Har Danske Bank fedtet Huscompagni-aktier af på kunderne?

Danske Bank meddelte forleden, at den nu ejer 7,85 pct. af aktiekapitalen i nynoterede HusCompagniet, hvor banken har været emissionsbank og tillige såkaldt stabiliseringsagent. Banken har de seneste uger købt aktier i selskabet for ca. 115 mio. kr. for at holde hånden under kursen. Problemet er bare, at samme aktie også er læsset ned i kundernes depoter. Børsretsekspert er bekymret for, om bankens ansvarlige for opkøbene, er reelt uafhængige.

Børsnoteringen af HusCompagniet har fra første dag været en problemhistorie, hvor noteringskursen antageligt har været for høj. Investorerne, der havde købt aktier, har stået på nakken af hinanden for hurtigt at sælge ud igen. Og det har især være de store udenlandske finanshuse, som Goldman Sachs, JP Morgan, Barclays og UBS, som hurtigt har fortrudt deres indkøb, måske fordi kursen ikke fra starten sprang i vejret.

For den ledende emissionsbank, Danske Bank, har det voldt store problemer. For det første har det imagemæssigt været en katastrofe, at banken har skudt så meget ved siden af i sin vurdering af markedet. Og for det andet har aftalen med HusCompagniet om, at banken skulle være såkaldt stabiliseringsagent, også udviklet sig til en udfordring:

Rammen snart udtømt
Rammen på 1,4 mio. aktier, som Danske Bank har fået tildelt til at købe op for, og som der er taget højde i selve emissionen som en slags shortposition, er ved at være udtømt. Og hvad så derefter? Én mulighed er at putte aktier ned i kundernes depoter.

Hele konstruktionen med at stabilisere en aktie tæt på noteringskursen i op til en måned efter noteringen er en markedsmæssig unode, da aktiekursen holdes kunstigt oppe, og i virkeligheden bliver manipuleret.

Danske Banks stabilisering af aktien har indtil videre betydet, at banken har opkøbt 1.026.545 aktier som stabiliseringsagent, svarende til en børsværdi på ca. 120 mio. kr. ud af en samlet ramme på 165 mio. kr. Stabiliseringsperioden udløber efter 30 dage, altså den 17. december, hvorefter aktien skal stå på egne ben. Har Danske Bank ammunition nok til den sidste uge? Eller skal banken selv have penge op af lommen?

Ifølge fondsbørsens handelsstatistik har Danske Bank siden noteringen nettokøbt aktier i HusCompagniet for 157 mio. kr., hvoraf en del ikke har været under stabiliseringsprogrammer, men til bankens kunder, hvor banken er indsat som forvalter, bl.a. i Danica, investeringsforeningen Danske Invest og pensionspuljer.

Det blev bekræftet forleden, hvor banken udsendte en børsmeddelelse om, at banken indirekte ejer 1,57 mio. aktier i HusCompagniet, svarende til 7,85 pct. af aktiekapitalen, eller en børsværdi på 180 mio. kr. Fratrækkes de ca. 2 pct., banken ejede i forvejen, svarer det til ca. 150 mio. kr., som er røget i kundernes depoter.

Spørgsmålet er nu, hvorfor Danske Banks kunder er blevet meget store aktionærer i HusCompagniet, samtidig med at banken har holdt hånden kunstigt under aktien. Man kan frygte, at aktierne i realiteten er købt for dyrt.

Er aktierne indkøbt til Danske Banks kunder, fordi banken brændte inde med for dyrt købte aktier? Eller har bankens investeringsfolk vurderet, at det var en rigtig god forretning for kunderne at købe aktier i HusCompagniet lige nu?

Flere problemstillinger
Økonomisk Ugebrev har spurgt børsretseksperten professor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet om, hvordan han generelt ser på denne problemstilling:

”Strengt juridisk er der ikke noget galt i denne fremgangsmåde. Men der er flere problemstillinger i det: For det første er det jo noget mærkeligt noget med at stabilisere en aktie efter en emission. Normalt er det jo strafbart at manipulere kursen. Men altså ikke efter en børsnotering, når blot man oplyser markedet om det. Det er udtrykkeligt tilladt. Men det ændrer ikke på, at det involverer en vis risiko.”

”For det andet kommer vi ind i en problemstilling om, i hvor høj grad de enkelte selskaber i en finansiel koncern er reelt uafhængige og kan træffe deres egne beslutninger. Loven forudsætter helt uafhængige selskaber, eksempelvis et pensionsselskab i samme koncern og banken, som står for stabiliseringen. Bekymringen er selvfølgelig, om de enkelte selskaber er reelt uafhængige. Altså. kan de i andre dele af bankkoncernen sige nej tak til aktierne, fordi de ikke synes, at det er et godt køb nu? Eller har andre i banken sagt til dem, at de skal købe dem til kunderne? Forskellige afdelinger i selve bankselskabet har ikke samme lovkrav om vandtætte skotter,” siger Jesper Lau Hansen, der påpeger, at han ikke udtaler sig om den konkrete sag.

MWL