Her er de 100 mest succesrige danske selskaber i 2017

Økonomisk Ugebrev bringer her den første af en stribe unikke regnskabsanalyser af tendenser i dansk erhvervsliv: Se oversigten over de 100 selskaber med mere end 50 ansatte, som sidste år præsterede den stærkeste lønsomme vækst. Vi tegner en profil af de mest succesrige blandt 5413 selskaber, og søger at identificere fællestræk.

Oversigten over regnskabsdata og nøgletal for de 100 mellemstore og store vækstselskaber, som bringes i slutningen af dette tema, er på mange måder en unik tegning af de virksomhedstyper, som i disse år skaber fremgang i erhvervslivet og flere arbejdspladser – og dermed mere samfundsmæssig velfærd for danskerne.

Vækstselskaberne findes ikke blandt de allerstørste internationale erhvervsvirksomheder, hvor det er velkendt, at de vokser mest i udlandet, hvor de også skaber flest nye arbejdspladser. Hovedparten af de mellemstore vækstselskaber har et bruttoresultat på mellem 50 og 200 mio. kr. Men der er også en stribe selskaber i den helt tunge liga med en milliard i bruttoresultat. Som eksempler herpå kan nævnes Sitecore, GN datterselskabet GM Hearing, Ørsted datterselskabet Ørsted Wind Power, Equinor Refining Denmark (Statoils raffinaderi i Kalundborg, som har været begunstiget af stigende priser på olieprodukter) og Interdan Biler, der sælger biler og bilreservedele internationalt. I årsrapporten oplyser ledelsen, at væksten, ud over et godt bilsalg, også skyldes en vellykket integration af Citroën brandet i koncernen.

Blandt de 100 selskaber er der også en lille mellemgruppe af selskaber med bruttoresultater omkring en halv milliard kroner. Eksempler herfra er selskaber som Unifeeder, som er et logistikfirma, der leverer transportløsninger for erhvervskunder, European Energy, der meget succesfuldt bygger, ejer og sælger sol- og vindmølleprojekter hjemme og internationalt, Milestone Systems, som nok er det nærmeste man kommer en dansk global softwaresucces, godt nok 100 procent ejet af Canon.

Andre eksempler fra mellemgruppen er Kamstrup, som udvikler og sælger intelligente måleapparater til vand og varme, Univeral Robots (ejet af amerikanske Teradyne), Global Wind Service (norsk ejet af Fred. Olssen), Systematic (USA-ejet med fokus på software til healthcare og militærindustri) og Chr Concrete (irsk-ejet og som fremstiller og sælger betonbyggeelementer).

Grundlæggende tegner der sig et klart billede af, at mest højteknologisk danske succesvirksomheder enten har været udenlandsk ejet længe, eller også er de blevet solgt til udlandet, fordi de rummer et ekstraordinært udviklingspotentiale, ofte fordi hovedfokus er inden for nogle af fremtidens teknologiske megatrends.

Resten af de 120 succesfulde vækstselskaber tilhører fortsat gruppen af mindre mellemstore selskaber, som de kommende år kommer til at stå overfor nogle valg i forhold til den fortsatte udviklingsstrategi: Salg til en større udenlandsk aktør, en børsnotering eller salg til en venture eller kapitalfond.

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrevs analyse tager udgangspunkt i aktieselskaber, anpartsselskaber og IVS’ere med mere end 50 ansatte. Ud af den samlede population på 119.800 danske selskaber, lever 5413 selskaber op til kravet om antal ansatte. Det er altså udgangspunktet for vores analyse.

Vi har herefter lagt krav til størrelse, driftsresultat og lønsomhed ind i analysen, for at fjerne små eller ulønsomme selskaber fra analysen. Som første trin i analysen har vi stillet krav om et bruttoresultat på mindst 50 mio. kr. Herefter er der 2121 selskaber tilbage i analyseuniverset.

Som andet trin i analysen har vi stillet krav om et driftsresultat på mindst ti mio. kr. Herefter er der 1361 selskaber tilbage i analyseuniverset.

Som tredje trin har vi stillet krav om en afkastningsgrad (altså forrentning af den investerede kapital) på mindst ti procent. Herefter er der 788 selskaber tilbage. Og som sidste trin har vi stillet krav om vækst i bruttoresultatet fra 2016 til 2017 på mindst 25 procent. Herefter er der 157 selskaber tilbage.

De 157 selskaber har vi så vidt muligt renset for særlige begivenheder bag fremgangen i bruttoresultat, eksempelvis fusioner, opkøb eller andre former for omstruktureringer.

Hensigten har altså været alene at identificere de selskaber, som er vokset ved egen kraft, altså organisk vækst. Det har givet de 120 resterende selskaber.