Hveranden større bank blokerer aktionærdemokrati

Er fejlene fra finanskrisen ved at gentage sig? Af de seks største børsnoterede banker er det kun i Danske Bank, Nordea og Spar Nord Bank, at større aktionærer kan gøre deres indflydelse gældende. Hos Sydbank, Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank er det reelt stadig den siddende ledelse, der har magten. Investorer er begyndt at beregne sig en ekstra risikopræmie på grund af svage økonomiske konjunkturer.

I tider med økonomisk medvind på motorvejen har investorerne ikke grund til at beregne sig den store risikopræmie på bankaktier. Men når det begynder at stramme til med samfunds-økonomien, som nu, vil investorer i stigende grad tage højde for, om de har mulighed for at gøre deres indflydelse gældende på bankens generalforsamling. Og hvis de ikke har den mulighed, på grund af ejer- og stemmeretsbegrænsninger, vil investorerne typisk beregne sig en ekstra risikopræmie.

KOSTER PÅ AKTIEKURSEN

Det seneste års kursudvikling i Sydbank har i høj grad væ-ret præget af nedjusteringer. Men banken har også hårde ejer- og stemmeretsbegrænsninger, som udenlandske investorer ikke bryder sig om. Og op mod 60 procent af Sydbanks aktier har i en periode været ejet af udenlandske investorer. I Spar Nord Bank, hvor store aktionærer kan stemme fuldt ud, har aktien klaret sig langt bedre, og det kan være på grund af en lavere implicit risikopræmie. Blandt de børsnoterede banker er der hårde ejer- og stemmeretsbegrænsninger i Djurslands Bank, Hvidbjerg Bank, Jyske Bank, Møns Bank, Nordfyns Bank, Ringkjøbing Landbobank, Salling Bank og Sydbank. Som bekendt har der allerede været et opgør i Sydbanks bestyrelse om den fremtidige strategi, hvor halvdelen af den eksterne bestyrelse ønskede at gå ind i en stærkere enhed.

Blandt bankerne med begrænsninger i stemmeret har Sydbank-aktien været i bund, men den har senest gjort et solidt comeback. Djursland Bank og Møns Bank har kursmæssigt klaret sig bedst, mens Nordfyns Bank aktuelt ligger i bund. Banken har godt nok for nylig opjusteret forventningen til årsresultatet, blandt andet i kølvandet på gevinster fra lånekonverteringer og avance ved salg af aktier i Spar Invest.

Økonomisk Ugebrev erfarer, at de færreste bankanalytikere har beregnet sig en ekstra risikopræmie ved ejer- og stemmeretsbegrænsninger. Men der er også en stigende erkendelse af, at de nok burde gøre det – især når de økonomiske konjunkturer, som nu, begynder at stramme til.

Analytikere og investorer vil se mere kritisk på de bankledelser, som ikke er dygtige nok, og som ikke tager nødvendige strategiske skridt for at sikre lønsomheden, men hvor det samtidig er svært at udskifte dem. Problemet med stemmeretsbegrænsninger opstår, når en bankledelse gør det dårligt, samtidig med, at man som større investor ikke kan gøre sin indflydelse gældende og beskytte sin investering. Det bliver selvfølgelig stadig mere kritisk ved en hård økonomisk opbremsning i samfundet, lyder det.

Fra ATP siger aktiechef Claus Wiinblad, at ATP generelt tillægger ejer- og stemmeretsbegrænsninger betydning ved vurdering af investeringer: ”Vi tillægger helt klart stemmeretsbegrænsninger en betydning. Vores overordnede princip er, at vi foretrækker én aktie, én stemme. Hvorledes vi forholder os til en stemmeretsbegrænsning vil imidlertid være noget, vi forholder os til fra case til case. Hvis vi eksempelvis deltager i en kapitaludvidelse i et stresset selskab, vil vi stille krav om afvikling af eventuelle stemmeretsbegrænsninger. Det har været tilfældet i H+H, B&O og Brd. Hartman.”

Videre siger Claus Wiinblad: ”I velfungerende selskaber med en generelt velfungerende selskabsledelse og -struktur betragter vi stemmeretsbegrænsningen som en præ-mis for vores investering, som vi vælger at acceptere. Der er eksempler, hvor stemmeretsbegrænsninger har haft en negativ effekt på vores investeringer. For de mindre pengeinstitutter, som typisk har stemmeretsbegrænsninger, har disse begrænset vores lyst til at investere i dette segment.”
MWL