnskabsår var der et træk af likviditet, dels til selskabets drift, og dels dækning af løn til udviklingsomkostninger, på samlet fem mio. kr. Hele beløbet blev dækket med banklån og lån i Vækstfonden.
MASSIV LÅNOPTAGELSE
Den massive lånoptagelse i selskabet er bemærkelsesværdig, fordi der har været interesserede investorer, som gerne ville købe aktier i selskabet. I prospektet oplyses det, at iværksætterne har solgt private aktier over flere omgange, men altså som nævnt ikke nævneværdige nye aktier, der kunne have styrket selskabets kapitalgrundlag.
Ifølge prospektet har tre af de fire stiftere solgt i alt 450.000 eksisterende aktier á ni kroner stykket hen over december 2017, januar og februar 2018. Samlet provenu over fire mio. kr. Stifterne har samtidig i december 2017 indskudt hver symbolske ca. 300.000 kr. ud af dette beløb.
Tilsyneladende er praksis med at trække løn til udviklingsomkostninger fortsat i det nye regnskabsår. I prospektet oplyses, at der er aktiveret yderligere halvanden million kroner i perioden fra 1. september 2017 til 28. februar 2018, hvorved halvårets formelle driftsunderskud nedbringes fra 5,4 mio. kr. til 3,8 mio. kr. Ifølge prospektet forventer ledelsen i det igangværende regnskabsår et underskud på 7-9 mio. kr. Og her skal lægges emissionsomkostninger på 5,5 mio. kr. oven i.
Ifølge prospektet planlægges lønforhøjelserne efter emissionen, selvom selskabet er meget langt fra økonomisk balance. ”Direktør Dennis Forchhammer vil modtage en lønforhøjelse fra årligt 360.000 kr. til årligt 600.000 kr. CMO Jesper Brok-Jørgensen vil modtage en lønforhøjelse fra årligt 360.000 kr. til årligt 540.000 kr.,” hedder det. Det oplyses videre, at der kan udstedes optioner til ledelsen til en ikke nærmere oplyst tegningskurs, som bestyrelsen fastsætter.
Til Økonomisk Ugebrev siger CEO Dennis Forchhammer, at han synes billedet af, at de er ude på at tømme selskaber, er misvisende, og at de udbetalte lønninger ikke har været unormale for en iværksættervirksomhed. “Vores først investor Nordgruppen investerede ved at give adgang til bogholderi, grafik og lokaler. Derefter arbejdede ledelsen gratis i et år, indtil at vi hentede investering fra en angel investor på 2.8 millioner kroner. Derefter fik undertegnede og Jesper Brok-Jørgensen lønninger på 30.000 kroner. Penge som gik til husleje, bleer og at få hverdagen til at hænge sammen,” siger han.
