Hvidvaskjagt skærpes: Central database med alle bankkonti

Myndighederne har i al stilhed etableret en central database, hvor alle danskernes bankoplysninger samles ét sted. Myndighedernes adgang til databasen udvides dette efterår, hvor også skattemyndighederne får direkte adgang til oplysningerne.

Databasen blev etableret for to år siden under det kryptiske navn ”den centrale mekanisme”, hvor politiets hvidvaskjægere først fik adgang. Senest har også skattemyndighederne fået adgang til databasen, viser en ny bekendtgørelse, som Økonomisk Ugebrev er faldet over. 

Hidtil har kun politiets hvidvasksekretariat haft adgang, men med Skattestyrelsens adgang bliver det lettere for myndighederne at tjekke transaktioner i jagten på hvidvasksvindlere og sorte penge. 

Den nye bekendtgørelse fra erhvervsministeren lyder ikke bare uskyldig, men også uforståelig for de fleste. Men mulighederne i bekendtgørelsen og de forventede effekter i kampen mod hvidvask får bankforsker og seniorrådgiver fra Ålborg Universitet Lars Krull til nærmest at virke begejstret:

Meget følsomme oplysninger

”Hidtil har bankerne jo ikke bare været first line of defense i kampen mod hvidvask. De har reelt været the only line of defense. Nu kommer der endelig en anden myndighed, der ikke bare kan aflaste dem, men også bidrage i kampen,” siger Lars Krull.

Ifølge bekendtgørelsen skal Skattestyrelsen nemlig også nu have adgang til alle de bankoplysninger om alle bankernes kunder, der kan fås gennem det, der i den officielle dækbetegnelse kaldes den centrale automatiske mekanisme. Mekanismen med det besynderlige navn er en database med kundeoplysninger, der er så følsomme, at selv ikke Finanstilsynet har direkte adgang til dem.  Hidtil har kun Hvidvasksekretariatet haft direkte adgang til disse oplysninger. 

Bagsiden af medaljen er, at myndighederne får endnu bedre muligheder for at få indsigt i private formueforhold, og hvis man var kritisk overfor denne mulighed for at snage i danskernes private økonomi, kunne man let kalde det en snært af ”big brother is watching you”. 

Lars Krull var tilbage i 2019 med i Hvidvask Task Force, nedsat af Finans Danmark og ledet af professor Linda Nielsen fra Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet, der afleverede en rapport og 25 konkrete forslag til indsatser til bekæmpelse af hvidvask.

”For bankerne må det være en stor befrielse, at Skat nu også er med inde over. Fremover kan de jo sige til deres kunder, at hvis de overvejer at bruge deres konti til mistænkelige transaktioner eller gemme værdier i en bankboks, så skal de lige være klar over, at Skat altså kan finde på at kigge dem efter. Uden at spørge banken først. Det kan måske være med til at skræmme potentielle kriminelle væk,” siger Lars Krull. 

Den nye bekendtgørelse fra Finanstilsynet er i sig selv bare et tillæg til den tre år gamle bekendtgørelse, der startede opbygningen af en central automatisk mekanisme. Det hele er en udløber af 5. hvidvaskdirektiv, der pålagde medlemsstaterne at indføre såkaldte centrale automatiske mekanismer, som gør det muligt at identificere alle fysiske og juridiske personer, som har eller kontrollerer betalingskonti eller bankkonti, der identificeres ved IBAN, samt deponeringsbokse, som indehaves af et kreditinstitut.

Fokus på ”gennemsigtighed”

”5. hvidvaskdirektiv fra 2018 omfattede de nationale finansielle efterretningsenheder, det vil sige Hvidvasksekretariatet og andre relevante myndigheder, med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til hvidvaskdirektiverne. I 2021 kom så et nyt direktiv med fokus på gennemsigtighed på skatteområdet, og dette direktiv siger, at Skat også skal have adgang til den centrale automatiske mekanisme. Derfor ændrer man nu bekendtgørelsen,” siger Heidi Ravnholt, kontorchef i Finanstilsynets kontor for Forebyggelse af Hvidvask og Terrorfinansiering.

De oplysninger, Skattestyrelsen nu får adgang til, er identitetsoplysninger på kunden eller kontohaveren og på enhver person, der foregiver at handle på kundens vegne i bankerne. Derudover har mekanismen oplysninger om identitetsoplysninger på den reelle ejer bag kunden eller kontohaveren. Hele den tekniske løsning er udviklet af finanssektoren i samarbejde med myndighederne og administreres af e-nettet, der ejes af alle penge- og realkreditinstitutter i Danmark og udvikler og vedligeholder en digital infrastruktur med bl.a. digital tinglysning, ejendomsdata og elektronisk samtykke.

Henrik Denta