Finanstilsynets halvårlige risikovurdering kan læses her
Risikoscenarier
Med afsæt i det nuværende makrofinansielle risikobillede har Finanstilsynet opstillet nedenstående risikoscenarier, der går på tværs af tilsynsområder: Høj inflation og højere renter udløser hård recession
I scenariet forbliver inflationen høj, hvilket presser centralbankerne til at stramme pengepolitikken yderligere. Den akkumulerede effekt af tidligere og nye pengepolitiske stramninger bliver meget kraftig og indebærer stærkt stigende markedsrenter. Det høje renteniveau udløser fald i ejendomspriserne og aktiekurserne. Virksomhederne reducerer investeringerne som følge af de stigende finansieringsomkostninger og svækkede balancer. Husholdningerne skærer kraftigt ned på forbruget, da de rammes af stigende finansieringsomkostninger, reducerede friværdier og en udhuling af de disponible indkomster. Den kombinerede effekt er et realøkonomisk tilbageslag af samme størrelsesorden som efter finanskrisen. I modsætning til forløbet efter finanskrisen vedbliver renterne at være høje.
Konsekvenser: • faldende BNP • stigende arbejdsløshed • stigende renter • faldende aktiekurser • faldende ejendomspriser • vedvarende høj inflation
Stigning i risikopræmier og renter Aktiekurserne er steget i 2023, og renterne er fortsat på et markant højere niveau end tidligere. Flere faktorer kan forårsage abrupte ændringer i investorernes risikoopfattelse, herunder recession, nye pengepolitiske stramninger, nye geopolitiske spændinger mv. Seneste eksempel er uroen på de finansielle markeder i foråret 2023 som følge af problemer i specifikke banker i USA og Europa, der helt eller delvist blev udløst af stigende renter. Pengepolitiske stramninger i euroområdet kombineret med høj statsgæld kan også medføre fornyet uro om holdbarheden af den offentlige gæld.
Konsekvenser: • stigende renter • faldende aktiekurser • faldende ejendomspriser 5/9 • stigende kreditspænd – og statsspænd i tilfælde af uro om euroen • pres (styrkelse) på kronekursen og øget risikoafdækning i tilfælde af euro-uro
Geopolitisk krise Det nuværende verdensbillede er præget af flere geopolitiske konflikter, herunder krigen i Ukraine, konflikten mellem Kina og Taiwan, det forværrede diplomatiske forhold mellem USA og Kina og krigen mellem Israel og Hamas, der risikerer at brede sig til hele Mellemøsten. Scenariet indeholder en eskalering af nuværende geopolitiske konflikter eller udbruddet af en ny konflikt som f.eks. den seneste udvikling i Mellemøsten. Det vil medføre store og forskelligartede konsekvenser for de finansielle virksomheder og samfundet som helhed. Risici ved geopoliske konflikter stiller større krav til de finansielle virksomheders beredskaber og krisehåndtering. Konsekvenser i dette scenarie omfatter cyberangreb, øget usikkerhed og svækket international økonomi som følge af deglobalisering.
Konsekvenser: • kraftig stigning i cyberaktivisme • omfattende statsstøttede hackerangreb • stor usikkerhed om den fremtidige økonomiske situation • øget deglobalisering (insourcing mv.).
Likviditetskrise Renteforhøjelser og neddrosling af opkøbsprogrammer har forringet markedslikviditeten og reducerer den overskudslikviditet, der har præget de finansielle markeder i en lang periode. Scenariet indebærer, at nye pengepolitiske stramninger kombineret med nedbringelse af centralbankernes balancer forringer markedslikviditeten yderligere. Den forringede markedslikviditet udvikler sig til en egentlig likviditetskrise, hvor markederne fryser til. Kraftige, men kortvarige, rentestigninger kan lede til store marginkald på rentederivatkontrakter, hvor der kan være begrænset adgang til likviditet og brandudsalg af aktiver.
Konsekvenser: • store marginkald på rentederivatkontrakter • brandudsalg af aktiver til sikkerhedsstillelse • ingen adgang til udstedelser af kapitalinstrumenter • afløb på indlån (bank run) • stigende renter og rentespænd
Indsatser i relation til en robust finansiel sektor Finanstilsynet har en lang række løbende tilsynsindsatser, der udgør en fast bestanddel af det prudentielle tilsyn, som har til formål at sikre en robust og sund finansiel sektor. F.eks. følger Finanstilsynet løbende risikoopbygningen hos husholdninger og virksomheder og den solvens- og likviditetsmæssige situation hos de finansielle virksomheder. Ud over de løbende tilsynsindsatser har Finanstilsynet iværksat en række indsatser med afsæt i risikobilledet. På baggrund af forværringen af konjunkturudsigterne, den høje inflation og de højere renter vil Finanstilsynet overvåge og analysere, hvordan forværringen afspejles i kreditboniteten for såvel privat- som erhvervskunder i kreditinstitutterne, herunder om der nedskrives tilstrækkeligt på disse kunder.
Boliglån med afdragsfrihed og variabel rente indebærer øgede kreditrisici for kreditinstitutterne. Finanstilsynet undersøger, om kreditinstitutterne i tilstrækkeligt omfang kapitalafdækker disse risici. Forholdene på erhvervsejendomsmarkedet er forværret, navnlig fordi ejendomsselskaberne i stigende grad bliver presset af højere renter. Finanstilsynet foretager derfor inspektioner af pengeinstitutternes udlån til udlejningsejendomme og ejendomsprojekter. Med afsæt i det højere renteniveau og den øgede volatilitet på de finansielle markeder foretager Finanstilsynet inspektioner af renterisiko både i handelsbeholdningen og i bankbogen og undersøger, om risici er tilstrækkeligt kapitalafdækket.
Berettiget tillid til den finansielle sektor Finanstilsynets vision er, at virksomheder og borgere har berettiget tillid til det finansielle system. Forskellige hændelser blandt de finansielle virksomheder de seneste år har givet revner i den tillid, som er fundamentet for finansiel virksomhed. I en række tilfælde har finansielle virksomheder undladt at udvise god og ordentlig adfærd og brudt gældende regler. Fejlbehæftet gældsinddrivelse i pengeinstitutter er et eksempel på det. Det skader omdømmet for den enkelte finansielle virksomhed, men risikerer også at svække den generelle tillid til det finansielle system. Mangel på god governance, uhensigtsmæssig aflønningsstruktur og usund virksomhedskultur kan lede til nye sager, der yderligere kan svække tilliden til det finansielle system.
