Skatteministeren svarer bl.a. følgende på et spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg: ”Regeringen har derudover nedsat en ekspertgruppe, der får til opgave at analysere mulighederne for og potentialerne ved hel eller delvis konkurrenceudsættelse af de advokatydelser, som staten indkøber i dag. Det forventes, at ekspertgruppen afleverer analysen og anbefalinger til evt. justeringer på området til regeringen ultimo 2024. Skatteministeriet bemærker herudover, at de stigende udgifter til Kammeradvokaten primært skyldes Kammeradvokatens rådgivning i forbindelse med udbyttesagen, som er præget af høj kompleksitet, der kræver specialiserede juridiske kompetencer. Herudover knytter de høje udgifter sig især til retssager samt juridisk bistand og rådgivning i forbindelse med gældsinddrivelsen. Skatteministeriet har et generelt fokus på at nedbringe udgifterne til Kammeradvokaten.”
Morten W. Langer