Praksis omkring, hvordan de enkelte pensionsselskaber anvender rabatter på kundernes investeringsomkostninger splitter branchen. Rabatterne, der i høj grad anvendes til at tiltrække nye kunder, opfattes hos de mellemstore selskaber som diskrimination og urimelig forskelsbehandling af kunderne. De store ser praksis som helt almindelige konkurrencevilkår. Tilsynet skal nu til at afgøre striden. Men det er store selskabers kamp mod små, viser høringssvar til Finanstilsynet. Fagredaktør Carsten Vitoft har læst de 168 siders høringssvar.
De store pensionsselskaber, PFA, Danica og Velliv, står stejlt overfor mindre aktører som AP Pension, Sampension og Nordea Pension i det aktuelle spørgsmål om, hvornår og hvor pensionsselskaberne må give rabatter til deres kunder.
Det viser branchens høringssvar til Finanstilsynet, som Økonomisk Ugebrev har gennemgået. På foranledning af ministeren og Ældre Sagen fik Finanstilsynet til opgave at undersøge praksis bag rabatter på investeringsomkostningerne.
PFA, Danica og Velliv erkender i høringssvarene, at der gives individuelle rabatter, mens AP Pension, Sampension og Nordea Pension angiver, at disse omkostninger til investering i det store hele er ens for alle kunder, uanset om de er erhvervsaktive eller pensionister, nye eller gamle kunder.
”Sammenfattende gælder, at PFA’s anvendelse af rabatter på formueforvaltning til pensionskunder sker på et god skik sagligt grundlag,” lyder det fra PFA, der også skriver, at alle PFA’s kunder nyder godt af stordriftsfordelene.
Også Velliv fortæller om omfattende rabatter på formueforvaltning på firmaordninger i forhold til størrelsen af pensionsordningen, og at rabatterne gives i form af et tilskud fra egenkapitalen. Fra Danica lyder det nogenlunde samstemmende:
”Danica har fastsat klare rammer og regler for fastsættelsen af prisen for formueforvaltning for kunderne i Danica. I den forbindelse er det vores klare vurdering, at eventuelle prisforskelle i samme markedsrenteprodukt er objektive og sagligt begrundede, og at alle kundegrupper behandles redeligt og loyalt,” skriver Danica til tilsynet.
Med andre ord siger de store pensionsselskaber, at rabatterne er en fordel for alle kunder, og alle får gavn af tilbuddene. Men de skriver også, at nogle kunder får større rabatter end andre firmakunder, når de bidrager mere til fællesskabet: Store kunder får store rabatter, små kunder får små rabatter.
Spørgsmålet er nu, om der så er sket omfordeling, og hvis Finanstilsynet når frem til den konklusion, hvad tilsynet så vil gøre ved det både bagud- og fremadrettet.
En sag for AP Pension
Rabatterne har vist sig, når en firmapension skifter pensionsleverandør. Hvis AP Pension f.eks. vinder en firmakunde fra Velliv, er der eksempler på, at der bagefter tilbydes store rabatter, hvis de ansatte alligevel vil beholde den allerede opsparede pension i Velliv. Altså flyttes kun de nye indbetalinger over til AP Pension i disse tilfælde. Det synes AP Pension selvfølgelig ikke er sjovt. Her kan de største pensionsselskaber pga. stordrift give større rabatter end de små. Oven i det er aldersdiskrimination også blevet en del af problemet, da pensionister i nogle tilfælde ikke får adgang til eller mister disse rabatter, når de går på pension.
Særligt AP Pension siger, at det er forskelsbehandling af kunderne, når nogle får adgang til større rabatter end andre og, at alene dette vil give nogle kunder større pensioner end andre.
”Det er AP Pensions vurdering, at hvis der gives rabatter inden for opsparings- og forsikringsmiljøet skal det anmeldes, og det skal være rimeligt for den enkelte og ikke give anledning til systematisk forskelsbehandling,” lyder det skarpe svar fra AP Pension.
AP Pension har tidligere erkendt selv at give rabatter for at være konkurrencedygtig. Sampension synes også at stå på denne side, men er ikke helt så afhængig af denne vækst som AP Pension, og Sampension afviser helt at gøre forskel på kunderne:
”I Sampension betaler alle kunder samme priser for formueforvaltning i markedsrenteprodukter, og der gives ikke rabatter på prisen for formueforvaltning,” lyder det i svaret til Finanstilsynet.
De samlede svar fra branchen til tilsynet fylder 168 sider – heraf står svaret fra AP Pension alene for de 125 sider. Det viser, hvor meget sagen betyder for deres fremtid på markedet. Af svaret fremgår det samtidig, at AP Pension allerede i 2019 har forsøgt at få Finanstilsynet til at gribe ind, men det blev afvist af tilsynets daværende direktør Jesper Berg.
Carsten Vitoft
