Hold øje med uddannelsessektoren de næste fire år

Vi har fået en regering, der som noget principielt ikke vil spare på den offentlige sektor. Det har vi vist ikke haft før, og det er et særegent udgangspunkt, for uanset politisk observans må enhver ansvarlig ledelse af enhver organisation løbende overveje, om tingene kan gøres mere effektivt, så man bebyrder ejerne mindst muligt. Men sådan ligger landet altså nu, det giver en ny opgave til medierne – eller rettere, det bringer en gammel opgave tilbage i fokus: At holde øje med, at skattekronerne ikke usagligt bliver spildt og/eller serveret som gaver til de styrende partiers kernevælgere.

Et af de områder, der i den forbindelse er interessant, er universiteterne. Her er det årlige sparekrav på 2 procent blevet sløjfet. At forskning og uddannelse er et dumt sted at spare er et synspunkt, som også mange erhvervsfolk abonnerer på. Men det kommer meget an på hvilken uddannelse og forskning, vi taler om. Bestyrelsen for Syddansk Universitet (SDU) har forrige uge besluttet, at FN’s verdensmål ”skal være omdrejningspunktet for hele SDU’s virke som universitet.” Når man på den måde går ”all in”, som man selv udtrykker det , på en politisk dagsorden, går man samtidig all out på det videnskabelige grundlag, som et universitet burde være baseret på.

Kønsstudier kan godt være videnskabeligt funderede, men i praksis er det som regel ikke, i hvert fald ikke i Danmark, og der synes under alle omstændigheder ikke at være noget samfundsmæssigt behov for de 20-30 kurser om emnet, som alene Københavns Universitet udbyder hvert semester.

Oplysningerne ovenfor om mulighederne på nutidens universiteter er hentet fra debatindlæg i henholdsvis netmediet Ræson og Weekendavisen . Den slags historier bør ikke kun behandles på debatsiderne i nichemedier, men også på hovedmediernes nyhedssider. I erhvervsmedierne kan vi f.eks. tage det med, hver gang vi viderebringer erhvervslederes ønsker om flere midler til forskning. Erhvervsmanden Niels Thorborg er formand for SDU, og han bør da få lejlighed til at forklare, hvorfor han leder de angiveligt skrabede midler til offentlig forskning og uddannelse væk fra det videnskabelige spor.

BERLINGSKE: REBIENS VOVESTYKKE

Novo Nordisk er en af de virksomheder, der gentagne gange har efterlyst større vækst på forskning og uddannelse, men selskabet har ellers i nyere tid kviet sig ved at komme med politisk betonede udmeldinger. Især, fornemmede man, var det ikke noget, der passede til den tidligere topchef Lars Rebien Sørensens gemyt. Ubehaget lyser da også ud af et interview i Berlingske , hvor Rebien, der i dag er bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden, tager det skridt ud på den mudrede, politiske slagmark, der ligger i at foreslå at, pengene til forskning skal hentes fra noget konkret andet – nemlig velfærdsydelser. Det kan man mene om, hvad man vil, men interviewet er godt, og det er forfriskende at høre Novo-toppen komme med en offentlig udmelding, der ikke er ufarlig.

ECONOMIST: KLIMATILTAG HAR SOCIAL SLAGSIDE

En anden nyskabelse med den nye regering, og dermed et nyt behov for kritisk sans hos medierne, handler om klima. Det parlamentariske flertal vil i den grad skrue op for ambitionerne. Ifølge adskillige medier så hurtigt, at den foreslåede reduktion i CO2-udslippet frem mod 2030 bliver overordentlig omkostningstung, hvis den overhovedet er mulig. Så vidt, så godt. Der er andre risici, og en af dem nævner The Economist i en sammenligning af USA’s to største stater, Californien og Texas. De to ligger i hver sin ekstrem i henseende til at gøre noget ved klimaet. Det er naturligvis Californien, der gør meget, men staten illustrerer også, at det har en social slagside: Boliger bliver f.eks. meget dyrere at opføre, når man insisterer på, at de skal ligge nær offentlig trafik. Derfor har Californien mange hjemløse. De tilsvarende fænomener vil opstå i Danmark, og det bliver spændende at se, hvordan de rød/ grønne partier i det parlamentariske grundlag håndterer de modsat rettede målsætninger om klimatiltag og øget lighed.

Sten Thorup Kristensen