Ingen danske repræsentanter har nogensinde set guldet. En inspektionsrapport fra 2018 er hemmelig, og hverken Nationalbankens bestyrelse eller repræsentantskabet har set den. Nu kræver et medlem af repræsentantskabet, at revisionsrapporten fremlægges.
I kælderen under Bank of England i London ligger der tonsvis af guld, som banken opbevarer for mange forskellige lande. 66,5 tons af de mange guldbarrer tilhører Danmarks Nationalbank. Samlet værdi ved årsskiftet var 21,7 mia. kr. Mængden har ikke ændret sig i mange år, da Nationalbanken ”hverken køber eller sælger guld.”
Af en eller anden grund er der et stort hemmelighedskræmmeri omkring den danske guldbeholdning. Ingen danskere har set den i mange år. Der er heller ikke åbenhed om de sjældne inspektioner med tilhørende rapporter. I realiteten er der ingen danske myndigheder eller uafhængige organer, der løbende kontrollerer den danske guldbeholdning.
ULÆST INSPEKTIONSRAPPORT
Ifølge Danmarks Nationalbank blev der udarbejdet en inspektionsrapport tilbage i 2018. Men det er uklart, hvem der har læst den: Økonomisk Ugebrev har spurgt samtlige medlemmer af Nationalbankens bestyrelse og repræsentantskab, om de har set, hørt om, læst eller bedt om at se denne rapport.
Ingen af dem, der har svaret på Økonomisk Ugebrevs henvendelse, har svaret bekræftende. De fleste svarer ret undvigende, at spørgsmålet bør rettes til Nationalbanken selv. Det er også det svar, der kommer fra formanden for bestyrelsen i Danmarks Nationalbank, professor Christian Schultz: ”Jeg hører, du har henvendt dig også til banken. Så jeg henviser til dem for detaljerne,” skriver formanden tilbage og svarer dermed ikke på spørgsmålet, om han selv på noget tidspunkt har set eller har bedt om at få forelagt inspektionsrapporten fra 2018.
Nogenlunde enslydende svar kommer fra alle de øvrige, der vælger at svare. Ingen ønsker således at udtale sig om, inspektionsrapporten fra 2018.
Med en enkelt undtagelse: Peter Gæmelke, der i mange år var den mest magtfulde person i dansk landbrug. I dag er han stadig særdeles aktiv som medlem af flere bestyrelser i store selskaber og organisationer, herunder også i repræsentantskabet for Danmarks Nationalbank.
”Jeg har ikke set eller bedt om at se inspektionsrapporten fra 2018 om den danske guldbeholdning. Men da vi jo med vores underskrifter i regnskabet hæfter for regnskabets rigtighed, er det jo vigtigt, at vi kender til eksistensen af de værdier, der omtales i regnskabet. Jeg vil derfor bede om at se og læse rapporten ved førstkommende møde i repræsentantskabet,” siger Peter Gæmelke til Økonomisk Ugebrev.
Han bekræfter dermed, at inspektionsrapporten fra 2018 aldrig har været forelagt hverken repræsentantskab eller bestyrelse. Og det er i hans optik ikke tilfredsstillende. Der er dermed ingen, på nær nogle få i Nationalbankens top, der fører kontrol med den danske guldbeholdning i London.
IKKE NÆVNT AF REVISOR
Man kunne måske forvente, at revisorerne ville kontrollere den store beholdning af guldbarrer. Men hvis de to revisorer fra PwC har været i London for at se guldet med egne øjne, nævner de det ikke i deres påtegning af regnskabet for 2019. Har de ikke været i London, har de måttet lade sig nøjes med en inspektionsrapport fra året forinden – hvis de altså har set den, hvad de heller ikke nævner noget om. Økonomisk Ugebrev har spurgt Danmarks Nationalbank om lov til at se og læse rapporten fra 2018. Svaret var et klart nej fra Nationalbankens jurist. Men af svaret kan dog udledes, at der i oktober 2018 blev foretaget en stikprøvekontrol af guldbeholdningen i London. Hvem der udførte denne stikprøvekontrol, eller hvad den viste, kan vi ikke få at vide.
Der er fire akter i sagen. To af dem har Nationalbanken vurderet er interne arbejdsdokumenter, der ikke er omfattet af offentlighedsloven. Et dokument er undtaget fra aktindsigt, mener Nationalbanken, da der i dokumentet findes oplysninger, der ”vedrører drifts- og forretningsforhold hos Bank of England, hvor en udlevering af oplysningerne ud fra Nationalbankens vurdering vil medføre en nærliggende risiko for, at Bank of England påføres økonomisk skade af nogen betydning”. Det sidste dokument kan heller ikke udleveres, skriver Nationalbanken i sin afgørelse til Økonomisk Ugebrev og understreger, at afgørelsen ikke kan ”påklages til anden forvaltningsmyndighed.”
Nationalbanken fik sidste år et overskud på knap 4 mia. kr. på guldbeholdningen.
