Hvorfor er der betydeligt færre hvidvaskindberetninger i andre lande end i Danmark? Justitsministerens svar til Folketinget: Det ved vi ikke. I et svar til Folketingets Erhvervsudvalg skriver justitsministeren: ”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra National Enhed for Særlig Kriminalitet. National Enhed for Særlig Kriminalitet oplyser, at Hvidvasksekretariatet ikke er bekendt med årsagen til, at Tyskland, Sverige og Nederlandene modtager færre indberetninger pr. indbygger end Danmark. Hvidvasksekretariatet er således heller ikke bekendt med, hvorvidt dette svækker indsatsen mod hvidvask.” Som det følger af den supplerende besvarelse af 9. august 2022 af spørgsmål nr. 297 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg, er det i besvarelsen angivne antal hvidvaskunderretninger i de respektive lande – og dermed sammenligningsgrundlaget landene imellem – forbundet med en vis usikkerhed grundet en række oplistede forhold.”
Morten W. Langer