Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Højtprofilerede dyre danske stjernefonde svigter på afkast

Carsten Vitoft

torsdag 04. september 2025 kl. 11:55

Jeppe Christiansen
Jeppe Christiansen

Nogle af landets mest feterede og beundrede aktieprofeter som Jeppe Christiansen i Maj Invest, Anders Lund og Peter Bundgaard fra BLS Invest samt tidligere verdensetter Michael Voss fra Fundamental Invest er gået helt galt af aktiemarkedet de senere år. De har leveret historisk ringe afkast. Men de lykkes fortsat med at tiltrække nye kunder med fængende markedsføring på digitale medier og podcast via bl.a. Millionærklubben, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Sjældent kommer de mest højprofilerede danske investeringsfonde hele 10 til 20 pct. point efter deres benchmark indeks og typisk også, hvad de har lovet kunderne. Men det er nu situationen for en stribe af de mest fremtrædende aktieeksperter herhjemme. Meget tyder på, at de har fejllæst markedet.

F.eks. er det ikke mange år siden, at formueforvaltere som Formuepleje og Carnegie Worldwide lå nummer ét på afkastlisterne. Nu ligger de helt i bund. Formuepleje følger et bench-mark med globale aktier, som altså er det afkast, de selv mener, at de skal vurderes på.

Over de seneste fem år har det valgte globale aktieindeks givet 80 pct. i afkast, mens Formuepleje Penta har leveret mere beskedne 27 pct. i afkast. En anden fond, Formuepleje Globale Aktier, har blot givet 44 pct. til kunderne – selv om dens formål præcis er at give et bedre – og ikke dårligere afkast end det globale aktieindeks.

”Det er dybt bekymrende, at der er så langt mellem, hvad aktive forvaltere lover, og hvad de leverer. Det er også dybt bekymrende, at de er så langt efter globale aktier, som er mange gange billigere at investere i. De eneste, der bliver rige af den her, er investeringsfondene selv,” siger uafhængig investeringsrådgiver Karsten Engmann Jensen, som ejer Pengeministeriet.

Den tidligere verdensetter, porteføljeforvalter Michael Voss fra Fundamental Invest, lå tidligere nummer et på afkastlisterne hos det anerkendte ratingbureau Morningstar. Nu får han kun én stjerne – og altså den lavest mulige score fra Morningstar. Selv siger han, at det går strygende for tiden.

Fænomenet med svage investeringsafkast og samtidig inflow af nye kunder rammer en ny megatrend i disse år, hvor det ikke er investeringsafkastet, der afgør, hvem der løber med danskernes sparekroner. Det handler langt mere om at profilere og iscenesætte sig selv i mediernes og egne podcasts på sociale medier og i Millionærklubbens podcast, som sjældent forholder sig kritisk til sine ”eksperter.”

Vind en tur i Millionærklubben

Særligt Euroinvestors podcast Millionærklubben anvender mange af de selvbestaltede aktieeksperter åbenbart uden at tjekke, om de rent faktisk leverer varen til kunderne. Her kan man sole sig med de nyeste aktietips, som man ikke bagefter bliver hængt op på.

Bl.a. investeringsfondene fra Annox og MW Compounders har været meget i vælten i podcasts og på sociale medier til trods for, at tingene gik helt galt for Annox i 2022 og 2023 med forfærdeligt afkast. Det samme ramte MW Compounders i 2024 og 2025. Men også her får man stadig lov at kloge sig med de seneste aktietips i både Millionærklubben og Dagbladet Børsens podcasts om investering.

”Det her er et område, hvor kunderne har meget lidt indsigt. Det forstår man at udnytte med storytelling og dermed tiltrække danskernes opmærksomhed og penge. Man siger lige det, kunderne vil høre i diverse podcast og aktieprogrammer. Den storytelling er sjældent baseret på fakta, og det har kunderne ikke en chance for at gennemskue. De påføres en risiko, som gør, at deres afkast langsomt ædes af dårlige råd og høje omkostninger,” siger Karsten Engmann Jensen.

Jeppe Christiansen fra Maj Invest er en anden aktieprofet, som har haft mere end svært ved at levere varen i de senere år. Hans højtprofilerede afdeling for valueaktier er otte pct. efter benchmark. Og modstykket Vækst Aktier er hele 52 pct. efter sit benchmark.

For det tidligere Carnegie Worldwide, nu C Worldwide, er alt, hvad der kunne gå galt, også gået galt. Kundechef Lis Vedersø oplyser, at tingene er blevet mere kortsigtede, og at Novo Nordisk har trukket ned. Folkene bag Annox mener ikke, at de rigtige benchmark bruges i sammenligningerne, mens MW Compounders har haft for lidt store amerikanske aktier, oplyses det. Folkene bag Formuepleje og BLS er ikke vendt tilbage på Ugebrevets henvendelse.

Også Ekstra Bladets tidligere aktiestjerne Andreas Steno er et eksempel på, at offentlighedens aktiehelte ikke leverer afkast. Tilsyneladende gik det ikke som ventet med hans højtprofilerede fond Asgard-Steno Global Macro Fund. Se tabellen nedenfor med fondenes investeringsafkast.

Carsten Vitoft

Aktiestjernernes fald fra himlen

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank