Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Hovedparten af den officielle BNP-vækst bidrager begrænset til samfundsvelfærd: Her er de reelle velfærdsskabere i det danske samfund

Morten W. Langer

onsdag 20. marts 2024 kl. 8:25

Her er de reelle velfærdsskabere i det danske samfund

Artiklen blev bragt i ØU Finans søndag den 17. marts 2024.  I Nationalbankens prognose for dansk økonomi, offentliggjort den 20. marts, sættes der fokus på, hvor meget af den officielle BNP-vækst der kommer fra dansk hjemmeproduktion, og hvor meget BNP-vækst der hentes fra danske selskabers produktion i udlandet- og som altså ikke leverer samme reelle samfundsgevinster som hjemlig produktion, der skaber danske arbejdspladser. ØU Finans går tættere på Nationalbankens nye data i den kommende udgave.

 

Medieverdenen opfatter udviklingen i Danmarks BNP-vækst som retningsgivende for samfundets velfærdsskabelse. Men hverken BNP-tallene eller Danmarks Statistiks data for udviklingen i industriens produktion og omsætning siger noget om, hvor store merværdier, der skabes inden for landets grænser, skriver chefredaktør Morten W. Langer, der i denne analyse udpeger de største hjemlige velfærdsskabere.

Sidste år øgede Novo Nordisk salget med samlet set 55 mia. kr., eller 31 pct., og selvom hovedparten af produktionen og salget lå uden for landets grænser, var det med til at sikre dansk økonomi positiv BNP-vækst.

Flere gange i løbet af 2023 lød avisoverskrifterne, at uden Novo Nordisk havde den danske BNP-vækst været negativ. Det endte dog med at være nuanceret.

Men realiteten er, at Novo Nordisks direkte værdiskabelse for det danske samfund især påvirkes ved skabelse af nye arbejdspladser i Danmark, mens påvirkningen af den officielle BNP-vækst også omfatter Novo Nordisk værdiskabelse via udenlandske selskaber, som kun i begrænset omfang lander i danske lommer.

Mest Novo-vækst i Danmark

Om arbejdspladserne ligger i Danmark eller i udlandet er vigtigt, fordi danske arbejdspladser udløser danske skatteindtægter og øger husholdningernes forbrug. Det gør udenlandske arbejdspladser ikke.

Sidste år øgede medicinalkoncernen antallet af danske arbejdspladser med 5776, mens koncernen som helhed øgede med 9134 arbejdspladser, altså med ekstra 3358 uden for landets grænser.

Næsten to tredjedele af jobvæksten blev langt i Danmark, hvilket i sig selv er imponerende, da Danmark ikke lige frem er et lavtlønsland. Af koncernens 64.319 ansatte ved årsskiftet findes de 28.692 i Danmark, altså knap halvdelen.

Eksemplet illustrerer, at den officielle BNP-vækst i høj grad påvirkes af fremgang i danske selskabers produktion og salg i udlandet. Også selvom det ikke umiddelbart påvirker dansk økonomi og den enkelte dansker.

Selskabernes fremgang i udlandet vil ofte øge overskuddene, men selskabsskat betales også lokalt. Og hvis der er mange udenlandske aktionærer i selskabet, sendes dele af overskuddet tilbage til udlandet. Eksempelvis ejer udenlandske investorer 60 pct. af aktierne i Novo Nordisk.

Derfor ser vi i denne analyse på, hvilke sektorer der sidste år var de største jobskabere inden for landets grænser. Først og fremmest er det bemærkelsesværdigt, at Novo Nordisk har drevet hele jobfremgangen i sektoren industri i 2023:

Ifølge Danmarks Statistiks tal blev beskæftigelsen i ”industri” øget med 4935 lønmodtagere. Det skal sammenholdes med fremgangen i Novo Nordisks danske jobvækst på 5776. Med andre ord havde der, uden Novo Nordisk, været tilbagegang i beskæftigelsen i dansk industri sidste år.

Som sektor var sidste års største jobskaber ”vidensservice”, som omfatter rådgivere og konsulenter, herunder advokater, revisorer, arkitekter, ledelsesrådgivere og marketing, hvor fremgangen var på 5266.

Mange nye stillinger i det offentlige

Tredjestørste hjemlige jobskaber-sektor var transport med 4095 flere arbejdspladser. Derefter kommer sektoren hoteller og restauranter med 3673 nye arbejdspladser. Inden for finansiering og forsikring er skabt ekstra 2890 jobs.

Ud af de 31.068 ekstra arbejdspladser kom 14.107 fra offentlige eller halvoffentlige virksomheder: Offentlig administration, forsvar og politi: +3994. Kultur og fritid +2524. Social- og sundhedsvæsen +4301. Vandforsyning, renovation og energiforsyning 5818.

Med andre ord er knap halvdelen af jobskabelsen på godt 31.000 nye arbejdspladser sidste år dannet inden for hel- eller halvoffentlige sektorer. Sammen med Novo Nordisk udgør jobskabelsen ca. to tredjedele af samtlige nye arbejdspladser, altså lønmodtagerstillinger. Sektorer, der sidste år tabte lønmodtagerjobs, var bl.a. handel og bygge & anlæg.

En stor andel af de store erhvervsvirksomheders overskud skabes uden for landets grænser, og det betyder også, at de ofte ikke betaler så meget i selskabsskat i Danmark. Novo Holdings, der ejer en tredjedel af Novo Nordisk, betalte i 2022 en samlet selskabsskat på 8,7 mia. kr., og Novo Nordisks samlede selskabsskat det år var knap 14 mia. kr.

Hertil kommer, at mange af de store børsnoterede selskaber hovedsageligt er ejet af institutionelle investorer i udlandet. Ifølge Nationalbanken ejer udenlandske investorer over halvdelen af mange store børsselskaber.

Morten W. Langer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank