Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Havde 8 mio. dollars i klemme: “Det har vi lært af SVB-kollaps”

Peder Bjerge

tirsdag 28. marts 2023 kl. 11:15

Havde 8 mio. dollars i klemme: “Det har vi lært af SVB-kollaps”

Den danske it-virksomhed Leapwork havde 8 mio. dollars stående i Silicon Valley Bank. Hen over en weekend måtte CEO Christian Brink Frederiksen vente spændt på, om en del af selskabets økonomiske grundlag var tabt. Her er historien om, hvordan Leapwork håndterede den højspændte situation, og hvad topchefen lærte af den. Fortalt til fagredaktør Peder Bjerge.

”Torsdag den 9. marts var der køer uden for alle Silicon Valley Banks (SVB) filialer, både i San Francisco og Boston, hvor jeg bor,” fortæller Christian Brink Frederiksen, CEO i den danske startup Leapwork, der på nært hold oplevede SVB’s kollaps i begyndelsen af måneden. 

I den uge havde Leapwork selv godt 8 mio. dollars stående på konti i banken. Også de valgte at trække deres penge ud af SVB, men måtte vente weekenden over, før de kunne være sikre på, at de ikke havde mistet deres indlån.

Venturefonde og startups, der havde penge stående i SVB, stod i uge 10 over for dilemmaet: Hvis de skyndte sig at hive deres penge ud af banken, øgede de risikoen for, at den gik ned. De indlånere, der ikke hævede deres penge, risikerede så også at stå tilbage som taberne, hvis andre kunder ikke holdt sig tilbage fra at hive deres penge ud af banken.

Usikkerhed om lønkørsel

”For venturevirksomheder er det svært at rejse penge for tiden, så mange bankkunder gik i panik. Og så gik det enormt stærkt, og banken var færdig,” siger Christian Brink Frederiksen. 

Han stiftede i 2015 Leapwork sammen med Claus Topholt. Virksomheden har i dag hovedkontor i København og kontorer i ni andre lande. Leapwork arbejder sammen med flere forskellige banker i de ti lande, hvor virksomheden er til stede. En lønkørsel skulle køres mandag den 13. marts. ”Onsdag aften den 8. marts amerikansk tid får vi at vide, at SVB har været eksponeret i markedet, men at det ikke er noget problem. Så vi venter lidt for at se, hvad der vil ske: Hvis der skulle komme et run på banken, måtte vi reagere hurtigt.”

Først da USA vågner på vestkysten torsdag morgen, tager udviklingen fart. ”På et tidspunkt melder Peter Thiel (investor og iværksætter bag bl.a. PayPal, red.) ud, at alle hans virksomheder har trukket deres penge ud af banken. Fra det tidspunkt går det fuldstændigt amok. Alle vil ud af banken.”

Torsdag aften går Christian Brink Frederiksen og resten af ledelsen i gang med at finde ud af, hvordan lønninger og andre udgifter skal betales. ”Da vi vågner fredag morgen (den 10. marts, red.) i Boston, kan jeg se, at banken stadig er åben. Vi har stadig adgang til vores konti. Vi kan flytte penge, men når du gennemfører betalinger, kører de på bestemte tidspunkter. Og det var usikkert, om vi havde nået det, så de betalinger rent faktisk blev gennemført.”

”Om fredagen fandt vi ud af, at der var blevet hevet 42 mia. dollars ud på én dag. I løbet af weekenden kunne vi se, at vores penge havde forladt vores konti, men om de lå hos SWIFT eller i en bankforbindelse, vidste vi ikke. I det limbo var vi nødt til at finde ud af, om vi skulle køre lønudbetalingerne i USA og England gennem andre banker.”

Forløsningen kom søndag, hvor det bliver meldt ud, at det offentlige vil garantere beløb ud over indskydergarantien på en kvart mio. dollars. Både den engelske og den amerikanske regering melder ud, at alle indskud er sikre. Efter den nervepirrende weekend kunne han dog ikke helt slippe bekymringerne. Belært af finanskrisen i 2008 var det store spørgsmål: Var der tale om et systemisk problem?

En lille smule panik

”Når man som os har penge i forskellige banker, begynder man at overveje, hvor sikreste sted at have sine penge er, hvis bankerne begynder at falde som dominobrikker. Man går en lille smule i panik, fordi som virksomhed skal vi være sikre på at kunne betale vores folk og leverandører. Kunderne skal også have et sted, hvor de kan betale til os. Så allerede i løbet af torsdagen meldte vi ud til vores kunder, at de ikke skulle betale til vores konti i SVB. Det var det beredskab, vi var nødt til at sætte op.”

”Selvfølgelig kan du sætte dine penge ind i en sikker bank. Men det store spørgsmål er, hvad er så en sikker bank? Hvis du ser på SVB for bare et par kvartaler siden, var det en af de sikreste banker at bruge.” 

”Før i tiden da folk fysisk måtte ned for at hente deres penge ved kassen, tog det måske lidt længere tid, men i dag, hvor det foregår online, går det meget stærkt. Det er skræmmende at se, hvor hurtigt man skal reagere,” slutter Christian Brink Frederiksen.

Peder Bjerge

foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Business Analyst
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank